Næse, læber, baller og bryster. Det får alt sammen en tur under kniven eller nålen i DR’s nye serie ‘Stik mig smuk’, hvor vi følger personer fra 18 år og op, der ønsker at forandre deres udseende med fillers, botox og operationer på klinikken Nordic Privathospital, der ligger i indkøbscenteret i København, Field’s.
Naturligvis har alle mennesker deres frie valg til at se ud, som de har lyst til, men spørgsmålet er, om de træffer beslutningen om at blive opereret eller få sprøjtet et fremmedlegeme ind i kroppen på et fuldt oplyst grundlag? Det skylder vi at sikre, at de unge gør. I den henseende kommer P3’s programserie ‘Stik mig smuk’, som kan ses på DR2 og DRTV, som kaldet.
Hvert program begynder med en disclaimer om, at ‘programmet indeholder scener med operationer, blod og stik med nåle’. Det er altså ikke et glansbillede, vi skal til at se, og gudskelov og tak for det. Vi er med, når der bliver skåret og stukket, når det går galt, når de medvirkende græder og fortryder.
Selvfølgelig har de til programserien udvalgt nogle ret ekstreme tilfælde, unge og voksne, der virkelig er afhængige af at få lavet skønhedsbehandlinger. Overdrivelse fremmer som bekendt forståelsen. Der er helt sikkert mange unge og voksne, der befinder sig et sted midt imellem, når det kommer til kosmetiske indgreb.
Ikke desto mindre er det et utroligt vigtigt emne på dagsordenen, for trends som for eksempel ‘baby botox’ vinder frem på TikTok, hvor unge helt ned i 18 års alderen ønsker at få botox for at forebygge rynker. Noget, der i øvrigt ikke er evidens for. Generelt kan eksperterne berette om, at det bliver mere og mere normalt for helt unge mennesker at få botox og filler, og de finder det bekymrende.
I ‘Stik mig smuk’ fortæller flere af de medvirkende, at de begyndte at få lavet fillers, fordi de gerne ville tage de forskønnende filtre fra Instagram og TikTok med sig ind i virkeligheden. Egentlig havde de aldrig været utilfredse med sig selv, men nu hvor de så, hvordan man kunne se ud, så ville de gerne ‘ligne alle de andre derinde’.
“Jeg tror, de unge er interesserede i at få lavet en masse ting, fordi de gerne vil ligne deres filter,” siger direktøren af Nordic Privathospital, som er omdrejningspunktet for serien. Hun fortæller også, at omkring 60 procent af deres kunder er helt unge.
“For mig er det næsten ligeså normalt at få fillers som at gå ned og handle i Netto,” fortæller en 18-årig kvinde, der er med i programmet for at få lavet læber.
Hendes interesse for indgreb kommer også fra sociale medier, og det bliver tydeligt, når man ser serien, hvordan algoritmen lægger folk i en benlås, når man først kommer ind i den, hvor et loop af høje kindben, smalle næserygge og overdimensionerede aldrig stopper. Tilsæt så, at der ligger beauty-klinikker på de fleste gadehjørner. Det er blevet tilgængelige som aldrig før.
Det er et svært emne at diskutere uden at komme til at lyde formynderisk, som en, der vil diktere, hvordan andre skal se ud. Hverken programserien – eller nærværende klumme for den sags skyld – har til hensigt at udskamme bestemte æstetikker, men derimod et forsøg på lige at give det fornødne stof til eftertanke, inden vi lader os stikke og skære i.
Men botox og fillers repræsenterer et usundt skønhedsideal, der er forbundet med en lang række risici. Det er ikke, fordi jeg skal gøre mig til dommer over, hvordan andre mennesker skal se ud, men her et godt stykke på den anden side af 00’ernes size zero-besættelser og skønhedsidealer, der kan opsummeres under titlen heroin chic, er der ret bred enighed om, at vi tog fejl dengang. Det var et risikofyldt og unaturligt ideal. Særligt kvinder sultede sig selv og betalte en høj pris med deres mentale helbred i form af selvlede og kropsskam.
På samme måde kapitaliserer botox-idealet på, at folk ikke føler sig gode nok, som de er. Man skal fikses, justeres, rettes til, fyldes på. Og når man først har taget hul på indgrebene, vil mere som bekendt have mere. Når vi har taget det første skridt, er grænserne lette at flytte yderligere.
Når man selv er midt i det, så er man ikke i stand til at se, hvor ekstrem man er. Samme mekanismer, som når man er midt i et usundt forhold. Som 21-årige Amalie siger i et af afsnittene: “Man kan godt blive lidt fartblind.”
Selv har hun fået lavet læber og diverse andre indsprøjtninger i ansigtet. I serien får hun opereret sine bryster større, og da hun kommer til kontrol efter operationen, fortæller hun, at det næste på ønskelisten er et numse-indgreb.
Senere siger hun: “Jeg ser ikke mig selv som synderligt attraktiv, karismatisk eller charmerende,” og “jeg ville ønske, at jeg med alderen kan sige, at jeg elsker mig selv, men det gør jeg bare ikke.”
Det skærer i hjertet at høre en ung kvinde sige sådan.
Hun – og mange andre – efterstræber et skønhedsideal, som ingen har naturligt, som ingen er født med. Et ideal, der endda er forbundet med nogle ret vilde komplikationer. Vævsdød, læber, der kan blive lilla og blå, eller næsetippen, der som et resultat af fillers kan blive fuldstændig deform, hertil kommer allergiske reaktioner, blodtryksfald, respiratoriske komplikationer og i værste tilfælde hjertestop. Direktøren for Nordic Privathospital siger, at de har så mange klienter på en dag, at det ikke kan undgå at blive risikofyldt. Faktisk er det ikke et spørgsmål om, om det går galt, men om hvornår det går galt. Godt så.
‘Stik mig smuk’ lykkes med at skildre de medvirkende på en nuanceret og ikke-dømmende måde, samtidig kaster serien lys over alt det uskønne, alt det farlige, der også følger med. Både fysisk og mentalt.
Allerede de gamle grækere formulerede myten om Narcissus, der blev så besat af at dissekere sit eget spejlbillede, at han til sidst blev forelsket i det. Guderne straffede ham til sidst. Nuvel, måske lidt af en overreaktion fra gudernes side, men ikke desto mindre havde de en pointe i, at det er rimelig usundt for ens mentale helbred at dyrke sit eget udseende og sin egen forfængelighed på det niveau.
Spørgsmålet er: hvorfor er man så ked af de øjenlåg, den røv, de læber? Hvad ligger lige der under overfladen? En af de medvirkende, Liv, svarer på det spørgsmål: “Selvfølgelig handler det om selvværd.” De medvirkende bruger en formue på at få lavet indgreb. Måske havde pengene gjort større gavn, hvis de var lagt hos en psykolog, der oprigtigt kunne hjælpe med at reparere selvværdet indefra.
LÆS OGSÅ:
