Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Morgenbeats: Hvis vi skal gøre provinsen til et mere attraktiv sted at bo, skal vi have fikset DSB 

DSB er danskernes yndlingshadeemne, udover vejret, og med god grund. Men i en tid hvor vi bør køre mindre bil, og folk skal ud af København, bliver det stadig ikke prioriteret at få fikset den offentlige transport.

Sidst jeg skulle hjem og besøge mine forældre på Falster, kunne jeg konkludere, at der nu kun går et enkelt direkte tog i timen. Det er ikke ret meget at forbinde en hel landsdel til hovedstaden med et tog. Jeg kan godt tage et tog, hvor jeg skal skifte, men det kræver, at der ikke er nogle forsinkelser. Hvis der er forsinkelse, skal jeg vente en time på det næste tog i Ringsted. Det er heller ikke endnu lykkes mig at komme med et tog over Storebælt, som ikke var fyldt til randen med mennesker. For ikke at tale om billetpriserne der, hvis du skal en tur til Jylland, koster det samme som en billig flybillet.

Jeg har også siddet to timer på en station, fordi mit tog var forsinket, så jeg ikke nåede det næste, jeg skulle med. Min billet udløb, og jeg fik en bøde, da mit tog endelig kom.

Det er ikke noget nyt, at danskerne hader DSB. Det er lige så tilfredsstillende at brokke sig over som vejret. Men det er også utrolig svært at få øje på, hvad ens billetpenge går til. Det er i hvert fald ikke tog, som er behagelige at sidde i, høfligt personale, eller bare en tidsplan som holder. 

Vi skal bruge offentlig transport mere, så vi skåner miljøet, men jeg forstår virkelig godt, hvorfor man hellere vil sætte sig ind i en bil end at tage toget. Det er mere behageligt, og du ved, at du kommer frem til tiden. Min far bor på Falster, men arbejder i Køge. Han ville gerne tage toget, men det giver ikke mening. Hvis han skal med toget, skal han bruge 2,5 timer på offentlig transport. Hvis han kører i bil, tager det kun en time. 

Danmark skal også fordeles mere, for eksempel skal flere uddannelser ud af København, mener regeringen. Der skal tiltrækkes flere til provinsen, så vi undgår døde pletter på landkortet. Men hvorfor skulle folk gide flytte til provinsen, hvis de ikke engang kan være sikre på at komme derfra? Det er ikke nogen hemmelighed, at der ikke er mange mennesker, der har lyst til at bo på f.eks. Falster. Lige nu er der akut lægemangel, men sygehuset kan ikke tiltrække læger fra København, selvom der ikke er mere end halvanden times transport og rige muligheder for at få et arbejde. Jeg siger ikke, transporten er hele grunden, men det er da ikke utænkeligt, at det har noget at sige. 

DSB er lige så ringe, som det altid har været. Men i en tid, hvor klimaforandringerne virkelig banker på døren, og hele Danmark centrerer sig om København, undrer det mig virkelig, at man ikke prioritere flere ressourcer på den eneste togforbindelse, vi har i landet.

/Frederikke Hinsby


Dubstep med James Blake

James Blake var egentlig semi-ukendt producer, men efter han begyndte at synge med sin silkebløde stemme, tog karrieren fart. Siden har han udgivet det ene bløde elektropop efter det andet, men nu lader den tid til at være slut. For to uger siden udgav han albummet ’Playing Robots into Heaven’ et kaotisk album, hvor mange af sangene lægger sig et sted mellem James Blake, som man kender ham bedst, og noget, man hører på en natklub i Berlin. Især nummeret ’Big Hammer’ er med sin meget elektroniske, nærmest dubstep-lyd en James Blake, man ikke før har hørt. 

/Frederikke Hinsby


Årets pressefoto

Igen i år vises den verdensberømte fotoudstilling ’World Press Photo’ i Politikens Hus. ’World Press Photo’ er rørende og skelsættende begivenheder fortalt af fotografer fra hele verdenen. Her kan man se alle vinderne for dette år, blandt andet Mads Nissen som har vundet for sin billedserie fra det Afghanistan, som vesten forlod tilbage i 2021. I år er den helt store vinder af ’World Press Photo’ den ukrainske fotograf Evgenjy Maloletkas, der vandt for sin portrættering af den 32-årige gravide Irina, der bliver båret væk fra den smadrede Mariupol. 
’World Press Photo’ afholdes fra 29. september til 22. oktober. 

/Frederikke Hinsby


Sidste sæson af ‘Sex Education

’Sex Education’ har gennem seriens tid været et kæmpe hit på Netflix og anmelderrost for dens portrættering af unge. Men nu kommer vi til at se de akavede og liderlige teenagere i deres udforskning af sex og hinanden for sidste gang. I onsdags landede fjerde og sidste sæson nemlig på Netflix. Otis og Eric er rykket videre til en ny skole, efter deres forhenværende skole måtte lukke i slutningen af sæson 3, og det betyder nye partnere og nye udfordringer. Sæson 4 starter dermed næsten frisk med nye karakterer og ny lokation. 

/Frederikke Hinsby


Det bedste fra Heartbeats

Udvalgt af Emil Norsker  

Nogle har måske undret sig over, at Helle Thorning nu giver den gas til koncerter, går ned ad den røde løber, og i det hele taget virker som om, hun nyder livet. Men det gjorde hun også, da hun var statsminister. Hun delte det bare ikke på sociale medier.

I det nye afsnit af vores podcast ’37 timer’, der handler om vores arbejdsliv, har Abdel Aziz Mahmoud hende i studiet til en snak om, hvordan det bliver sjovere at gå på arbejde, hvis vi må have hele vores personlighed med.  

’Rockhistorier’ er et af vores længst levende formater, og det forstår man godt. For der findes næppe to værter lige så vidende og velorienteret som Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch særligt i en tid, hvor musikjournalistikken har trange kår.

I denne uge fejrer de geniet Jarvis Cocker og Pulp, og det er et afsnit af ’Different Class’.

I Danmark har vi også et band af ’Different Class’, og de er så gode, at man altid glemmer, hvor unge de er. Nu har Barselona et nyt album på gaden, og Thomas Balslev har mødt dem til en snak.

Find mere om
Footer graphics