Man siger, at intet er så galt, at det ikke er godt for noget. Måske kunne man også sige det lidt anderledes. For eksempel sådan her:
“En krise er en positiv ting, man skal bare fjerne bismagen af katastrofe.”
Sådan siger iværksætter og tidligere minister Tommy Ahlers (V) om coronakrisen i det nyeste afsnit af podcasten ‘Velkommen til den nye virkelighed’, hvor han diskuterer digitalisering indenfor erhvervslivet og uddannelsesområdet med journalist Pernille Enggaard. Hør den lige her:
Coronakrisen har indiskutabelt været strid, men for en del af virksomhederne har den også haft en positiv slagside, fordi den har sat skub i det, man så ofte kalder den digitale omstilling.
Men hvilke digitale tendenser står vi egentlig over for, og hvordan ser fremtiden ud efter en verdensomspændende sundhedskrise? Vi bad digitaliseringsekspert og rådgiver Astrid Haug om at kigge i glaskuglen og fortælle, hvad der rører sig i den højteknologiske tidsalder.
Her er hendes bud på de 6 største digitale tendenser lige nu.
1. Regulering tæt på
“Noget af det, vi ser lige for tiden – selv om det ikke er en ny trend – det er, at de kinesiske techfirmaer kommer ind i det vestlige marked. Det fører til et øget fokus på regulering af techgiganterne. Det bedste eksempel er nok, at Trump har prøvet at forbyde kinesiske virksomheder som TikTok, WeChat og Huawei. Så vi ser jo, at det digitale område bliver til geopolitik i højere og højere grad, men det nye ved dét er, at det også begynder at ramme de forbrugerettede medier på måder, som har betydning for almindelige folks virksomheder. Hvis man f.eks. har lavet en virksomhed, som er afhængig af at være meget til stede på Facebook, vil man – når der kommer reguleringer – opleve, at det bliver sværere. Reguleringerne kommer simpelthen tættere på, også i EU.”
2. Digitale infrastrukturer
“I 2020 har vi mærket, hvad det vil sige at blive ‘disrupted’ på egen krop. Corona har været det vildeste digitale laboratorium, og helt konkret er de flestes arbejdsliv blevet ændret. Det er blevet mere digitalt. Men det næste skridt er, at virksomhederne er igang med at skabe interne digitale infrastrukturer. Tidligere har der været meget fokus på den kunderettede digitalisering, så man kunne nå ud til sine kunder på de sociale medier, men nu er det de interne digitale samarbejder, hvor man kan tale sammen og samarbejde på tværs af organisationer, der rykker – især i forhold til vidensdeling, og hvordan man måler performance, når man ikke kan se folk.”
“Den ene måde at bruge den her teknologi på er ved at overvåge og micro-manage de ansatte. Den anden er, at man bruger den til at sætte ens medarbejdere fri og giver dem muligheden for selv at tilrettelægge deres arbejdsliv. Jeg håber, den sidste tilgang vinder frem, for det giver det mest optimale arbejdsvilkår for den enkelte og dermed større arbejdsglæde og motivation. Men for ledelsen kræver det mange steder et nyt mindset.”
3. Blended offices
Vi ser lige nu at flere af de amerikanske techvirksomheder som Google og Slack går forrest og laver en såkaldt office optional – hvor man siger til medarbejderne, at de gerne må komme fysisk på kontoret, men at man faktisk helst ser, at de bliver væk. Og det er gælder ikke bare indtil 2021, men for evigt.”
“Det fører til, at vi kommer til at have blended offices: Kontorer hvor nogle er fysisk til stede og andre er digitale. Og hvis man spørger medarbejderne, om de gerne vil tilbage på kontoret, så vil langt de fleste faktisk gerne holde sig mere hjemme. Det kan godt være, at de gerne vil ind på kontoret, fordi de savner det sociale aspekt, men de vil også gerne bevare den frihed, som de har oplevet. Det er jo interessant, at vi bruger teknologien til at opnå frihed. For det er svært at forestille sig, at alle ville være blevet hjemsendt i en tid før internettet. Vi ville jo slet ikke kunne varetage vores jobs.
4. Hvor vi bor
“Efter corona kan man se, at nogle af de store tech hubs i Silicon Valley og lignende steder bliver affolket, fordi folk ikke længere skal møde ind på kontorerne. Og så er der heller ingen grund til, at man bor i de dyre områder. Man kan lige så godt flytte ud i forstæderne eller på landet. Og i forhold til den digitale teknologi kommer det til at få massiv indflydelse, fordi det vil betyde, at vi ændrer hele vores infrastruktur og vores forhold til e-handel og varelevering, når vi fysisk kommer til at bevæge os anderledes og bo anderledes. Det er selvfølgelig langt fra alle, det vil ramme, men det er en interessant følgevirkning af den lockdown, coronaen var skyld i.”
5. Intelligente skrivemaskiner
“Inden for journalistikken ser vi, at kunstig intelligens er igang og bliver brugt til at skrive og producere artikler inden for finans- og sportsområdet. Og jeg er også selv blevet overrasket over, hvor god Google Translate efterhånden er blevet. Der er ingen tvivl om, at inden for kommunikation og journalistik vil man komme til at se meget mere til kunstig intelligens, men også inden for revision, bankverdenen og jura. Det er allerede så småt igang. Men det skubber så også til en helt naturlig og nødvendig udvikling inden for data-etik, som bliver diskuteret meget i både Danmark og resten af verden. Men vi kan nok ikke lige regne med at USA, Kina og Rusland bliver enige om de etiske standarder for kunstig intelligens i morgen.”
6. Voice-tech
“I forlængelse af fokusset på skriftlig kunstig intelligens er der også meget fokus på voice-tech. Vi kan godt indstille os på, at vi kommer til at tale meget mere til vores teknologi i fremtiden. Folk generelt er ikke så vilde med det – for eksempel at tale med Siri – men det tror jeg har en stor fremtid. Og det baserer jeg på, at børn synes, at det er enormt fedt og tilgængeligt. Det er altid en god måde at teste ny teknologi på. Vi kommer især til at se mere til det, når vi er ude at køre bil, for her er det jo altså noget nemmere, at man kan tale til teknologien end at styre den med hænderne. Det varer naturligvis kun indtil de førerløse biler engang kommer, men så har vi nok allerede vænnet os til ikke at skulle trykke så meget på skærmen.”
