Månedens heartbreaks: Helseskede, kineser-flu og en skilsmisse, der gør ondt helt ind i sjælen

Hver måned gør redaktionen op med tidsånden, det dumme svin. Så her kommer listen over alt det, der knuser vores hjerter pt.

1. Politiker-cougars på vej?

Kunne hende her…?

Efter uventede overscoringer fra MF’ere (medlemmer af folketinget, ikke motherfuckers, red.) som Dan Jørgensen, Kristian Jensen og Tommy Ahlers, spår redaktionen en 2020-tendens, hvor det bliver de kvindelige politikere, der scorer ungt og stramt. Cougars er hot. Oplagte konstellationer kunne være Inger Støjberg (V), der kunne være noget for Roland Møller, som dog måske er for gammel, men ellers Burhan G? Pernille Rosenkranz-Theil (S) må da også snart være klar til en rask lille midtvejskrise hen i retning af for eksempel Kristoffer Eriksen? Liselott Brix (DF) kunne måske være noget for Mads Langer? Eller hvad med Sophie Løhde (V) og Lakserytteren på den røde løber til Guldtuben? Vi glæder os, så sæt i gang, de damer!

Roland Møller
…. ikke være noget for ham her?

2. Smells like Gwyneths helseskede

THIS SMELLS LIKE MY VAGINA CANDLE
Foto: Goop.com

Pseudovideskab, wellness-hysteri og helsegøgl bliver ved med at overraske. Hvordan det gik for sig, at skuespilleren Gwyneth Paltrow har overtaget Oprah Winfreys rolle som spirituel leder og helseguru for kvinder i grænselandet mellem 30 og overgangsalder er os uvist, men at millioner af mennesker craver duftlys til 75 $ med Paltrows vaginale duftsignaler forekommer os foruroligende. I det hele taget virker Goop-foretagendet meget optaget af skeden, skedehelse og salg af produkter til helseskeder. Her vil vi bare haste med det bedste skedehelseråd i verden: Sov altid bundløs. Ikke alene er det sundt at lufte fissen, det er også gratis og ganske befordrende for et aktivt sexliv. Selv tak.

3. Rest in greatness, Black Mamba

4. Ikke en Kinamands chance

Foto: Kristoffer Zøllner

Som om vi ikke havde nok at bekymre os om med klimakrise, Brexit og Megxit, S-regeringens trusler om at tvangsfjerne vores børn og Bestseller-fallos-højhuset! Nu skal vi sgu også frygte døden fra Kina. Det er et spørgsmål om tid, før Corona Extra når Valby Bakke, og vi har stadig ikke fået speltmødrene i anti-vaxx-segmentet til at følge børnevaccinationsprogrammet endnu, og grå januar har varet i et halvt år uden en ærlig D-vitamin, så vi har intet at stå imod med, intet! Vi er færdige, folkens!

5. Marriage Story

Og så står vi her. Ved enden. Du vil ud og realisere dig selv, og alt det smukke, vi havde sammen, har du smidt i fucking skraldespanden. Nej, det var ikke altid lige let, men fucking 46 år! Bare fordi du møder en eller anden fesen fyr med smørgult fehår og talegaverne i orden. Ja, ok, måske var det ikke alle 46 år, der var lige lykkelige, men hey, vi havde sgu da noget sammen, havde vi ikke? Der var da nogle fiskekvoter og noget landbrugsstøtte og nogle festlige topmøder, var der ikke? Var? Men nu vil du have din frihed, og så står vi her og føler os forladte og skamfulde med en tre-liters bøtte Häagen-Dazs og se ‘Sliding Doors’ resten af året. For den 70 tommers fladskærm beholder vi, røvhul!

Footer graphics