’Øjeblikket’ med Mads Würtz Schmidt: ”Jeg gik ned med stress og kunne ikke køre cykelløb” 

Eller vælg, hvor du vil lytte

’Øjeblikket’ med Mads Würtz Schmidt: ”Jeg gik ned med stress og kunne ikke køre cykelløb” 

Eller vælg, hvor du vil lytte

Barndommen gik for Mads Würtz Schmidt med at køre de danske landeveje tynde med hans cykelglade familie. I dag er han professionel cykelrytter og en del af et historisk stærkt kuld af danske ryttere, men i en cykelkarriere er der også ofte flere nederlag end sejre. I 2021 måtte han kæmpe sig igennem stress og angst for igen at finde glæden på to hjul.

Sponsoreret af:
Sponsoreret En del af serien:

Øjeblikket

'Øjeblikket' er en podcast fra Danske Spil i samarbejde med Heartbeats.

Der er nogle afgørende øjeblikke i enhver stor sportskarriere, hvad enten det er skuffelser eller sejre. Hvad enten det sker ved det første stævne eller den sidste store slutrunde. Det er de momenter, der alle er med til at skabe en topatlet.

Sarah Bro besøger en række af Danmarks bedste idrætsprofiler på deres egen hjemmebane og prøver selv sporten på egen krop. Her fortæller atleterne om de mange timer, de har slidt, og hvordan deres bagland har båret dem frem mod toppen.

Danske Spil sender hvert år overskuddet fra lotterierne direkte til udlodningsmidlerne, og sidste år var der mere end 1,5 mia. kr. til idræts-, kultur- og foreningslivet i Danmark. Overskuddet fra de øvrige selskaber går tilbage til staten – til gavn for os alle.

I sport kommer man langt med talent, men hvis man vil helt til tops, så kræver det også benhårdt arbejde. Den sandhed måtte Mads Würtz Schmidt indse, da han rykkede fra de trygge rammer i Randers Cykelklub, op igennem ungdomsrækkerne og pludselig mødte stærkere konkurrenter. Men hårdt arbejde betaler sig, og for Mads Würtz Schmidt og resten af cykeldanmark blev det tydeliggjort i 2011, da han på trods af underdogrollen vandt U19-VM i enkeltstart i Københavns gader.

I podcasten ’Øjeblikket’ får vært Lisbeth Østergaard hele historien om både sportstalentet og mennesket bag. Fra første tråd i pedalerne og til det øverste trin på sejrsskamlen. Det er med udgangspunkt i de afgørende øjeblikke, at den enkelte atlet deler deres rejse med både store lav- og højdepunkter.

For Mads Würtz Schmidt cementerer succesen ved VM i 2011 hans plads som et af de største ungdomstalenter i international cykling, men derfra er det langt fra alt, der kommer nemt til ham. Det bliver tydeliggjort i 2014, da hans daværende chefer inviterer ham og hans forældre til et møde på deres kontor i Horsens.

”Jeg tænkte, at jeg skulle have skideballe, fordi jeg havde været så ringe. Men de vidste, hvilket talent jeg havde, og hvor god jeg var, når jeg var godt kørende, og de kunne tydeligt se, at der var et eller andet galt,” siger han.

Mads Würtz Schmidt var mentalt ramt, men hans daværende chefer så igennem overfladen, og i stedet for en skideballe, så giver de ham den nødvendige hjælp til at genfinde hans topniveau. Et niveau som er stærkt nok til at sikre ham regnbuetrøjen og U23-VM-titlen i enkeltstart i 2015, hvilket to år senere kaster en professionel kontrakt hos Team Katusha Alpecin af sig.

Men selvom drengedrømmen går i opfyldelse med hans første professionelle kontrakt, så er livet som cykelrytter stadigvæk turbulent og fyldt med skuffelser. I 2021 kulminerer det hårde liv i angst- og stresssymptomer hos Mads Würtz Schmidt.

”Jeg kommer op og køre Tour of Norway, hvor jeg faktisk kører et rigtig godt cykelløb og føler mig tilbage, men efter anden etape begynder jeg at mærke noget mærkeligt. Jeg har været igennem sindssyg meget stress, som havde sat sig, og som især kom til udtryk efter fjerde og femte etape, hvor jeg fik nogle reaktioner, der mindede lidt om angstanfald. Og det endte med, at jeg gik ned med stress.”

Mads Würtz Schmidt måtte ligesom i 2014 grave dybt i den mentale værktøjskasse, men med hjælp fra sit hold og en psykolog, kæmpede han sig igennem endnu en svær periode. Nu har han genfundet cykelglæden og er igen klar til at vise sig frem på øverste hylde, som en af Danmarks bedste cykelryttere.

I podcasten ’Øjeblikket’ kan du høre mere om Mads Würtz Schmidts vej gennem op- og nedturene, hvordan det føles at kører frontalt ind i en klippevæg og kulturforskellen mellem danske og internationale cykelstjerner.

’Øjeblikket’ er en podcastserie fra Danske Spil, som hvert år sender deres overskud tilbage til fællesskabet. Overskuddet fra Danske Spils lotterier går direkte til udlodningsmidlerne, og sidste år var der mere end 1,5 mia. kr. til idræts-, kultur- og foreningslivet i Danmark. Overskuddet fra de øvrige selskaber går tilbage til staten – til gavn for os alle.

Find mere om
Footer graphics