Graviditetstest
Foto: Rawpixel/Unsplash

Le Gammeltoft: Kvinde, hvor mange æg har du at spilde?

Børn er blevet et projekt, der skal passes ind mellem karriere, parforhold, rejser og husrenovering. Vi skubber det at blive forældre til senere i livet, samtidigt med at flere kvinder og par oplever spontane aborter og fertilitetsproblemer.

Man kan næsten høre det: “Jeg vil gerne være færdig på studiet og have kickstartet min karriere med et par år på arbejdsmarkedet, inden jeg skal have børn”. “Min kæreste og jeg vil gerne nå at rejse jorden rundt og afslutte istandsættelsen af sommerhuset, inden vi skal være forældre”. Børn skal kunne passes ind. Kvinder er i gennemsnit 29,5 år gamle, når de bliver mødre første gang, og samtidigt ser vi flere og flere kvinder få børn i deres 40’ere.

Det er måske på tide, at vi tager en bredere debat i samfundet om, hvornår det er realistisk at klemme børn ind? For piger kommer tidligere og tidligere i puberteten, det viser nye tal fra en dansk undersøgelse. I 1991 var de 11 år, da de kom i puberteten, i 2005 var de knap 10 år. I dag er de helt nede på otte år. Og eftersom piger fødes med et bestemt antal æg, som de udskiller hver måned, fra de får menstruation, så giver det pludselig bedre og bedre mening, hvorfor flere har problemer med at undfange eller holde på graviditeterne.

For det er absolut ikke noget, der i de fleste tilfælde overlades til tilfældighederne. Flere planlægger en graviditet, som de planlægger deres karriere eller en jordomrejse, og stadig flere stifter familie ad flere omgange og skal måske også nå at tilføje et fælles barn til den sammenbragte familie.

Men det tager ikke meget logisk sans at blive enige om, at så længe vi går tidligere i pubertet og samtidigt får børn senere i livet, så er der noget, der ikke helt hænger sammen. Regnestykket går ikke op. Problemet i fertilitetsbehandlingen ligger især i æggene og i tabet af æg. Derfor er der flere og flere, der fryser deres æg ned, og vi ser også en stigning i, hvor mange kvinder der bliver gravide ved hjælp af donoræg. Antallet af påbegyndte fertilitetsbehandlinger med donoræg er faktisk steget fra 404 behandlinger i 2015 til 1.625 fertilitetsbehandlinger i 2018.

Løsningen på vores stigende fertilitetsproblem er altså fertilitetsbehandlinger, donoræg og nedfrysning af æg. Mon ikke vi på et tidspunkt kommer til at se, at ovariebiopsier, hvor man gemmer tusindevis af æg, også bliver helt normale. Men inden vi kører den ind med automatpilot, og lægebehandler os ud af problemerne, bør vi nok tale om, at vi bliver ældre og ældre, og i sammenligning med kvinder i gamle dage nærmest lever tre livsaldre. Vi dør (heldigvis) ikke længere som 50-årige. Næ, der får nogle kvinder skam stadig børn. Og vi lever gerne to generationer efter, at vi stoppede med at være reproduktive.

Så hvad gør vi? Vi skal i hvert fald til at tale om, at ‘plejer’ skal begraves, og at den måde, vi før har planlagt vores liv på, måske skal tages op til overvejelse. For løsningen er ikke bare at vente. For med den høje alder kommer fertilitetsproblemerne.

Flere æg er dårlige, og det er sværere og sværere at undfange. Så måske skulle man bare blive gravid. Lade være med at drikke til venindens bryllup, rejse med topmave eller baby og udskyde opførslen af carporten til næste år. For som det ser ud nu kan det meste jo udskydes – bare ikke din fertilitet. 

Le Gammeltoft har sammen med Marie Nørgaard netop udgivet bogen ’Tabet – Fortællinger om at miste sit ufødte barn’ på forlaget HeartBooks. Den kan købes HER


Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️

Footer graphics