øje
Foto: Pixabay/Jumpstory

6 ting jeg har lært om: At være misundelig

Sara Skaarup skriver livskloge klummer under rubrikken ‘6 ting jeg har lært af’ – i dag om at være misundelig på andre og alt det som man kan bruge netop den (udskældte) følelse til.

1. Det er dumt at lade som ingenting


Fordi det er flovt at være misundelig, siger vi det sjældent højt, men mange ender i stedet med at bitche eller bagtale personen senere. Dårlig strategi. For det giver en virkelig skidt energi. Jeg er selv begyndt at sige det højt, når misundelsen dukker op: ”Nå, nu fik den og den et skrivelegat mere, det er jeg sgu misundelig over”. Et fornuftigt menneske siger så måske: ”Det kan jeg sgu godt forstå”, eller ”det kender jeg godt”. Det hjælper at mærke, at andre kan have det ligesådan. Følelsen slipper taget hurtigere, når den får luft.

2. Man skal ikke være bange for sin misundelse


Når jeg bliver misundelig, føles det som et stik i maven eller et pres for brystet. Ikke behageligt, så det vil jeg gerne væk fra. Men hvor væmmelig den end føles, så har misundelse som regel et budskab. Et stik af misundelse er en ’drømmeindikator’. Bliver min misundelse vakt af andres rejsefotos, er det tid at overveje selv at rejse ud i det blå. Føler jeg et stik, når min veninde viser mig en smuk, hjemmelavet kjole, ved jeg, at jeg har syltet min plan om at blive bedre til at sy for længe. Kan jeg se mine anfald af den grønne syge fra den vinkel, bliver de trædesten til at handle.

3. Nej, andre får ikke “bare ting forærende”


Nøj, hvor det kan svie, når andre er svineheldige gang på gang eller født med noget, jeg ville give min venstre arm for, mens jeg slider og slæber uden at få samme resultat. Ham, der tjener en formue hver måned på at lave noget, der ligner en hobby, eller hende, som altid ligner en million, og (virker som om hun) intet gør for det. Det kan se så uretfærdigt ud. Men jeg har lært, at andre mennesker sjældent bare “får ting forærende”. Det er oftest vildt hårdt arbejde eller store afsavn, der gemmer sig bag deres succes – hårdt arbejde og afsavn– ting som jeg ikke ville gøre dem efter for at få samme resultat.

4. Det meste handler om valg


Jeg kan godt misunde kvinder med små, stramme numser. Men faktum er, at jeg også kunne få sådan én, hvis jeg gad at stå på et løbebånd en time om dagen. Det gider jeg bare ikke. Den time bruger jeg i stedet på at pjatte med mine børn og spise chokolade, og det er fortsat mit valg at prioritere sådan. Så jeg har i store træk selv valgt at have den røv, jeg har. Ville jeg have den anden model nok, kunne jeg prioritere anderledes.

5. Dem du misunder, kan du lære af


Engang fortalte en ven mig, hvordan han som nyudgivet forfatter skulle signere bøger i en boghandel. Der kom bare ikke rigtig nogen, men forfatteren ved bordet ved siden af havde en lang kø af fans. Min ven blev misundelig. Efter at have skumlet lidt tog han mod til sig og sagde til den anden: ”Tillykke med din succes! Jeg ville virkelig gerne nå ligeså langt som dig. Må jeg give en frokost og høre lidt om, hvordan du har gjort?” Det synes jeg var så cool! Kan du lytte, kan du lære. Min ven fik en masse tips til at klare sig godt den dag. Siden da har jeg kopieret den strategi.

6. Misundelse er tit en paradoksal sampak


Ordet misundelig lugter lidt af, at man ikke synes, andre fortjener deres succes eller held i livet. Men sådan er det jo ikke altid. Jeg er blevet opmærksom på et ord, som vi bruger alt for lidt: MEDUNDELIG. Det betyder: “Jeg under dig det, du har, men gud hvor ville jeg ønske, at jeg havde det samme”. Det synes jeg er cool og ret præcist. Misundelse er jo ikke bare en en ond følelse, den kommer tit i en paradoksal sampak, hvor vi både mærker vores eget savn og føler glæde på den andens vegne. Hvis vi indførte begrebet ‘medundelig’ og brugte ordet mere, kan det være, at den del af spektret ville blive lidt mindre tabubelagt?

Foto øverst: Pixabay/Jumpstory

Footer graphics