Haiku, fransk litteratur og svensk hiphop: First Flush om 5 ting, der har inspireret deres nye plade

De har været dansk undergrundsrocks bedst bevarede hemmelighed i årevis, men på deres nye plade, ‘Årene’, er den københavnske kvartet mindre avantgardistisk og mere poppet end nogensinde. Vi bad dem fortælle om fem ting, der har inspireret deres nye plade direkte.

1. Nelly Furtado

“Både på den sidste plade og på ‘Årene’ har vi lavet en playliste med en masse sange, som vi sad og lyttede til hver gang vi spiste morgenmad i den periode, hvor vi skrev sangene. Den liste blev et referencerum for os og bringer os mere sammen i den kreative proces. Der er ret meget forskellig musik på den, og selvom hun faktisk ikke er på listen, har Nelly Furtado alligevel inspireret os i forbindelse med pladen. Det er måske lidt mærkeligt, fordi hun jo laver ret mainstream pop, men hun har specifikt lavet et nummer, der hedder ‘Say It Right’, hvor hun kombinerer det poppede med en ret akustisk lyd. Alle elementerne står tydeligt frem hver især, og der er faktisk noget ret shoegazet over den sang, fordi guitaren står så meget frem. Vi skriver mange af vores sange på akustisk guitar og har altid guitaren i front. Så på måde blev det en virkelig fed måde at lave pop på, som passede godt ind i vores udtryk.”

2. Årene

“Titlen på vores plade ‘Årene’ er inspireret af Annie Ernaux’ bog med samme titel. Den rummer alt det, vi synes er spændende, og vi havde lyst til at skrive en sang under samme tema. Det lykkedes os bare ikke selv at skrive noget med den titel, før vi en dag stod i studiet, og så kom Alexander (sanger og bassist red.) med sin lille notesbog, hvor han havde skrevet små digte om, hvad der var sket i de her år, og om at Jeppe (trommeslager red.) for eksempel havde fået et barn. Det var en masse brudstykker af tekst, som han satte sammen, og så kom der en rød tråd, hvor vi pludselig kunne se vores liv og de perioder, vi har været igennem siden sidste plade, udefra. Nu går der længere mellem, at vi ses i bandet, fordi vi nok er blevet ældre, og det her med at se den her plade som årene, hvor der skete noget for os virker ret smukt.” 

3. Drain Gang

“Der er et svensk kollektiv, der hedder Drain Gang, som består – eller måske rettere bestod – af unge rappere. Blandt andet Yung Lean og Thaiboi, som folk nok kender. Men der var også en ung rapper, der hed Bladee, som vi har lyttet utrolig meget til. Det er hiphop, men meget skæv og hjemmeproduceret hiphop med mange følelser. Yung Lean har også et soloprojekt, hvor han bare hedder Jonatanleandoer, og det er egentlig mere en slags indiepop med referencer til hiphop. Det lyder nok meget som det, vi selv laver i First Flush. Vi har altid lyttet til meget hiphop og hørte meget Gilli og Sivas, da de kom ud. Vi har jo for eksempel også altid selv brugt autotune i vores musik. Måske er det også derfor, at det har været lidt svært for folk at placere os som band.”

4. Hardangerfjorden

“Mads, som spillede guitar på vores tidligere plader og lidt på den her, bor oppe i Norge ved Hardangerfjorden, hvor han er bådebygger. Han har et lille hus på et fjeld med udsigt til bjergtoppene omkring, og det er ekstremt flot deroppe. Vi var der, da vi skrev vores forrige plade på omkring 10 dage, og så tog vi derop igen for at skrive ‘Årene’ – lidt som en to’er. Men det kunne vi ikke. Det blev mere besværligt, og sangene blev anderledes, selvom vi var i de samme rammer. Vi har brugt naturen meget og gået ture ved Hardangerfjorden. Man kan ikke andet end at opleve verden som mere storslået deroppe, end når man står nede i en kælder på Amager, hvor vi har haft øvelokale.”

5. Haiku

“Vi har altid været ret fascineret af haiku-digtning og den japanske stil at skrive i, hvor hver enkel tekst rummer en hel verden, som forandrer sig på bare tre linjer. Ubevidst er det nok noget, vi altid har arbejdet med selv. Men på ‘Årene’ er det nummer, som hedder ‘Det blå’, faktisk en japansk tekst, som ikke er vores egen. Det er Shuntarō Tanikawa, som har skrevet den, og det er en genial tekst om farven blå. Den handler om, at sproget og ens erkendelser kommer til kort overfor farven blå, som opstår i havet, men når man tager den op mod himlen, forsvinder den. Det har altid været lidt vores varemærke, at vores tekster var, som de var – med mange ord, som mange nok ikke ville tænke, man kunne synge. Vi har aldrig sprunget over, hvor gærdet var lavest med teksterne. Men den her gang tog vi så alligevel en andens.”

Find mere om
Footer graphics