Darcys and Friends Vesterbro
Darcys and Friends Vesterbro

Darcy’s kommer til Vesterbro: Og de har taget gratis pizza med

Kunderne vil have mere. Det får de nu, når Darcy Millar udvider.

Den grumme kaffetørst kan slukkes mange steder i København. Og BMO-hungrende københavnere skal heller ikke se sig længe omkring for at få tilfredsstillet netop det behov. Alligevel har Darcy Kaffe på Nørrebro formået at blive en favorit.

Faktisk i så høj grad at kaffebaren i år er nomineret til ‘Byens Bedste’. Men det er åbenbart ikke godt nok. Kunderne vil have mere.

”Vores kunder spørg altid, hvorfor vi lukker så tidligt. Det har vi lyttet til og er derfor stolte af kunne meddele, at vi åbner Darcy & Friends på Sønder Boulevard 43 på Vesterbro,” skriver de i en pressemeddelelse.

Når Darcy Millar åbner sin nye cafe, står den første aftenmenu står klar d. 12 september med både pizzaslices og hjemmelavet tiramisu. Det italienske tema er dog ikke helt gennemgående, for øl-fustagerne er fyldt med den Blågårdspilsner, de har taget med fra Nørrebro.

”Tanken er, at vi inviterer vores venner på besøg og giver dem lov til at lave den mad, de holder mest af i køkkenet. Således skifter menuen hver 2.-4. måned. Her er som udgangspunkt ingen begrænsninger – vi kan servere mad, der skal spises med fingrene den ene måned, og efterfølgende servere en 4-retters menu måneden efter”

Men i første omgang er der altså pizza på menuen. Og den er gratis for de første 100 gæster lørdag d. 14. september mellem kl. 17 og 18.

Den store åbningsfejring afsluttes søndag d. 15. september mellem 10 og 12 med gratis kaffe.

Caféen kan findes på Sønder Boulevard 43, 1720 København V

Find mere om
Footer graphics