Less is more
Den danske sangskriver Hjalte Ross har altid benyttet sig af en ret paradoksal teknik for at få folk til at lytte til sin musik, nemlig at skrue helt ned for lyden og for tempoet. Nu har det nok næppe været så kalkuleret fra hans side, men snarere bare den type musik, han foretrækker skrive. Hvis man er til underspillet og en smule eksperimenterende folkrock i tråd med Nick Drake, Bill Callahan og Sun Kil Moon, er der en god chance for, at man godt vil kunne lide Hjalte Ross’ meditative og organiske udtryk. Han har tidligere fået positiv opmærksomhed fra internationale musikmedier, der velsagtens undrede sig over, at der pludselig kom så god musik fra en ukendt fyr oppe i Nordjylland. Nu folder Hjalte Ross imidlertid sit udtryk yderligere ud på pladen ‘Less’ – der er hans tredje, og ifølge ham selv, mest direkte af dem alle. Albummet er – ligesom de forrige – mixet af den anerkendte amerikanske producer D. James Goodwin, som er kendt for sit arbejde med blandt andet Kevin Morby og Whitney. Det er skrevet i en hård periode af Hjalte Ross liv, hvor han har været nødsaget til at give kaosset en håndgribelig form, men det må man sige, han er lykkedes fortrinligt med at gøre på de her 11 sange.
/Thomas Balslev
Kærlighed i terapi
Når man tænker på, hvor unuanceret et sted internettet efterhånden er blevet, er denne tv-serie balsam, eller rettere terapi, for sindet. Konceptet er så enkelt, som det er genialt. Vi følger en række kriseramte par i fortløbende terapisessioner, og de har alle deres unikke, og dog almene, grunde til at komme for at komme over det – eller komme videre. Alle parrene har deres smertefulde fortidsminder, som slår ud i mødet med kærligheden, og efter en sæson i deres selskab, har man sympati med dem alle. Terapeuten (og stjernen) er Orna Guralnik. Med sin stilfærdige og samtidigt gnistrende, tilstedeværelse giver hun en lyst til at vride sit samliv ud på verdensdækkende tv. Se den (på DR), før du bliver skilt.
/Emil Norsker
En fandens karl
Det er svært at vide helt præcis, hvad man skal lægge i plottet i Morten Eisbys nye roman med titlen ‘Fandens karl’. Det er Eisbys debut, og den handler om en ung mand, som arbejder på DR med at transskribere interviews for journalister, og i sin fritid scorer han dumme damer, som han bevidst manipulerer, indtil han til sidst dropper dem. Et rigtig svin af player, og ikke rigtig den type mand, vi står og mangler, kunne man sige. Ikke desto mindre har bogen allerede fået varme ord med på vejen, og den roses blandt andet for sit fandenivoldske sprog og for sin humor. Sommetider er det jo allersjovest, når det er allermest forkert. Samtidig lyder det til at være en bog, som minder en del om en anden berømt bog, som jeg holdt rigtig meget af at læse (for længe siden), nemlig ‘The average american male’ af Chad Kultgen, der udkom i 2007. At komme helt ind hovedet på en misogyn, liderlig mand kan være grimt, men også ret interessant, hvis man da kan lade være med at hade ham for meget undervejs.
/Thomas Balslev
