I dette afsnit bliver det åbne sind sat på prøve – for hvordan kan man forholde sig kritisk til en “kur” mod kræft, hvis man er pårørende til en kræftsyg og for alt i verden vil prøve alle muligheder af? Forskellige eksempler på kvaksalveri bliver vendt i studiet, og Morten Elsøe fortæller en anekdote fra eget liv, der understreger, hvor svært det kan være at forblive rationelt tænkende, når man er desperat:
“Vi skældte ud på lægerne, der ikke kunne redde hende [Morten Elsøes mor, red.], og vi lagde faktisk planer om at tage til Kina, USA eller Tyskland for at få en behandling, man ikke kunne få i Danmark. Senere fandt vi ud af, at de behandlinger, vi havde kigget på og havde forhåbninger om kunne virke, faktisk rangerede fra dårlig videnskab over pseudo-videnskab til decideret svindel,” siger Morten Elsøe.
Værterne vender også, hvordan der kan trækkes en rød tråd fra dem, der først var anti-vaccine, til dem, som nu i høj grad er blevet anti-Ukraine. Hvordan hænger de grupper sammen? Er de ens? Og hvordan kan der drages en parallel fra det til Putins propaganda-maskine?
Til sidst runder Morten Elsøe og Torben Sangild det sidste C i FLICC-modellen, der står for konspirationsteorier; herunder mønstergenkendelse, forbryderiske hensigter og tilfældigheder. Og så skal du lytte med i dagens episode for at finde ud af, hvordan “Torben Sangild” bliver til “bordtennisgal”, og “Deltra/Omicron” bliver til “media control”
…eller “almoder tonic”.
Husk, at du kan skrive til Torben Sangild og Morten Elsøe med ris, ros og ideer på: sind@heartbeats.dk
Show notes:
- BT’s første artikel om TV2-dokumentaren
- Redaktør på Dagens Medicin om TV2-dokumentaren
- BT om, at TV2 trækker dokumentaren tilbage efter kritik
- Morten Elsøes opslag om metasundhed
- DR Kontant: Mirakelmager eller farligt mand?
- Karen Douglas et al: “Understanding conspiracy theories”, 2019
- Reddit-tråden, der gav anledning til denne omgang Fup eller Fakta
- The Warren Report om mordet på JFK
- Dansk information om 9/11
- Wikipedia om 9/11-konspirationsteorier (med fodnoter)
Værter:
Torben Sangild & Morten Elsøe
Producer:
Adam Emil Schierbeck
Redaktør:
Emil Norsker