For mange af os er vores feed på de sociale medier blevet fyldt op med influencers, der fortæller os om alle de ting, vi ikke kan undvære. Med løfter om perfektion, og ligefrem magiske egenskaber, lover de os chips, der ikke feder, cremer, som fjerner rynker og højtalere, der er mindre end en 10-krone, men spiller som dem, de har på Vega. Ja, kom selv på flere eksempler derhjemme.
Men hvis du ligesom jeg ofte falder i og hiver kreditkortet op af lommen, når du ser de her slet skjulte reklamer, så har du helt sikkert også oplevet at blive skuffet. Hvor ville det have været skønt, hvis nogen havde advaret os mod de her produkter. Lad mig introducere: #deinfluencing.
Modtryk mod forbrugsfesten
De-influencing handler kort fortalt om, at brugere uploader korte videoer til TikTok, hvor de fortæller om, hvilke produkter de er blevet skuffet over. Men der er mere i det. Flere af de videoer, man finder under #deinfluencing, har også anbefalinger til billigere alternativer, eller ligefrem forklaringer på, hvorfor produktet er overflødigt.
Og trenden skriver sig ind i tidsånden. Vi lever i en tid, hvor isen smelter på polerne, og inflationen gør vores pengepung tyndere hver dag. Minimalisme og kampen mod overforbruget er blevet in, og flere sætter sig imod den materialisme, som tidligere har hersket i vores samfund.
I skrivende stund er videoer med hashtagget #deinfluencing blevet set over 310 millioner gange. Astrid Haug, der er selvstændig rådgiver og ekspert i sociale medier, og tidligere har udgivet flere bøger på området, har også bemærket tendensen.
”Det, som De-influencerne primært taler om, er jo økonomien i det hele. De slår på, at der findes billigere alternativer til de dyre produkter, som vi bliver eksponeret for via influencere. Men der er helt klart også det her element af kamp mod overforbrug,” siger hun og fortsætter.
”Klimadagsordenen er også til stede hos nogle. Jeg ser både de-influencere, der taler kampen mod overforbrug ind i en klimadagsorden, men også TikTok’ere, der normalt er ‘klima-TikTok’ere’, som begynder at hoppe med på de-influencing trenden. Så det går begge veje.”
TikTok er SoMe på speed
Det er ikke tilfældigt, at det er på TikTok, trenden er slået igennem. TikTok er et socialt medie, hvor du som bruger swiper dig igennem den ene hurtige video efter den anden. Videoer, der oftest er omkring 20-30 sekunder lange, og meget sjældent mere end tre minutter. Det er et meget hurtigt socialt medie, hvor du ikke dvæler meget ved hver enkelt video, men til gengæld bliver bombarderet med en masse forskellige.
”Tallene viser, at folk, der bruger TikTok er online i appen omkring halvanden time om dagen. Og med så korte videoer kan man jo hurtigt regne sig frem til, hvor meget indhold du får i hovedet. Det er et socialt medie på speed. Så det er en modreaktion på den her massive markedsføring, vi har set på TikTok,” mener Astrid Haug.
For TikTok er blevet kommercielt meget hurtigt. For nogle få år siden var du stort set kun eksponeret for diverse dansevideoer eller memes, hvis du forvildede dig ind i appen. Men i dag er influencerne rykket ind, og på den nye platform er de også begyndt at sælge produkter. Det er kulmineret med den nye ´TikTokShop´, som blev lanceret i november sidste år.
Her kan man nu købe sine produkter direkte fra brugeren, der har uploadet videoen. Uden at skulle ind på en hjemmeside udenfor appen.
”Det er gået ekstremt hurtigt på TikTok. Tag Facebook for eksempel. Det tog cirka 10 år, før det for alvor blev kommercielt. Men med TikTok er sket på ingen tid. Det tog dårligt nok to år. TikTok har mistet sin uskyld” siger Astrid Haug.
En ny form for influencing?
Spørgsmålet rejser sig dog, om vi er ved at se et opgør med influencerkulturen, eller om det bare er traditionel influencing, der har taget en ny form. For som nævnt ovenfor så anbefaler mange af de-influencerne alternative, ofte billigere produkter, du kan købe i stedet.
Det er vanskeligt at identificere, om der er tale om promoveringer. For reglerne er anderledes i USA og Kina end i Danmark. Så det er ikke nødvendigvis tydeligt, om de pågældende content creatorer har fået penge for at lave de anbefalinger, de laver.
”I flere af videoerne taler de jo om, at det er produkter de har fået tilsendt. Og firmaerne har jo ikke interesse i, at deres produkter bliver slagtet i en de-influencer video. Så man kan sagtens forestille sig, at firmaer omstiller sig til at betale for at blive det billige alternativ, der bliver anbefalet i stedet,” fortæller Astrid Haug.
Men der kan også være en fare i at begynde at lave influencing via de-influencing. For det vil ikke harmonere med den appel, der ligger i de-influencing-idéen.
”Der ligger en klar appel i, at der er tale om oprigtighed og autenticitet i anbefalingerne. Når du først hører nogen komme med en ærlig anmeldelse af et produkt, hvor de tør tale skidt om noget, de har købt, så er der mere vægt bag den anbefaling, der kommer bagefter. Så autenticiteten er vigtig,” siger Astrid Haug og fortsætter:
”Og det tror jeg også er kendetegnet for langt overvægten af de de-influencer videoer, vi ser lige nu. De fleste er ærlige og oprigtige dårlige oplevelser med produkter. Men jeg har selv svært ved at identificere. hvad der er betalt indhold, så der er intet at sige til, at det er tæt på umuligt for folk bag skærmen,” siger hun.
Imod TikToks interesse
Det er ikke sikkert, at trenden de-influencing er kommet for at blive. For på TikTok går ting hurtigt, og brugerne bliver hurtigt trætte af at se på de samme ting. Hvad der var populært for en måned siden kan være helt forsvundet i dag.
Samtidigt harmonerer de-influencing-trenden heller ikke med TikTok som platform. For TikTok tjener primært deres penge via kommercielle samarbejder med firmaer, der reklamerer for deres produkter på platformen. Så TikTok har ikke en interesse i, at deres brugere modarbejder de kommercielle interesser firmaerne kan have.
”Det, man jo kan spekulere i, er, om TikTok vil sige, at de her videoer under de-influencing hashtagget skal vises mindre i vores algoritme. Så vil de jo effektivt kunne lukke helt ned for det. Det er dog ikke noget, jeg ved noget om. Det er selvfølgelig rent spekulation fra min side af, men det må tiden vise,” siger Astrid Haug.
