De fleste mennesker har i dag en masse forskellige tatoveringer, der ikke minder ret meget om de klassiske sømands-tatoveringer, som man i gamle dage kunne se i massevis af på Nyhavns udskænkningssteder. Men en af de klassiske sømandstatoveringer er stadig af finde på folk. Her er tre forskellige bud.
Fotograf Theis Mortensen har en tatovering på låret, hvor der står Mor to gange efter hinanden lavet af to omgange, begge meget spontant:
Hvorfor har du fået din tatovering:
”Det er en hyldest til min kære mor. Men min mor blev sindssygt skuffet over det og var sådan, ’kæft, hvor er du en idiot’. Det var bare en klassisk 40-årskrise. Jeg fik ikke noget motorcykelkørekort, jeg fik bare en håndlavet mor-tatovering, der tog tre minutter at lave. Det var meget impulsivt, selvom jeg var ædru.”
Hvor fik du den lavet?
”Inde i Øksnehallen til en af Mikkellers ølfestivaller. Alle de tatoveringer, jeg har fået, har været der, da jeg arbejder for Mikkeller. Så nu er det bare blevet en tradition. Der kommer mere og mere alt muligt åndssvagt på. Jeg var ikke beruset, men bare i eufori.”
Men nu står der Mor to gange efter hinanden?
”Ja, det første stod der en del år alene. Men så foreslog en svensk fyr, der er skiltemaler i Tokyo, og som jeg har hængt ud med en del gange, at der skulle stå mor to gange. Ja, klart, skriv det. Det er så lidt gennemtænkt. Og min mors reaktion var bare sådan, hvad laver du altså? Du er et voksent menneske, og du er nogens far.”
Har du fortrudt den?
”Nej, nej, jeg synes, det er i top tre over tatoveringer, du aldrig kommer til at fortryde. Mor og børn er sikkert. Men kærester skal man lade være med, haha. Jeg er skilsmissebarn af 90’erne, hvor der ikke var noget, der hed 7-7-ordning. Der var det 14-0, og man var med sin mor altid. Så jeg er da klart en mors dreng. 100 procent.”
Hvordan fejrer du Mors Dag?
”Måske skulle jeg give hende et kald nu efter det her interview. Det bliver jeg nok nødt til. Jeg kan sende hende artiklen her, så bliver hun så stolt. Min mor bliver altid så stolt, hvis jeg er nævnt et eller andet sted, næsten lige meget, hvad det er. Så det kan være at hun endelig kan se det positive i den tatovering nu, haha.”
For psykolog Anders Nedergaard, står det en smule uklart, hvorfor han egentlig fik tatoveringen og hvordan det skete, men han har ikke fortrudt:
Hvorfor har du fået din tatovering?
”Det var en rus-periode. Jeg var lige startet på studiet, og vi var i byen. Jeg kan ikke rigtig huske så meget. Men vi havner et eller andet sted på Vesterbro, og så kommer vi forbi Tattoo-John på Istedgade. Jeg kan ikke huske hvorfor. Men det var mig og Kristoffer, som jeg var startet på studiet sammen med. Og så fik vi lavet en mor-tatovering på anklen.”
Så I har en identisk tatovering?
”Ja, præcis. Og jeg tror, at det var en, der hed Silje, der fik ideen, en tredje person, som vi også var startet med. Men jeg kan ikke rigtig huske det.”
Hvordan havde du det, da du vågnede næste dag?
”Jamen, så sov vi sammen, mig og Kristoffer, den aften. Det var altså et friendship being born, vi var helt nye venner. Så tog vi sammen hen på RUC til sådan noget rus-sejlads og viste den til de andre. Jeg tror, vi synes, det var sjovt. Det er lidt sløret, men vi var også pissestive. Vi grinede bare.”
Hvad sagde din mor til den?
”Jeg tror, hun synes, jeg var åndssvag. Hun kunne nok godt se, det ikke handlede om hende.”
Har du fortrudt den?
”Jeg har altid været glad for den. Jeg synes egentlig, den er meget fin, sådan nede ved foden. Den har været der ti år snart, og nu er den bare en del af mig, føler jeg. Det er jo mest om sommeren, jeg ser den. Så på den måde er det meget en sommerting for mig, tror jeg.”
Er dig og Kristoffer stadig venner?
”Jamen, vi har boet sammen, men vi har faktisk snakket overraskende lidt om vores tatovering”
Er der noget med, at du overvejer at få en far-tatovering også?
”Det tænker jeg mest over, når jeg får et par øl. Men det er stadig noget, jeg går og tænker over, at jeg skal have. En Berlingo med far i. Jeg har prøvet at få den finansieret gennem ham.”
Hvordan fejrer du mors dag?
”Jeg synes tit, jeg fejrer min mor, men nogle gange får hun en buket blomster den dag. Min mor og jeg bruger meget tid på hinanden. Så det kan godt være, jeg lige går op og siger tillykke. Eller tak, eller hvad man siger.”
Bådebygger Nadia Carstens har en anden slags mor-tatovering for at ære sin mor:
Hvorfor har du din tatovering?
”Jeg har en del tatoveringer. De første tatoveringer, jeg fik, var tegnet af min søster og min storebror. Og så fik jeg et anker, som min far havde tegnet. Og så manglede jeg noget med min mor. Men min mor er den eneste i min familie der ikke kan tegne, og så var det her den eneste tegning, hun nogensinde har lavet til os. Det var hendes signatur-sol. Så nu har jeg faktisk hele familien repræsenteret på mig.”
Hvornår tegnede hun dem til jer, når I var børn?
”Det var, da vi gik i børnehave, hvor hun lavede madpakker til os. Der var altid en lille post-it i madpakken, hvor der enten stod ’ha en god dag’ eller sådan noget andet i den stil. ’Jeg håber, I får en god dag’. Og så havde hun altid tegnet den der sol eller en lille blomst.”
Hvad sagde din mor til den?
”Hun synes, det var super sødt. Det var også hende, der tegnede den.”
Har du fortrudt den?
”Nej, jeg er glad for den. Tatovøren sagde også til mi,g at man altid kun skulle køre familie, når du bliver tatoveret. Aldrig noget med kærester. Og det er også lidt farligt med venner. Fordi de potentielt kan slutte. Men familien er altid sikker at få tatoveret. Det er ikke længere sådan, at hver gang jeg ser den, så tænker jeg på min mor, men nogle gange gør jeg.”
Nu er du jo selv bådebygger. Hænger det at blive tatoveret sammen med sømandsfaget for dig?
”Ja. Det gør det lidt for mig. Jeg har også fået nogle nautiske tatoveringer. Og jeg har sejlet ret meget som matros. Og der har jeg også fået en del i de havne, vi har været i.”
Hvordan fejrer du Mors Dag:
”Jeg plejer altid at aftale noget med mine søskende. For eksempel laver vi nogle hjemmelavede kort. Jeg har taget et billede af hende som ung, og så photoshoppet det ind på en anden baggrund. Så skriver vi besked og plukker nogle blomster. Vi markerer altid dagen med hjemmelavede ting.”