To Sultne Piger taler om æstetik med kometkokken Stine Kirkegaard fra Easy Peacy

Eller vælg, hvor du vil lytte

To Sultne Piger taler om æstetik med kometkokken Stine Kirkegaard fra Easy Peacy

Eller vælg, hvor du vil lytte

Hvad betyder æstetik for en god spiseoplevelse? Og hvordan afgør man overhovedet, hvilken mad der er æstetisk? Det og meget mere kan du høre To Sultne Piger tale med Stine Kirkegaard fra Easy Peacy om i denne episode.

Sponsoreret af:
Sponsoreret En del af serien:

To Sultne Piger

Podcasten er produceret af Heartbeats og sponsoreret af Jacobsen.

Lyt med i To Sultne Pigers podcast, når de hver anden uge taler om mad, restaurantbesøg og alt derimellem. Følg også med på deres Instagram @tosultnepiger. Stay hungry, stay tuned!

To Sultne Piger har været fans af cateringfirmaet Easy Peacy, siden de første gang smagte deres mad i marts 2020. Dengang kunne man gå ind på Kitchen Collective og smage Easy Peacys mad, og det var en af de allerførste anmeldelser på To Sultne Pigers Instagram. Siden har de haft et mutual crush, og i dagens episode er pigerne derfor taget på besøg hos Easy Peacy for at tale om æstetik og mad med kvinden bag konceptet Stine Kirkegaard.

To Sultne Piger mener ikke selv, at de er specielt gode til æstetik, når det gælder deres egen Instagram. Men når de er ude at spise, har de en holdning til serveringen af maden, og hvordan det bidrager til en god spiseoplevelse.

Og selvom det er medejer og creative director Ida Ravn, der står for meget af Easy Peacys visuelle univers på bl.a. Instagram, har Stine Kirkegaard meget at sige, når det kommer til maden. Hos Easy Peacy tilgår de maden på en italiensk måde, men generelt har Stine Kirkegaard fået meget af sin viden om mad fra sin mor. Det skinner også igennem i hendes arbejde.

“Det er noget med at tænke, ‘hvad har vi at gøre godt med’, og store fade med mad på og forskellige komponenter. Vores er meget en ‘jo større jo bedre’-æstetik. Vi er blessed med, at vi ofte laver mad til rigtig mange mennesker ad gangen, så vi kan få det til at se meget voluminøst ud,” siger Stine Kirkegaard. 

For Stine Kirkegaard er sæsonerne også med til at bestemme æstetikken i serveringerne. Hver sæson har på den måde sin egen æstetik i form at råvarer og farver fra naturen. Det kommer tit med på bordet både i borddækning og maden. Som da Easy Peacy i august holdt langbordsmiddag på et københavnsk tag i anledning af deres første kogebog og bl.a. serverede en kage med solsikker på.

I episoden beder To Sultne Piger også Stine Kirkegaard om at komme med hendes bedste tricks til at pifte ens hverdagsmadæstetik op. Eksempelvis har Stine Kirkegaards mor lært hende, at man skal snitte alle ting i samme størrelser. Og selvom det er enormt enkelt, ræsonnerer tricket virkelig med To Sultne Piger.

“Vi skal generelt hakke mindre. Kniven skal ud af køkkenet,” siger Stine Kirkegaard.

Derudover kommer de i samtalen omkring, hvordan man bedst putter feta i en salat, hvad der er go og no go med krydderurter og hvilke københavnske restauranter, der har den bedste æstetik.

Lyt til podcasten her eller der hvor du finder dine podcasts.


Producer: Emilie Westh Wold

Redaktør: Emil Norsker

Musik: Frej Levin

Footer graphics