Der er ikke så mange kvinder i dansk musik, det har vi hørt igen og igen. Men der er også for få. Det virker der til at være bred enighed om på tværs af de politiske partier inde på Chrisitiansborg, og det er jo temmelig svært at være uenig i. Spørgsmålet er selvfølgelig, om man kan gøre noget ved det. Blandt andet derfor er der netop landet en ny musikhandlingsplan, som ifølge Berlingske tilfører 66 ekstra millioner til branchen med henblik på – også – at gøre noget ved den åbenlyse ulighed. Juhu.
Men så sker der så det, at Helle Bonnesen fra De Konservative i fredags var i radioen på P1 for at forklare, hvordan man konkret vil sørge for at penge bliver vekslet til mere lighed. Og det kunne hun simpelthen ikke svare på på en måde, der gav mening. Det var nærmest en absurd lytteoplevelse og faktisk en anelse bekymrende. Det er jo et meget åbenlyst spørgsmål. Helle Bonnesen, som sammen med de Konservative og en lang række andre partier, står bag handlingsplanen blev ved med at sige, at man skal dyrke talentmassen hos de unge drenge og piger. Men hvordan dyrker man talentmassen på en måde, så det kommer pigerne til gode på en anderledes, ny måde, der ikke minder, om det vi har gjort på musikskoler og så videre i årevis? Helle Bonnesen talte i tåger og ville først undersøge sagen.
Det er selvfølgelig glædeligt, at der tilføres flere penge til musikbranchen i det hele taget, men det er samtidig bekymrende, at politikerne ikke vil gøre noget ved uligheden i branchen, før man har fået det undersøgt. Det er der principielt god ræson i, men det er som om, man helt har glemt, at det problem allerede er blevet undersøgt igen og igen. Så sent som sidste år udkom der er 80 sider lang rapport fra en samlet musikbranche om ‘Hvorfor der er så få kvinder i musikken?’. Ja, det hed den simpelthen. Og guess what… den svarede faktisk ret præcist på det.
Problemet er ikke penge, men at kulturen i musikbranchen favoriserer mænd over kvinder og ikke cis-kønnede personer. Hovedkonklusionen var dengang, kvinder har flere barriere med hensyn til at indgå i adgangsgivende netværk end mænd. Men også at dårlige ansættelsesvilkår og indgroede fordomme om, at kvinder kun kan få succes, så længe de er unge og smukke, stiller kvinder dårligere end mænd i dansk musik. De her ting ved vi. Og kvindelige musikere har råbt flittigt op om diskrimination og forskelsbehandling, så hvorfor skal vi bruge tid og penge på at undersøge det igen politisk?
Vi er nået til et punkt, hvor det på alle måder er på tide, at vi tager fat på en gennemgribende K-U-L-T-U-R-Æ-N-D-R-I-N-G. Det er nøgleordet her. Kulturændringen er allerede på vej, og ifølge Koda tjener kvinder i disse år faktisk flere penge på deres rettigheder end de tidligere generationer. Men vi skal have vores fokus dér. Det er selvfølgelig en enormt kompleks udfordring, men branchen kom faktisk allerede sidste år med syv konkrete tiltag, som blandt andet handlede om at sikre ligeløn og juridiske rettigheder i forhold til gravitet og barsel. At undersøge sagen igen-igen er ikke andet end at træde vande, kære politikere. Lyt til brancen, og sæt i gang!
/Thomas Balslev
Sange fra en følsom fyr
Allerede inden August Høyen har udgivet sin første plade, har interessen for hans musik været stor. Han har udgivet en håndfuld meget overbevisende singler, der viser, at han har en særlig evne for at skrive minimalistiske og følsomme popsange. Nu er hans første plade så landet, nemlig ep’en ‘Det Hele Handler Om Dig’, der stort set kun består af kærlighedssange med den der særlige rødkindede ømhed, man også fornemmede hos en ung Karl William. Genremæssigt er August Høyen, der kommer fra Københavns nordvest-kvarter, mere i familie med store sangskrivere som Bill Withers og Stevie Wonder, hvilket burde være grund nok til at lytte til hans plade – og måske fange ham, når han spiller på enten Syd For Solen eller Roskilde Festival. Det skal jeg.
/Thomas Balslev
Krigens overblik
Det kan være tæt på umuligt at vide, hvordan det egentlig går med krigen i Ukraine. Der findes en masse støj, propaganda, og sandheden er som bekendt krigens første offer. Men Kim Bildsøe Lassen og DR gør et forbilledligt arbejde på gammel skolemestermaner sammen med militær-eksperter med at forklare, hvordan krigen egentlig går nede på jorden i programmet ‘Krigens døgn’. Det er absolut værd at se, også hvis du (som jeg) er interesseret i selve det millitærtaktiske, som det udspiller sig i hele dens grumme virkelighed.
/Emil Norsker
Udstilling nytænker kunst og videnskab
Nyt forsknings- og udstillingsprojekt viser værker af danske og internationale kunstnere på både Copenhagen Contemporary og i Københavns byrum. Udstillingen hedder Yes, it moves! Hvilket er en fortolkning af af det svar, som den opdagelsesrejsende Galileo Galilei modigt gav til den katolske kirke, da den tvang ham til at benægte, at Jorden bevæger sig om solen: ”Yet, it moves!”
I dag ved vi, at Jorden bevæger sig om solen, og at bevægelse i det hele taget er en konstant grundpræmis i universet. Yes, it moves! er et samarbejdsprojekt mellem kunstnere og forskningsinstitutioner, der igennem to år har arbejdet på værker, der udforsker og udfolder temaet bevægelse.
Værkerne udstilles fra 12.05.2013 – 30.12.2023 på CC og i det københavnske byrum.
/Emilie Engbirk
Det bedste fra Heartbeats
Udvalgt af Emil Norsker
Du kan sige det med blomster eller chokolade, men der er også nogle virkelig søde ”børn”, der har fået tatoveret deres hyldest til den vigtigste i verden – mor. Se dem her, og få de søde, sjove og spøjse historier bag.
”Lunten er kort i mit eget lukkede reservat”, som CV Jørgensen engang sang. Og så sådan føles det i ekstrem grad i vores små klaustrofobiske ekkokamre på de sociale medier, når mennesker kan hidse sig op over Onkel Reje, Hummelgaards parkeringsbøder og lignende. Der kan det være godt at huske på den nordjyske vending, som Thomas Balslevs veninde altid punkterede ham med.
Det er lidt spøjst at fremhæve noget, man selv har lavet, men det vil jeg ikke desto mindre gøre her. Og ikke (kun) for at sætte mig selv i fokus, men for at understrege artiklens pointe om, at al liv, og ikke mindst ungdomslivet, ikke altid skal leves med fokus på, hvad der kommer ud af det. Alt behøver ikke have et formål. Nogle gange kan noget dyrebart findes i det andre kalder fjumreår.
