De har spillet udsolgte koncerter i arenaer over hele landet. I sommer udspillede der sig endda historiske scener, da rockgruppen indtog Parken tre dage i streg – som det første band nogensinde.
Men The Minds of 99 er slet ikke færdige endnu, for til sommer rammer rockgruppen både Northside i Aarhus og Suset i Esbjerg, men også den færøske festival Voxbotn får besøg. Faktisk har de netop annonceret koncerter på syv forskellige danske festivaller.
Det bliver dog uden stop på Sjælland, så her må fans altså til at pakke teltpløkkerne, hvis de vil opleve det ikoniske og populære band. Drømmer man alligevel om at genopleve dem i københavnske omgivelser eller virker ventetiden til festivalsfælleskab og fadøl lidt for lang, bliver sommerens koncerter i Parken snart til en biograffilm, som udkommer til februar 2025.
The Minds of 99 slog for alvor igennem i 2014 med et selvbetitlet debutalbum og kæmpehits som ‘Hurtige Hænder’ og ‘Det Er Knud Som Er Død’. Siden er alle bandets fire albums gået platin, og de har en efterhånden imponerede samling af musikpriser fra Danish Music Awards, GAFFA Prisen og Steppeulven.
På turen kommer The Minds og 99 forbi følgende festivaler:
Jelling Festival, Jelling
NorthSide Festival, Aarhus
Tinderbox Festival, Odense
Voxbotn, Tórshavn
Nibe Festival, Nibe
Ringsted Festival, Ringsted
Suset, Esbjerg
Fyrfest, Viborg