Europa-Parlamentets Instagram-profil

Vidste du, at Danmark er det eneste land i EU med flere kvindelige end mandlige forskere og ingeniører? Eller at grækerne i gennemsnit er 30,7 år, når de flytter hjemmefra? Nej, vel? Det fandt jeg ud af, da jeg doomscrollede på Instagram forleden.

“Europa-Parlamentets Insta-game er fænomenalt” er en sætning, jeg aldrig havde troet, jeg skulle skrive. Men ikke desto mindre: Det er det – i hvert fald når det gælder infografik. Og hvis der er noget, jeg elsker, er det data serveret som petit four.

Her er et eksempel, hvor man får et overraskende indblik i effekten af sanktioner på energiområdet:

Så ind og følg @europeanparliament, hvis du også er til snackable statistik-content. Og hvis du – ligesom jeg – er umættelig, når det gælder statistik-petit four, så kig også forbi @eu_eurostat. Velbekomme.

Kirsten ringer til Rasmus

Seniorkorrespondent Kirsten Birgit Schøtz Kretz Hørsholm og hendes trofaste, og evigt smånervøse redaktør Rasmus Bruun har til min kolossale ærgrelse ikke formået at løfte den arv, de efterlod, da Den Korte Radioavis lukkede sammen med hedengangne Radio24syv. Indtil nu. Kirsten ringer til Rasmus er en sniksnak-podcast, hvor Kirsten (surprise, surprise) ringer til Rasmus og taler om, hvad de skal tale om i podcasten, inden de optager den reelle podcast. Og indholdet af samtalen er “pisseligegyldigt”, som Kirsten sagde, da hun pitchede idéen til Rasmus — folk skal bare se én, de kender. Og her er det jo svært ikke at erklære sig enig med Kirsten Birgit, når man ser rundt i det danske podcast-landskab.

Det, de gør bedst, er at udstille absurditeter. I Kirsten ringer til Rasmus er der også plads til små genialiteter af miniformater. Senest ved at lave miniserien BEDAGET, som er en fænomenal parodi på et af sommerens mest populære podcasts, BEDRAGET, der problematiserer fotografen Jan Grarups karriere.

I søndags udkom første afsnit af femte sæson af Kirsten ringer til Rasmus, så nu er et godt tidspunkt for dig at hoppe på.

Formel 1

Der er især én sportsgren, jeg aldrig har kunnet formaste mig til at skænke mere end et kort, dovent blik, og det er Formel 1. Indtil for fem år siden. Her udkom den gigantiske Netflix-succes Drive to Survive. Siden dengang har jeg misset meget få løb. Det, jeg vil sige med det her lange indløb, er, at jeg vil vove den påstand, at Formel 1 er for alle.

Det er en sportsgren (jo, det er!), hvor der kun er plads til ti hold med to kørere på hvert hold. Det betyder, at nåleøjet er forsvindende lille, og konkurrencen uendelig stor. Det udklækker nogle af de mest kompetitive sportsudøvere, du kan opstøve. Og så har sporten noget andet kørende (hæhæ) for sig: Den er fyldt med karakterer og egoer, som gør det interessant at følge med i – også uden for banen. Weekend efter weekend sætter de liv og lemmer på spil ved at kaste verdens hurtigste biler rundt i hårnålesving med en puls på 200, alt imens de får ordrer og kommunikerer taktikker over radioen med deres teamleder. Sportens måske største genialitet er, at du som seer får lov til at lytte med. Og med en puls på 200 ryger der ofte en finke af fadet.

Så her er opskriften på din nye passion: Se første sæson af Drive to Survive på Netflix, og du er solgt. Lige nu er i øvrigt et fremragende tidspunkt at begynde din nye interesse — der er fire løb tilbage i sæsonen og tre kørere kæmper en tæt kamp om verdensmesterskabet.