Sådan undgår du at havne i en situation, hvor du laver stråmandsargumentation: Noget om Henrik Dahl og andre stråmænd

Eller vælg, hvor du vil lytte
Foto: Shutterstock

Sådan undgår du at havne i en situation, hvor du laver stråmandsargumentation: Noget om Henrik Dahl og andre stråmænd

Eller vælg, hvor du vil lytte

Hvad er en stråmand? Hvordan bruges den? Og hvordan undgår du selv at lave en stråmandsargumentation? Få svar på det og meget mere i dette afsnit af ‘Et åbent Sind?’.

Samfund En del af serien:

Et åbent sind?

Vi lever i en tid med konspirationsteorier, fake news, skjult reklame, coronaskepsis og meget andet. En tid, hvor vi bliver bombarderet med informationer og misinformationer, der forsøger at påvirke og manipulere os. Hvordan skal vi navigere i det? Hvordan skelne myter fra fakta og viden fra pseudoviden? Det er ikke spor let, for vi mennesker er ikke så rationelle, som vi tror. Vejen frem er at have et åbent, men samtidig kritisk sind. Værterne Torben Sangild og Morten Elsøe fortæller om, hvordan vi alle sammen bliver påvirket og manipuleret, hvordan vi har fordomme og tager fejl. Og så prøver de i al ydmyghed at vejlede i, hvordan vi - og de selv – kan tænke bedre og mere kritisk.

Det er blevet tid til det store stråmandsafsnit i ‘Et åbent Sind?’. Men hvad er en stråmand, hvordan bruges den, og måske endnu vigtigere: hvordan undgår du selv at havne i en situation, hvor du laver en stråmandsargumentation? Det hjælper værterne Torben Sangild og Morten Elsøe dig med at finde svar på. De tager også fat på en meget aktuel stråmand, nemlig Liberal Alliances Henrik Dahl og hans kritik af aktuel dansk forskning som pseudovidenskab. Der er også nyt i vaccinemytemøllen, hvor myten om at coronavacciner skulle være årsag til, at infertilitet har fået pustet nyt liv i sig. Det giver anledning til en snak om, hvor lang tid det egentlig tager at gendrive bullshit, når det først har bidt sig fast, og om det overhovedet kan lade sig gøre. Sidst men ikke mindst har Torben og Morten premiere på en ny quiz, der hedder ‘Fup eller fakta’.

Husk, at du kan skrive til Torben og Morten med ris, ros, kommentarer, rettelser og deslige på sind@heartbeats.dk

Shownotes:

Rettelse: Et citat, som i denne udsendelse blev tilskrevet Mattias Tesfaye, er i virkeligheden et Mads Fuglede-citat. Vi bringer en rettelse i næste udgave og ser det som et eksempel på, at vi er yderst fejlbarlige, selv om vi anstrenger os for det modsatte.

Find mere om
Footer graphics