Hollandsk supermarked
Foto: Jumbo.nl

Hollandsk supermarked går til kamp mod ensomhed med ny ‘sludre-kø’

Et supermarked i Holland har taget kampen op mod ensomhed blandt byens ældre ved at lancere et kaffehjørne og en særlig ’chat checkout’ – eller en sludre-kø – i deres butik.

En lokal Jumbo Supermarket-butik i den hollandske by Vlijmen går nu til kamp mod ensomhed. Derfor har butikken lanceret to nye initiativer, der er særligt målrettet ensomme ældre, skriver Bright Vibes.

I Holland oplever man, som så mange andre steder i verden, at den ældre del af befolkningen kæmper med ensomhed. 50 procent af hollændere over 55 år har følt sig ensomme. Det prøver en lokal afdeling af butikskæden Jumbo Supermarket nu at gøre noget ved. Derfor har de lanceret to nye initiativer nemlig deres ’All Together Coffee Corner’ og en chat checkout.

Formålet med kaffehjørnet er at skabe et mødested for de ældre, hvor de både kan møde andre lokale samt frivillige fra den succesfulde ’Alles voor Mekaar’-fond, der netop har til formål at hjælpe ældre med deres daglige gøremål.

Samtidigt prøver butikken med deres chat checkout – en kø hvor man sludrer – at sende et klart modsignal til tidens trend i supermarkedskæderne, hvor butikkerne introducerer mere teknologi og automatisering og mindre menneskelig kontakt. Men i chat checkouten kan du altså få en lille snak, inden du forlader butikken.

Foto: Jumbo.nl

Find mere om
Footer graphics