Hvor meget tænkte du over Matthew Perrys galopperende misbrug, mens du grinede af hans hylemorsomme vittigheder som Chandler Bing i ’Venner’?
For mit eget vedkommende må jeg sige, at det overhovedet ikke var på min radar, hvilket måske kan forklares med, at jeg var 15 år gammel, da serien sluttede i 2004. Derfor var det et chok at se Matthew Perry i genforeningsprogrammet ’Friends: The Reunion’ fra 2021, hvor han synligt lignede en mand, som årene havde været hårde ved.
I ’The One About Matthew Perry’ får vi alle de mellemregninger, som Hollywoods tabloidpresse dengang gjorde til overskrifter om en stjerne i konstant kamp med sit misbrug.
Han havde et nærmest naturstridigt stort talent og var allerede på vej til at blive en berømt skuespiller, men fandt sit kald i rollen som Chandler, der ligesom skuespilleren selv brugte humor til at afmontere situationer, hvis det kom for tæt på og gjorde for ondt.
Matthew Perry døde som bekendt i en tragisk ulykke i 2023 i forbindelse med en overdosis af stoffer, men han medvirker i dokumentaren gennem en stribe ældre interviews og arkivoptagelser, hvor man blandt andet hører ham sige: ”Gud, du må gøre hvad som helst med mig, hvis bare du gør mig berømt.”
Det skulle siden vise sig snarere at være en handel med djævlen.
Fløjlshandskerne bliver på
Det store scoop i ’The One About Matthew Perry’ – hvor hans kendte medspillere fra ’Venner’ kun medvirker i klip fra serien – er deltagelsen af hans søster Mia Perry Bowick. Hun er uddannet terapeut og valgte ikke mindst den vej i livet, fordi hun gerne ville hjælpe mennesker som broren med deres problemer.
Søsteren virker enormt sympatisk, og det samme gør Matthew Perrys venner, der for manges vedkommende er skuespillere, som ikke havde samme naturlige talent og derfor heller ikke fik noget nær samme succes. Mange af dem græder og griner nærmest samtidig, når de i nye samtaler fortæller om livet med Matty, som han hed blandt venner.
Han var med deres ord en sød og betænksom mand, som bare kæmpede med nogle dæmoner, han havde mere end almindeligt svært ved at overvinde. Ikke mindst fordi han takket være sin rigdom og berømmelse havde noget nær uendelige midler og adgang til det, der var så farligt for ham.
Det lyder indsigtsfuldt, men dokumentaren kradser desværre kun i overfladen og kommer ikke ned i noget ægte interessant. Det lader til, at fløjlshandskerne bliver på af frygt for at tilsmudse hans minde, og rosen kommer til at lyde som en helgenkåring, fordi der ikke er konkrete detaljer om hans misbrug.
Det bliver på et tidspunkt sagt, at han brugte syv millioner dollars på behandling i løbet af sit liv, men fordi vi aldrig kommer til at forstå, hvor grelt det stod til, er det svært at forholde sig til sådan en oplysning.
Skånede ikke sig selv
Til seriens forsvar er den til gengæld hverken slibrig eller sensationalistisk, som stoffet ellers sagtens kunne lægge op til. Det meste holdes i en sober tone, og derfor skriger det ekstra meget til himlen, når der i en malplaceret scene fra tredje og sidste afsnit med true crime-underlægningsmusik bliver præsenteret en mystisk person, som har med Matthew Perrys død at gøre.
Det sker på så uelegant en måde, at det fremstår, som om nogen hos Netflix i ellevte time pludselig har fået et behov for at skubbe lidt kunstig spænding ind i dokumentaren.
Det kan man faktisk godt forstå behovet for. Selv om det jo i sagens natur er fascinerende at blive lukket ind i en verden af berømmelse og misbrug, er ’The One About Matthew Perry’ nemlig alt for ofte for pæn til virkelig at ramme noget dybt.
Dokumentaren har øjensynligt berøringsangst for at bevæge sig derud, hvor det virkelig gør ondt, og derfor kommer man mest til at sidde og se på forståeligt triste mennesker uden helt at kunne dele deres sorg.
Det er paradoksalt, fordi hovedpersonen virkelig ikke skånede sig selv gennem sit alt for korte liv. Han skrev både en selvbiografi – ’Friends, Lovers, and the Big Terrible Thing’ – og teaterstykket ’The End of Longing’, hvor han fik sagt alt det uden omsvøb, som han altid brugte komik til at afvæbne i virkeligheden.
Frygten for ikke at være sjov
Kritikpunkterne til trods er det ikke spild af tid at se ’The One About Matthew Perry’. Mens man ikke får det store indblik i misbrugets væsen, er det interessant at blive lukket ind i branchen, som den så ud for en ung mand i starten af 1990’erne.
Meget af dokumentaren er centreret omkring et afslappet interview med vennen Kevin Pollak, der får Perry til at snakke om frygten for ikke at være sjov.
Det er også et stærkt greb, at dialogen fra diverse manuskripter optræder på skærmen, mens man ser skuespilleren fremføre replikkerne, så man virkelig kan se, hvor meget han arbejder med den perfekte timing.
Mens man bliver en anelse klogere på Matthew Perry, føler man sig efter dokumentaren dog ikke voldsomt meget tættere på rigtigt at forstå ham og hans kamp.
🖤🖤🖤🤍🤍🤍
