I dette afsnit har Lars inviteret Jacob Elkjær i studiet til en samtale om ‘værten’. Maden får naturligvis det meste af opmærksomheden, når vi taler om byens restauranter. Men bag maden på tallerkenen gemmer sig et stort maskineri med en restauratør i spidsen, som skal sørge for, at alle ender mødes.
Ingen steder er det maskineri så stort som på Tivolis ældste restaurant, Grøften. Mød Grøftens direktør Jacob Elkjær og hør hvordan han griber værtsrollen an på den legendariske Tivoli-institution. Det bliver til en samtale om forventninger, folkelighed, traditioner og hvordan man tackler en dårlig anmeldelse.