Ude på ballade
Det er min holdning, at for få mennesker hører jazzmusik. Det er også min holdning, at jazzen selv er ude om, at den har fået et så dårligt ry. Visse jazzmusikere kan simpelthen ikke styre sig, hvis du forstår, hvad jeg mener. Men sådan er det ikke med trioen GinmanBlachmanDahl, der er netop er ude med en ny plade, hvor de fortolker gamle klassiskere på klaver, kontrabas og trommer. ‘Plays Ballads’ hedder den, og det er en meget stilfærdig plade, som bevæger sig i et roligt tempo og meget af tyden lyder af dryssende efterårsblade. De er nogle modne herrer i den her trio, og derfor er der en vis finesse over spilfægteriet med disse standarder, der – har jeg erfaret –fungerer upåklageligt som bagtæppe i den her mørke tid, hvor vi er indenfor hele tiden.
En kæmpe kok
Jeg har fra start været med på Netflix’ voldsomt lækre portrætserie ‘Chef’s table’, hvor man i syv sæsoner har fulgt nogle af verdens mest anerkendte kokke og fået deres livshistorier. Men af en eller anden grund havde jeg ikke opfattet deres seneste sæson om ‘Legender’, som kom i 2025, og blandt andet indeholder et 50 minutters portræt af Jamie Oliver. Han behøver jo ingen introduktion. Alle kender ham, og alle har en holdning til ham, som Tony Blair (!) siger på et tidspunkt i programmet. Det er et interessant program om den vel nok største kok i vor tid, og det gik op for mig undervejs, hvor stor en rolle han har spillet ikke bare for britisk madkultur, men også den danske. At madlavning ikke behøver at være en pligt, men kan være sjovt, socialt og for mænd, kan vi i høj takke for Jamie Oliver for. Derudover giver han en opskrift på en beef wellington bare med kylling, der ser fuldstændig vanvittig ud, og den bliver jeg nødt til at lave nu.
Deadline
I tider som disse, hvor man aldrig rigtig når at forstå den ene krise før den næste kommer ind fra højre, er det en lise, at visse ting består. Derfor har jeg i noget tid været glad for at se Deadline. Jeg ved det, det er ikke hot new stuff, men det er heller ikke meningen, og der er noget seriøst godtgørende ved et journalistisk format, hvor man hver dag søger svar på ét spørgsmål om verdens situation. I løbet af en almindelig hverdag bliver men heftigt beskudt med hele og halve sandheder over alt på internettet, og jeg er begyndt at bruge Deadline som et rutinemæssigt punktum for dagen. Drop din magnesiumpille, og se Deadline hver aften, inden du går i seng, så kan det godt være, verden osse er fucked i morgen, men du forstår den lidt bedre.
Nytårstradition
Det er vist ikke første gang, at jeg flager for podcasten ‘Programmet om ingenting’ her i spalterne, men eftersom deres lyttertal (eller læsertal, som de ynder at kalde dem) ikke er skudt gennem loftet endnu, kan den godt tåle endnu en anbefaling. Navnlig deres Nytårsspecial, som hvert år er med Brian Holm. Jeg hører ikke programmet fast, men hører altid deres Nytårsspecial, hvor værterne gør året op på den personlige front og taler om årets højdepunkter. Det er de to brødre Tobias og Oliver Enné, der er værter på programmet sammen med musikeren Tobias Kippenberger, og selvom jeg normalt altid vil korse mig over podcasts i sludre-kategorien, kan jeg virkelig godt lide den her. Det handler som titlen antyder ikke om særlig meget, men det er ekstremt godt selskab og underligt underholdende for eksempel at høre Brian Holm opliste 10 ting, han godt lide, og 10 ting, han ikke kan lide (hans kones klejner for eksempel).
