Foto: DR

Yikes. Hvorfor har de valgt at lufte deres beskidte undertøj for øjnene af hele Danmark?

Ubehaget til side, så er programmet ‘Du skulle høre dig selv’ på sin vis effektfuldt. Om det er godt tv, er der noget andet.

Der findes ikke noget mere pinligt end at være vidne til et par, der skændes. Jeg krummer stadig tæer over den parmiddag, jeg var til, hvor værtsparret kom med stikpiller til hinanden under hele måltidet, indtil det resulterede i et regulært skænderi i de tilstødende gemakker. Lysten til at stikke en gaffel i øjet var altoverskyggende. 

Samme lyst indfinder sig det øjeblik, jeg opdager præmissen for DR’s nye tv-eksperiment, ‘Du skulle høre dig selv’. Her er tre par er gået med til at sætte kameraer op i deres hjem, så to professionelle “konfliktmæglere” kan overvåge deres skænderier og fortælle dem, hvor kæden hopper af.

Yikes. Hvorfor har parrene meldt sig til at lufte deres beskidte undertøj for øjnene af hele Danmark?

Det er lidt som Paradise Hotel, men i stedet for luksushoteller og skænderier om, hvem der snavede nede på Solo i går, er der nybyggede parcelhuse og skænderier om, hvem der tog den sidste Pepsi Max. Og i stedet for parceremonier er der mundtlige eksamener i god konflikt-adfærd.

Det handler om at bide i det sure æble og blive i spillet. Både for parrene, men også for seerne, fordi, spoiler: Stemningen bliver virkelig dårlig.

Konfliktmæglerne Mie og Rasmus overvåger parrene fra et Situation Room med utallige tv-skærme. Det hele føles meget undercover CIA-agtigt, hvilket er en aparte tone at sætte for et program, hvor man skændes om, hvem der skal støvsuge i stuen.

Det første par, vi møder, er Rikke og Ole, og de er skidt kørende. De er selvstændige, har tre børn og er uenige om, hvem der skal arbejde, og hvem der skal blive hjemme med en søn i skolevægring. De kalder hinanden for idioter, siger ‘fuck dig’ og ryger i totterne på hinanden. 

Det nuværende billede har ingen alt-tekst. Filnavnet er: dr-261020093446120.jpg
Det er op ad bakke for Rikke og Ole. Foto: DR

Vi har også Emil og Jonas, der bor i verdens mindste lejlighed. Emil elsker at ligge på sofaen og hader at gå med bukser. Han er konfronterende og flabet, mens Jonas er konfliktsky og undseelig. De småskændes konstant over oprydning, malplacerede kommentarer, og at de grundlæggende er ret forskellige.

Det nuværende billede har ingen alt-tekst. Filnavnet er: dr-261019112400155.jpg
Emil og Jonas er virkelig forskellige. Foto: DR

Sidst har vi Amanda og Jacob. De mødte hinanden på “distortion for mellemledere” (en konference), spiser på michelinrestauranter og siger ting som “vi satte os nogle mål og eksekverede på dem”. Men der er selvfølgelig ridser i lakken. De småskændes over rengøring, madlavning, og hvor meget den ene skal være der for den anden. Der er også en underlig episode, hvor Jacob bliver fortørnet over, at Amanda har købt et par sko til sig selv for sine egne penge. 

Det nuværende billede har ingen alt-tekst. Filnavnet er: dr-261019112359068.jpg
Amanda og Jacob har det godt på overfladen, men der er ridser i lakken. Foto: DR

Det hele kulminerer i, at parrene i selskab med konfliktmæglerne skal gennemse nogle af deres skænderier. Som seer griber man øjeblikkeligt ud efter gaflen – én ting er at opleve skænderierne via overvågningskameraer, en anden er at opleve konflikterne igen, denne gang via en tv-skærm, der afspilles foran parrene. Det er meta på meta. Inception, go home. 

Ubehaget til side, så er sessionen faktisk ret effektfuld. Parrene bliver rørte og taler blidt til hinanden. De bliver også – med god grund – flove over sig selv. Man får oprigtig følelsen af, at de har lært noget.

Om det er godt tv, er dog noget andet. At se et pars hverdagsskænderier er lige så kedeligt, som det lyder – også selv om DR nok har klappet i hænderne over den grad af adgang, de har fået til private danskeres liv. 

Det nuværende billede har ingen alt-tekst. Filnavnet er: dr-261020093446095.jpg
Sådan ser det ud, når man via overvågning får indblik i parrenes skænderier. Foto: DR

Det er måske bare mig, men jeg er også ved at få forstoppelse af mængden af psykologer, som Danmarks public service kanaler prakker på os for tiden. En konfliktmægler er ikke psykolog, men de er i samme nabolag, og de har en problematisk størrelse i et program som det her.

De skal være eksperter og hæve parrenes skænderier op på et højere og mere indsigtsfuldt plan, men deres besyv ender ofte med at være vanvittigt banalt. “De råber fra hver deres bjergtop”, og “det handler nok i virkeligheden om noget andet” er nogle af analyserne. Jeg har øjne i hovedet!, fristes man til at råbe.

For ikke at være helt uretfærdig overfor eksperterne, så kan de jo heller ikke lyde for kloge og smide om sig med kliniske termer, for det gider vi som publikum heller ikke at høre på. 

Åh, så hvad er løsningen så? Godt spørgsmål. At se skænderierne udfolde sig er i sig selv nok til, at man tydeligt kan identificere, hvor kæden hopper af. Mens parrene utvivlsomt får noget ud af at tale med konfliktmæglere, kan det samme næppe siges for publikum. 

Vi vil nok hellere se parrene have det lidt sjovt, nu hvor vi primært møder dem i al elendigheden. Nu har jeg kun set tre af de seks (ja, seks!) afsnit i serien, så det sjove kan måske nå at komme. 

Men som seer er min kvote for beskidt undertøj allerede ved at være opbrugt. Der må også godt være lidt, ja, underholdning i et underholdningsprogram.

Footer graphics