Morgenbeats: Hvor står du i forhold til Qatar World Cup of Shame?

Mens vi taler videre om, hvilket ben Danmark skal stå på omkring VM i Qatar 2022 – skal eller skal ikke – så vil jeg lige minde om, at andre er mindre vægelsindede. I 2017 boykottede den ukrainske stormester i skak, Anna Muzychuk, dengang dobbelt verdensmester, VM i lyn- og hurtigskak i Saudi-Arabien grundet landets kvindesyn. Dermed mistede hun sine titler, men stod fast på sine principper, hvilket jo er klædeligt for de fleste.

“Om et par dage mister jeg to VM-titler – en efter en. Fordi jeg har besluttet ikke at tage til Saudi-Arabien. Jeg nægter at spille efter særlige regler, bære abaya (kvindelig beklædningsgenstand, red.) og ledsages af en mand, når jeg forlader hotellet for ikke at føle mig som en andenrangsborger”, skrev hun på sin Facebook dengang.

Landsholdet, og dermed Danmark, har samme mulighed for at vise, at et land med så stor rigdom som Qatar ikke skal kunne købe sig til hæder, ære og positiv PR som arrangør af et globalt sportsarrangement, uagtet at det har kostet mange tusinde migrantarbejdere livet, fordi de har arbejdet under slavelignende forhold med at opføre stadions, infrastruktur og andre faciliteter til VM. Det er den mørke side af det smukke spil. Bedst ville det være at sende et stort og larmende budskab fra en hel flok nationer, f.eks. et samlet EU. Og stå fast på vores principper omkring menneskerettighederne. Vil du vide mere om det, som Amnesty International kalder Qatar World Cup of Shame så læs HER.

Mange taler i disse åbningsdage om, hvor skønt det bliver at komme ud og besøge hinanden og tage til fester igen, at blive klippet og lave weekendplaner. Det forstår man jo godt. Alle har vist brug for et grundlæggende sceneskift, men når alt kommer til alt, må jeg indrømme, at jeg i den grad har nydt at befinde mig i den hjemmegående verden. Jeg har i mange år haft det sådan, at livet var fedest og føltes af mest, når jeg prøvede det af og oplevede ting og mennesker hele tiden – it’s better to burn out than it is to rust, tænkte jeg ligesom Neil Young. Men her på tærsklen til et åbent samfund har jeg altså ikke travlt med at få travlt igen. Det der med, at weekender er noget, man bruger til at slappe af, er egentlig genialt. Jeg er dog ikke helt sikker på, om det faktisk er pandemien, eller om det bare er det faktum, at jeg er blevet 31, der gør det, men jeg kan i hvert fald konstatere, at den planløse sutsko-tilværelse lørdag-søndag har sine fordele for sindet. Jeg frygter lidt at skulle op i gear igen, og jeg savner allerede lidt at tage en lur lørdag middag. Lur mig, om det ikke også var den oprindelige idé med weekenden, at vi skulle bestille så lidt som muligt. Måske er det bare bedst, at vi ikke fucker mere med det konZZzzzzzept fra nu af.

Som alle ved, er 2. påskedag dagen, hvor Jesus slog et smut forbi sine venner for at blære sig med genopstandelsens kraft – og i samme anledning give dem muligheden for at ønske ham en bon voyage til det himmelske paradis. Efter en påskeferie i familiens favn kan denne dag bruges præcis sådan, som den bibelske fortælling foreskriver det – i gode venners lag. Men det er selvfølgelig fortsat vigtigt at indordne sig de generelle corona-ristriktionerne – herunder forsamlingsbuddet på 10 – og den klare anbefaling om at opholde sig udenfor. Heldigvis er der er masser af sjove udendørsaktiviteter, du og dine udvalgte ni disciple kan give jer til. Danskerne er jo ualmindeligt gode til at spille spil og grille i parker, haver og gader, så hvorfor ikke bruge den sidste feriedag på netop det? Hop forbi det nærmeste testcenter for en negativ test, køb øl og håndsprit i kiosken og nyd aprilsolen sammen. Skulle det regne, kan du jo passende købe en regnhætte, når du alligevel har kortet fremme. Det er altså ikke en dårlig måde at fejre påsken og vennerne! Mig bekendt fremgår det også af 2. Testamente, at Jesus var ekstraordinært begejstret for røde pølser og ølbowling – også i lidt helligt (regn)vand!