Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix

Roskilde Festival er snart udsolgt

Nu er det sidste udkald: Skal du med på Roskilde Festival, og har du ikke allerede købt en partoutbillet?

Det er ved at være sidste chance, hvis du vil drages af Sza’s R&B-toner eller skråle med på Foo Fighters’ ‘Everlong’ med en lunken fadøl i hånden. Begge artister gæster Orange Scene til årets Roskilde Festival, og nu er partoutbilletterne snart udsolgt. Det skriver Roskilde Festival i en pressemeddelelse:

”Så er det NU, der er go-time! Vi melder meget snart udsolgt af alle partoutbilletter, der giver dig adgang til otte dage med camping, musik, kunst og aktivisme – og mere end 200 koncerter!”

Alle endagsbilletter til fredag og lørdag er allerede udsolgt, og Roskilde Festival forventer en totalt udsolgt festival. Så hvis du skal feste sammen med 130.000 glade festivalgæster, når Lamin åbner Orange Scene i år, skal du til at være hurtig.

Udover Lamin, Sza og Foo Fighters gæster også den amerikansk-britiske rapper 21 Savage og electro/dubstep-ikonet Skrillex. Også store danske navne som Gilli, Zar Paulo, Barselona og Gobs er at finde på plakaten.

Du kan se hele programmet her.

Find mere om
Footer graphics