‘Forældrekøb’ er efterhånden ved at blive lidt af et skældsord.
Det sker, efter priserne på boligmarkedet i især storbyerne er stukket helt af, og unge i stigende grad er afhængige af velhavende forældre for at få en fod ind på boligmarkedet. De, der ikke har råd, har ringe muligheder for at blive ejer af en bolig i Aarhus eller København den nærmeste fremtid – og selv blandt dem, der får hjælpen, kan der være en vis skam forbundet med den økonomiske forlomme.
Nu er der valgkamp, og hvis du er én af dem, der kigger bekymret på boligmarkedets udvikling, ville det give god mening at sætte sit kryds ved nogen, der vil gøre noget ved det.
Men hvad mener partierne egentlig om forældrekøb? Vi har spurgt en håndfuld af dem.
Her er, hvad de svarede.
Carl Andersen, boligordfører, Liberal Alliance
Hvad ønsker Liberal Alliance helt konkret, der skal ske med muligheden for forældrekøb, hvis I vinder valget?
– Jeg har ikke ondt visse steder over, at folk får hjælp fra deres forældre. Vi har ingen problemer i verden med, at forældre ønsker deres børn en god start på tilværelsen. Dér, hvor vi synes, der er et problem, det er, at der er så få boliger i København. Der er dårligere mulighed for at få og købe en lejlighed, så vi vil gerne bygge noget mere. Alle de andre måder, hvor man laver huslejelofter og lukkede ventelister, så rykker man jo bare fra et marked, der hedder økonomi til et marked, der hedder netværk.
‘Du kan godt’ lyder jeres slogan. Men når snakken falder på boligmarkedet og særligt forældrekøb, kan sloganet så risikere at klinge en anelse hult for de, der ikke har rige forældre eller et stærkt netværk?
– Du har jo ikke retskrav på at bo lige præcis dét sted, du gerne vil bo. Jeg har eksempelvis aldrig boet i København, selv om jeg har studeret og arbejdet der. København er en attraktiv by, og derfor er den også dyr. Vi kan ikke gøre København billig, for så skal vi gøre den dårlig, og det har jeg ikke lyst til.
Men de unge vil jo også ofte gerne bo i byen, og det tager år at bygge nye boliger. Hvad vil I gøre for at hjælpe ‘fattige’ unge med at få en bolig i København nu og her?
– Der findes ingen nemme løsninger. Politikere, der bilder folk ind, at der er lette løsninger, taler folk efter munden. Den eneste løsning, der er, det er at bygge flere boliger. Det er sådan, vi får billigere boliger.
Mads Olsen, boligordfører, SF
Er det retfærdigt, at flere unge er afhængige af forældrekøb – og dermed velhavende forældre – for at få en bolig?
– Nej, det er ikke retfærdigt! I dag er boligmarkedet i de store byer så presset, at mange unge kun kan komme ind, hvis deres forældre har råd til at træde til. Det er unfair, og vi ender med at få byer, hvor kun de rigeste har råd til at bo. Vi har brug for blandede byer, hvor mennesker med forskellige indkomster og baggrunde kan leve tæt på hinanden.
Hvad ønsker SF helt konkret, at der skal ske med forældrekøb, hvis I vinder valget?
– SF ønsker at fjerne rabatterne på forældrekøb, så det ikke længere er muligt at sælge boliger til børn under markedsprisen og dermed lukke muligheden for at overføre skattefri værdier gennem boligmarkedet. Samtidig vil vi fjerne boligstøtte til børn, der bor i forældrekøb, da det ikke giver mening, at staten skal støtte unge, som allerede har økonomisk rygstøtte fra deres forældre. Boligstøtten bør i stedet gå til dem, der rent faktisk har brug for hjælp til at få råd til en lejebolig. Derfor har SF også foreslået at give unge, der bor i kollegier, skal have ret til at få boligstøtte – også selvom deres bolig ikke har et selvstændigt køkken. Det kan de nemlig ikke i dag. Når 12 procent af unge altid eller ofte føler sig ensomme er det da tosset, at den boform med fællesskab i centrum ikke kan få boligstøtte.
Socialdemokratiet
Socialdemokratiet har ikke villet stille op til interview, men har henvist til deres hjemmeside, hvor deres boligpolitik står. Her står blandt andet:
– En af Socialdemokratiets vigtigste prioriteter er, at almindelige lønmodtagere fortsat skal have råd til at bo i de største byer.
– Det er ødelæggende for en velfærdsstat som Danmark, da forudsætningen for vores samfundsmodel er en stærk sammenhængskraft blandt alle danskere, hvor advokatens børn mødes med kontanthjælpsmodtagerens børn på legepladsen og i skolen, og hvor danskere i al almindelighed mødes på tværs af social baggrund, indkomst og etnicitet i opgangen, i Netto og til forældremøder. Det er ikke mindst en udfordring i København, hvor det efterhånden særligt er dem med høje indkomster og store formuer, der har mulighed for at bosætte sig.
Rikke G.F. Carlsson, formand, Danmarks Kommunistiske Parti
– Det er helt gak, sådan som det er nu. At købe noget baseret på friværdi er desuden en en sårbar måde at finansiere boliger på, som vi tidligere har set under finanskrisen. Der bor mange andre studerende til leje, så det er de fattige studerende, der finansierer forældrenes spekulation. Det private boligmarked er altid usikkert og som et spil i lotteriet. Stod det til kommunisterne, skulle alt være almene boliger, hvor man kan få en bolig efter liv og behov. Der er ikke nogen profit i det.
Hvad ønsker Danmarks Kommunistiske Parti, at der helt konkret skal ske med forældrekøbene, hvis I vinder valget?
– Jeg synes generelt, at man skal forbyde det. Men det er ikke kun forældrekøb. Der er mange, der har købt små ejerlejligheder og så lejer dem ud til voldsomme huslejepriser.
Du siger, I vil forbyde forældrekøb. Hvad med de 20 procent, der allerede eksisterer?
– Jeg ved ikke, hvad der skal ske med dem. Hvad kan man gøre? Der er ikke forskel på det og så at have en ejerbolig, man ikke kan få solgt. Man kan jo ikke tvinge folk til at sælge. Det er en kæmpe regulering, der skal til. Og det er jo ikke den enkeltes skyld, folk prøver jo bare at balancere og overleve på det her boligmarked.
Pelle Dragsted, formand, Enhedslisten
– Enhedslisten mener grundlæggende, at det er uretfærdigt, at adgangen til en bolig i de store byer i stigende grad afhænger af forældrenes økonomi. Der er et problem i den forstand, at forældrekøb er med til at øge uligheden på boligmarkedet. Unge, hvis forældre har mulighed for at købe en bolig til dem, får en markant lettere start på voksenlivet. Det siger sig selv, at når bekymringen om tag over hovedet er fjernet, kan mange andre ting i livet blive mulige. Omvendt står unge uden den mulighed ofte tilbage på et dyrt og presset lejeboligmarked.
Hvad ønsker Enhedslisten helt konkret skal ske med muligheden for forældrekøb, hvis I vinder valget? Og hvad med alle de, der allerede bor i et?
– Vi vil indføre et huslejeloft for at beskytte de mange danske lejere mod stigende huslejepriser, og vi vil bygge flere betalbare boliger. Derudover vil Enhedslisten indføre en topskat på store boliggevinster, så de boligejere, der tjener millioner på deres bolig, fremover skal betale en lille del af gevinsterne tilbage til fællesskabet. Pengene herfra skal blandt andet bruges til at finansiere opførelsen af de betalbare boliger. Helt konkret i forhold til forældrekøb, var vi i sommeren 2022 ved at få afskaffet boligstøtten for folk, der bor i forældrekøb, som ville have rejst omkring 100 millioner årligt til at løfte nogle af landets mest allermest pressede familier ud af fattigdom. Det droppede SVM-regeringen dog, så boligstøtte er stadig en mulighed for folk, der bor i forældrekøb. Det er vi stadig åbne for at ændre.
Venstre
Venstre er ikke vendt tilbage på forespørgsler om interview inden for deadline.
På deres hjemmeside ridser de seks klare prioriteter/mærkesager op. Billigere boliger er ikke en af dem.
I deres partiprogram udtrykker Venstre, at de gerne vil fremme ejerskab af bolig, da det “skaber tryghed, fremmer livskvalitet og giver familierne bedre muligheder for at planlægge fremtiden.”
I et interview til DR fortæller formand Troels Lund Poulsen, at boligpriserne kan presses ned ved at øge udbuddet af boliger. Han foreslår, at kommunerne skal kunne kræve, at op til 50 procent af nye boliger i et område bliver ejerboliger i stedet for de nuværende 25 procent. Adspurgt om, hvad han vil gøre for de, der ikke har råd til en ejerbolig, og hvordan hans forslag løser problemet med et boligmarked, der kun er for de rige, svarer han, at ikke alle behøver bo i en ejerbolig, og leje- og andelsboliger stadig vil være muligheder. Der skal dog være bedre muligheder for at eje en bolig.
