Det er ikke en mulighed ‘at se noget’, hver gang et kedeligt øjeblik indfinder sig, når jeg er i min families sommerhus på Mols. Der er ganske vist et fjernsyn i stuen, men dets repertoire rækker til DR’s kanaler, TV 2 og et par skuffer fulde af dvd’er.
Og det er virkelig dejlig.
Der er heller ikke internet i sommerhuset, så streaming er ikke en mulighed. Men det smukke er, at når udbuddet er mindre, tænker man ganske enkelt også mindre over det. Skærmen er ikke længere husalteret eller epicentret i stuen, og det er ikke en selvfølgelighed, at aftenerne skal bruges foran fjerneren. Man finder på andre ting. Og det er velsagtens selve intentionen med at tage i sommerhus for mange af os.
Vi vil gerne sænke skuldrene og fordybe os i andre ting. Naturen, der ligger lige for døren, havet, bøgerne, der er lånt med fra biblioteket, brætspillene, der står på hylden, og strikketøjet, der ligger i tasken. Sådan er det i hvert fald for mig.
Når jeg er derhjemme i lejligheden i København, falder jeg som de fleste andre småbørnsforældre i streaming-fælden de fleste aftener. Der er altid en ny serie, en ny dokumentar eller en ny film, der er poppet op i mit feed, som jeg gerne vil se. Og når først man er inde i loopet, så bingewatcher man det ene afsnit efter det andet. Men når udbuddet er så stort, vil mere gerne have mere.
Det er lidt ligesom slik. Hvis du får fingrene i en pose ‘bland selv’-slik, der er fyldt med alle dine favoritter af både chokolade, vingummi, lakrids og syrlinger, så er det umuligt at stoppe igen. Men fuzzen er ligesom ikke ligeså stor, når du sidder med en pose Piratos. En fem-seks stykker er nok.
På samme måde har man ikke lyst til at sidde lige så meget foran fjernsynet, når udbuddet er de westerns og dramaer, som du allerede har set flere gange før, eller det, der nu engang kommer på flow på DR’s kanaler. Til gengæld føles det mere som en tilvalgt og særlig stund, når man så rent faktisk får lyst til at se en af dvd’erne fra skuffen, sætter skiven i maskinen og sætter sig til rette i sofaen.
Mine børn er også helt med på præmissen om sommerhusets DVD-maskine. Der er det, der er. Og det gør sjovt nok, at en gensynets glæde med udbuddet af dvd-film har indfundet sig hos dem. Hver gang vi er derovre, vil de gerne se ‘Fuglekrigen i Kanøfleskoven’, ‘Løvernes Konge’ og ‘Vaiana’, og i løbet af dagen efterspørger de ikke fjernsyn, som de ellers ofte gør derhjemme.
I virkeligheden bliver man jo også ret skør af, at alting hele tiden er muligt, når det kommer til underholdning. Du kan se det, du vil og høre det, du vil når som helst og hvor som helst. Hvem har eksempelvis ikke prøvet at få sved på overlæben over at skulle vælge den næste sang til en fest, når man skal søge blandt stort set alle sange i hele verden, der nogensinde er lavet?
Her må jeg tilføje, at en af de små glæder ved at have en ældgammel Toyota Aygo – der i virkeligheden er alt for lille til en familie på fem – er, at der er en CD-afspiller i den. Pludselig fik jeg brug for min samling af albums, der var sat i skammekrogen i plastickasse oppe på loftet. Jeg plukkede en pose til bilen fra min egen og min fars samling, og der er altså noget næsten magisk ved at lytte til en CD fra ende til anden, sådan som den var tiltænkt, på en lang køretur.
Dire Straits er for eksempel uovertruffen roadtrip-musik, og mine børn kan alle sangene fra min gamle Smølfehits-CD fra 1997. Det kan man så diskutere, hvor god en idé det var for ens egen sjælefred at lytte til ‘Don’t Speak’, der er oversat til ‘jordbær, med smølfe-chokolade’, men faktum er, at de glædede sig til at komme ud og køre i bil hver gang, fordi køreturen var lig med smølfehits.
Et kurateret udvalg kan virkelig være en gave. Både når det kommer til film og musik. I hvert fald en gang imellem. For jeg skal da være ærlig at sige, at jeg også glædede mig ret meget til at komme hjem og se tredje sæson af ‘The Bear’. Men måske var det netop på grund af sommerhusets manglende internet og mulighed for streaming, at jeg glædede mig ekstra meget. Streamingen var blevet en luksus.
LÆS OGSÅ
