Tina fra DR’s nye miniserie, ’Cougarjagt – ung mand søger moden kvinde’, er et fund for dansk tv. Her er en kvinde, der er sig selv bekendt. Skridsikkert stående i et par gode sko, iført en hvid bomuldsbluse og med et godt greb om sin libido, har Tina har fundet meningen med livet i stærke, unge mandekroppe, og hun siger ”ja!” og ”tak” med hele sit væsen. Selv kalder hun det en hobby.
Heartbeats’ Thomas Balslev kalder det sygeligt. Eller det vil sige, han afviser, at det, hun gør, kan have noget med hendes seksualitet at gøre. Han skriver: ”Hun knepper ikke rigtig for følelsen, men for at få det bedre med sig selv.” Og tilføjer: ”Mit gæt er, at det får hun nok ikke lige foreløbig.”
Dermed misser Balslev det enestående, nemlig at DR har fundet en på overfladen gennemsnitlig, midaldrende kvinde med, som Politiken skriver, masser af ”big-dick-energy”, der åbent og ”matter-of-fact” står ved sit eget buldrende begær. Og så begår han en patriarkalsk dødssynd: Han sygeliggør det kvindelige begær.
LÆS OGSÅ:
For kommer det kvindelige begær til udtryk, er det naturligvis ikke en almindelig sund respons, men et produkt af traume eller anden dramatisk indvirkning på kvinden. Det er en klassisk diagnose i hysterikategorien, som er blevet nedfældet over kvinder til alle tider.
Tossestempel
Tina har været ude for en ”ulykke”, som hun eufemistisk kalder det. Til Ekstra Bladet fortæller hun om sine utilfredsstillende tidligere forhold, blandt andet et længere et, hvor hun var udsat for psykisk vold, der udløste en voldsom depression. Og dermed har Balslev og andre kritikere et perfekt afsæt til at sætte et tossestempel i panden på Tina. Jeg siger: Lad den, der er ren, kaste den første sten.
Tinas velvoksne libido tirrer naturligvis. Det er ekstremt at være storforbruger af teenagedrenge, når man er en moden kvinde på 47. Men det, der kendetegner både Tina og seriens anden modne dame, flotte Heidi, der ikke vil ud med, hvor gammel hun er, er, at de virker vanvittigt lykkelige, ekstatiske nærmest, over at have valgt det klassiske parforhold fra.
Begge ser ikke tilbage med så meget som et gram af nostalgi over de forhold, de har forladt. De virker faktisk, som om de er ude at flyve på den opadstigende buzz, der ofte følger en nedtur. Begge har de parforhold bag sig, som ikke har gjort meget godt for dem. Og her er pointen: Hvad er det, de opnår i de her korte forhold til unge mænd, som mænd på deres alder ikke kan levere?
Thomas Balslev mener, at det er selvtillid til at dække over deres ringe selvværd, men der tror jeg alligevel, han undervurderer, hvor nemt det er for en kvinde at arrangere sex til sig selv i denne digitale tidsalder. Heidi er overrasket over efterspørgslen, Tina nærmest tripper på den, men det er lige så meget, fordi samfundet i sin fortælling om køn udelukker præcis den konstellation mellem kønnene – den unge mand og den ældre kvinde. Han kan ikke tilbyde status i traditionel forstand, og hun kan ikke tilbyde ungdom og fertilitet, og så bryder det heteroseksuelle narrativ sammen. De to damer er ved at bygge en ny langt mere menneskenær, men uventet, fortælling op om deres eget liv.
What’s not to like?
Jeg tror, at det Tina, Heidi og andre cougars opnår, er en dækning af et behov i en ramme af leg og uden ansvar. Jeg tror, og måske ved jeg det faktisk, at de unge mænd er så godgørende, fordi de intet kræver af kvinderne. De fordrer ikke en særlig opførsel, de kontrollerer ikke, svigter ikke, er ikke ubehagelige, vil ikke lege far-mor-og-børn, og relationen er fri for langt størstedelen af den baggage, der kan følge med ind i et almindeligt heteroseksuelt forhold mellem to jævnaldrende. Tværtimod tilbyder de unge umiddelbar tilfredsstillelse og så at gå hjem til sig selv bagefter. ”What’s not to like”?
De modne kvinder i serien vil ikke have rigtige parforhold, i modsætning til de to unge mænd man også følger. Heidi siger til kameraet, at hun ikke bare vil have one-night-stands, men til en veninde siger hun, at alt stritter og stejler i hende ved tanken om et traditionelt forhold. Mens de her kvinder skiller sig ud i forhold ved at være meget åbenmundede om deres seksualitet, så er de, når det kommer til deres holdning til parforhold, ret normale for singlekvinder midt i livet.
Så skal man analysere på seriens damer, så skal man forstå, hvad det er ved det i vores kultur så forjættede monogame parforhold, der bare ikke fungerer for mange kvinder. Berlingske rapporterede for et par måneder siden, at en tredjedel af de danske singlekvinder ikke ønsker en mand.
Det flugter med australske studier, der viser, at man får det fantastisk godt af at blive skilt, hvis man er kvinde. Et studie fra 2017 af 80.000 australske kvinder, der var blevet skilt eller separeret, viste, at gennemsnittet blev væsentligt sundere. Deres BMI faldt, deres talje blev mindre, deres blodtryk gik ned, og de spiste bedre og fik mere motion. I et andet australsk studie rapporterede tre fjerdedele af de deltagende kvinder, at de var tilfredse med at være singler.
Dysfunktion mellem kønnene
Den britiske adfærdspsykolog Paul Dolan fra London School of Economics skrev i sin bog ‘Happy Ever After’, at de lykkeligste mennesker er kvinder, der ikke er blevet gift og ikke har fået børn. Han mener, at mænd er åndsvage, hvis de ikke søger ægteskab, og at kvinder er det, hvis de gør.
Måske er den mundfuld for stor til en tv-anmeldelse, altså blikket på det dysfunktionelle forhold mellem kønnene, som det kan udfolde sig i et parforhold over tid, og hvordan det påvirker parterne?
Så er det nemmere at nedfælde nogle lægmandspsykologiske domme over den liderlige og fri kvinde. Men dermed kommer Balslev faktisk til at understøtte den der dysfunktion mellem kønnene med sit eget bidrag. Det er næsten poetisk.
