Dagens gæst i Tommy Ahlers podcast ‘Fiasko’ er Niels Overgaard, forfatter til den stoiske selvudviklingsbog ‘Det hele handler ikke om dig’. Bogen udkom tidligere på året til flotte anmeldelser og stærke salgstal. Bogen tager sit udgangspunkt i stoicismen en antik livsfilosofi, hvorigennem Niels opstiller fem stoiske grundprincipper, som læseren kan prøve at efterleve for at opleve større lykke og tilfredshed i sit liv.
Det er dog ikke det første bogprojekt, som Niels, der til dagligt arbejder som chef for bæredygtighed hos PFA, har kastet sig ud i. For nogle år siden sagde han sit job op for at forfølge drømmen som skribent og forfatter. Hvordan det gik, kan du høre mere om i podcasten, som også tager et kig på, om vi lever i en perfekthedskultur.