Den nemmeste måde at adfærdsregulere samfundet på er med penge. Vi gør det allerede i stort omfang. Der er afgifter på benzin, tobak, sukker og alkohol. Alt sammen ting, vi gerne så, vi brugte mindre af, eller i hvert fald noget vi ønsker at have en vis kontrol over. Men vi gør det endnu ikke på sociale medier. Og det er måske er fejl.
Der er lavet utallige undersøgelser om skærmbrug, og hvorvidt det skader vores (og især børn og unges) trivsel, og lad det være sagt: resultaterne er ikke entydige. Men der er dog meget, der tyder på, at det kan have en effekt på vores evne til at holde koncentrationen, være sociale, aktive og i det hele taget være til stede i nuet. Uden stories, snaps eller BeReal, som er et af de seneste sociale medier, hvis navn nærmest må betegnes som en slags ondskabsfuld spøg. Mange ting er BeReal og andre sociale medier, men særlig real har de nu aldrig været.
De unge selv har selv øjnene stift rettet mod skærmen som skyldig, når det handler om den stigning i angst, depression og stress, der finder sted i disse år. Sofie Diemer fra blandt andet DR’s talenthold sagde tidligere i et interview her på Heartbeats:
”På mange måde føler jeg, at min generation, med internettet og sociale medier er et af menneskehedens største eksperimenter. Nu har vi taget 20 år med det hele. Måske skulle man prøve fem år uden og evaluere?”
Der er i hvert fald sket et pudsigt sammenfald med smartphonens indtog i 2012 og det drastiske fald i unges trivsel. Samtidigt er det måske mest afgørende bevis er, hvordan tech-guruerne selv opfører sig, og der har det længe været kendt, at de i hvert fald ikke giver deres egne børn adgang til skærm.
Der findes vel næppe heller nogen voksen, der ikke selv også føler, at de sociale medier har lige lovlig meget tiltrækningskraft i forhold til, hvor mange vitaminer man egentlig får ud af sit flere timer lange daglige forbrug.
Og derfor tilbage til mit forslag. Put afgifter på sociale medier. Man har gjort det i Australien og Canada, hvor man prøver at få Meta til at betale afgifter til de traditionelle medier for brug af deres indhold, men den kamp er ikke nogen entydig succes.
Derfor ville det være mere rent blot at pålægge sociale medier en direkte afgift. Pengene fra det kunne gå til ting, som vi ved er godt for vores trivsel såsom kulturarrangementer, biblioteker og foreningslivet.
For det de sociale medier stjæler er vores mest dyrebare – vores tid og opmærksomhed. Det er tid til at putte en ordentlig pris på det.
/Emil Norsker
Fotobog om Mø
Den 20. september udkommer fotobogen ‘Racing – circles of doubt, squares of light’, som består af en fælles samtale i ord og billeder mellem fotograf Fryd Frydendahl og kunstneren Mø. Fryd Frydendahl og Mø er tætte venner, nærmest søskende, men samtidig gensidigt forelskede i hinanden som kunstnere, og det er måske ikke så svært at forstå. Bogen består af fotos fra det hele Møs sindssygt vilde karriere, og det er tydeligt at fornemme, at Mø har været en muse for Fryd Frydendahl, der på sin vanlige upolerede facon har taget stribevis af ikoniske portrætter, som man nemt fortaber sig i.
Når man læser bogen, som også består af Møs mange dagbogsnotater og strøtanker, står det også klart, hvor stort et stilikon Mø har været de seneste 10 år. Fra hendes sporty spicede startperiode og frem til hendes mere dramatiske emo-goth outfits i dag kan man nu se, at alle trenderne startede hos hende.
/Thomas Balslev
Endnu en uge, endnu en havfrue
Det længe ventede og omdiskuterede remake af ‘Den Lille Havfrue’ er nu på Disney Plus.
Konceptet er det samme, som man kender det fra tegnefilmen. En havfrue drømmer om at leve på land, hun finder en sød menneske-fyr, sælger sin stemme til en heks i bytte for ben, som man jo gør, heksen snyder hende og prøver at stjæle hendes fyr, men som enhver eventyrfilm ender det hele selvfølgelig lykkeligt. Som noget nyt indeholder filmen nye sange, der blandt andet er komponeret Lin-Manuel Miranda, men frygt ikke, nostalgiske og karaokeglade fans, der er også nogle af de originale sange med. Anmelderne hader den, publikum lader efter sigende til at elske den. Bedøm selv.
/Frederikke Hinsby
Lev til du bliver 100
I en ny miniserie på Netflix undersøger den amerikanske eventyrer og forfatter Dan Buettner, hvorfor nogle mennesker i nogle specifikke områder af verden tilsyneladende lever længere end alle andre. Han er blandt andet på Sardinien og i Grækenland, men i første afsnit er han på den japanske ø Okinawa, hvor det ikke er unormalt at blive 100 år. Det er en virkelig interessant og inspirerende serie, især fordi hemmeligheden bag den såkaldte ‘longevity’ måske er slet ikke at prøve, men i stedet slet ikke at bekymre sig – det er i hvert fald ét af livsrådene fra en ældgammel japansk kvinde, som har grint i mere end 100 år. Serien er i øvrigt sindssygt flot.
/Thomas Balslev
Det bedste fra Heartbeats
Udvalgt af Emil Norsker
Jóhann er rejst i forvejen til New Zealand på den anden side af kloden. Her venter han på sin ven, der skal joine ham, så de kan rejse rundt sammen. Men fire dage før, de skal mødes, ringer Nicolai og siger, at han har spillet alle pengene til billetten op.
Det er anslaget i vores nye podcast, ’Venskab på spil’, der er sponsoreret af Danske Spil. Den handler om alt det, en spilafhængighed kan gøre ved et ellers stærkt venskab. Første afsnit er ude nu og er fornemt klippet og tilrettelagt af Mikkel Weinell.
Podcasten er en uafhængig opfølger til vores prisbelønnede podcast ’Min søn har en djævel’ fra sidste år.
Der går ikke en uge uden, at venner, bekendte og selv vidt fremmede fortæller mig, hvor sjove og gode Thomas Balslevs analyser af ’Gift ved første blik’ er. Så nu behøver du ikke kun høre det fra mig. Hele verden synes det. De her klummer er for tiden det mest læste på Heartbeats (og det er fortjent).
Midt i krise og sorg findes der også humor. Derfor kan man også skrive om begge dele uden at miste meningen, fortæller Mads Mygind, der har skrevet en digtsamling om livet på en højskole med en masse akavede samtaler med selvhøjtidelige elever og konfliktsky kolleger samtidig med, at han og kæresten gennemgik et opslidende fertilitetsforløb.
