“Du møder mig på et meget kinesisk tidspunkt i mit liv.”
Sådan lyder det lige nu fra tusindvis af unge vesterlændinge på sociale medier, der adopterer kinesiske livsstilsvaner.
Fænomenet går under betegnelsen ‘Chinamaxxing’, der er et internetbegreb, der refererer til at gå all-in på at optimere sit potentiale – typisk sit udseende.
Men nu har udtrykket fundet vej til kinesisk æstetik og livsdyrkelse, der primært bliver praktiseret og hyldet af unge vesterlændinge. Navnligt de selvsamme typer, som blot for nylig gik og fortalte dig om deres fede tur til Kyoto i Japan.
Hvis du vil være en ‘kinesisk baddie’, lyder manualen på følgende måde:
Drik varm vand, spis kogte æbler, gå rundt med slippers indenfor, lav tai chi – kinesisk meditation – og ikke mindst, skift havregrøden ud med congee. Helst overdøset med uartige store mængder af den fermenterede chiliolie, Lao Gan Ma, som du finder nede i din lokale kinesiske købmand.
Det interessante spørgsmål, der rejser sig, er, hvorfor vi i så høj grad vender vores blik mod kinesisk æstetik og livspraksis lige nu? Eller rettere: Hvad er det, vi i Vesten vender blikket væk fra?
Et fornyet blik på Kina?
I mange år har Kina været synonym med diktatur, social kontrol, krænkelse af menneskerettigheder for ikke at nævne den massive krigsoprustning, der de seneste år har pustet sig op over for vestlige alliancer.
Særligt fik fortællingen om nationen et hårdt slag under coronanedlukning, hvor anti-kinesisk retorik var meget udbredt. Men nu skal det være slut. Verden har de seneste år været under stærk indflydelse af asiatisk kultur – særligt fra Sydkorea og Japan. Nu vil Kina være med.
Det fortæller Mette Thunø, der er lektor og ph.d. i kinastudier ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet. Selvom der endnu ikke er nogen forskningsmæssig evidens for, hvorfor denne trend er opstået, ser den ud til at have en positiv indvirkning på Vestens syn af Kina.
– Kinesisk kultur begynder at få en ny interesse blandt et globalt yngre publikum. Mange af dem er ikke præget af de samme politiske fortællinger om Kina, som ældre generationer er det. For dem fremstår Kina i højere grad som et nyt spændende højteknologisk samfund, der også fungerer godt på de sociale medier. Der er simpelthen en lidt anden vibe omkring Kina for den generation.
Og timingen virker god. For med Donald Trumps hårde politik og en vaklende infrastruktur, er det blevet svært for mange amerikanere at have råd til at leve i deres eget land, hvorfor mange amerikanere immigrerer til andre lande. Ikke bare George Clooney, der for nylig smækkede med døren og blev fransk statsborger – også helt almindelige mennesker gider ikke være amerikanske og flytter.
Desuden har Trumps utallige trusler om sanktioner mod EU-lande bidraget til, at grænserne mellem ‘det gode hold’ og ‘det onde hold’ tilsyneladende er blevet mere udvisket for den yngre generation.
Alt imens har Kina været igang med at udbrede deres kulturelle soft power verden over.
– Den kinesiske stat har siden 00’erne systematisk forsøgt at forbedre landets image. Det sker gennem forskellige former for kulturformidling inklusiv propaganda og diplomati, hvor de blandt andet har ladet sig inspirere af Japan og Sydkorea. For eksempel har Sydkorea haft en statslig strategi for, hvordan k-pop kan gøres populært hos den yngre del af den globale befolkning. Det har man studeret i Kina og prøver at lære af, fortæller Mette Thunø.
Og det ser ud til at lykkes. Nu er det cool at “becoming chinese” på det sociale medier. Sidste års store markedtingshit var bamsen ‘Labubu’, hvilket ikke gik ikke mange næser forbi. Samtidig har Kinas byer de seneste år været under en højteknologisk udvikling.
– Kinas teknologiske udvikling har været markant de senere år. Det er især indenfor digitale platforme, mobilbetaling og byinfrastruktur, at udviklingen er blevet meget synlig. Netop dette har fx fået amerikanske influencere til at besøge landet og vise det frem på deres kanaler, fortæller Mette Thunø..
Holdningerne overfor kinesisk imitation er dog delte på de sociale medier. Nogle mener, at det er cultural appropiation, mens andre synes, det er dejligt med et fornyet blik på kinesisk kultur og livspraksisser.
– Jeg synes personligt, at det er meget wholesome. Det healer en del af mig, for som barn var jeg ikke omringet af så mange kinesere, og det er dejligt at se, så mange mennesker engagere sig i kinesisk kultur og hylde dele, som jeg er opvokset med. Jeg føler, at det er meget slående, at det nu er en trend at være kinesisk. Blot nogle år tilbage kunne det være risikabelt at stå frem med, fortæller den amerikansk-kinesiske Christina Young i en video på Tiktok.
Hestens år i nye forklædninger
Herhjemme er den nyopståede trend også blevet opsnappet. Meme-profilen ‘Memaeladen’, der er kendt for at fange de nyeste trends i opløbet, har lavet et post, der viser hypen omkring kinesiske nytårsritualer, og kunne kende forskel på Dim Sum-restaurantens mangeartet retter.
Vestens fascination af Kina er på ingen måde ny, den genopstår blot i nye forklædninger engang imellem. I 70’erne og 80’erne så mange op til den kommunistiske revolutionær Mao Zedong, der har mange millioner af liv på samvittigheden, hvilket man tillod at se igennem fingre med. Og omkring årtusindskiftet var kinesisk æstetik igen på mode herhjemme; alle fik kinesiske tegn tatoveret, og bandet Mew udgav i 1997 hittet ‘I Should Have Been a Tsin-Tsi (For You)’, der trækker på kinesisk mytologi.
Ifølge Mette Thunø er fascinationen af Kina som en tilbagevendende cyklus, der skiftevis er positiv og negativ.
– Vesten har i flere hundrede år været fascineret af Kina i bølger, fordi vi godt kan lide at spejle os i dette på mange måder anderledes land og kultur. Hver gang siger fascinationen lige så meget om Vesten selv som om Kina. Det kan man også se i den her trend.
Kina har fjernet visumkravet for turister, hvilket gør det en del nemmere og mere sikkert at besøge landet. Hvorvidt flere turister nu kommer til at besøge Kina på baggrund af ‘chinamaxxing’ eller andre faktorer er svært at afgøre.
Der er heller nogle tal på, hvor stor en stigning Kina har oplevet i antallet af turister. Men Booking.com har lavet en undersøgelse, der forudsiger, hvilke rejsetrends der kommer til at definere destinationen i 2026. Ifølge den, er 71 procent af de adspurgte interesseret i, at rejse efter en romantasy oplevelse, der er en populær litterær genremix af romantic og fantasy. Med Kinas overvældende natur, forhistoriske nationalparker og mange forlystelsesparker med rod i kinesisk-produceret animation, kunne noget godt tyde på, at Kina virker som en oplagt rejsedestination ifølge de fremtidige trends. Men vi får at se.
– Vi kender ikke effekten af den her trend endnu. Men tonen er i hvert fald mere positiv, end jeg tidligere har set, og den bruger nogle formater på sociale medier, som appellerer stærkt til et yngre publikum. Samtidig giver den mig også associationer til en ny form for orientalisme, hvor vi overtager kulturelle former og gør dem til vores egne, uden måske helt at gøre os det klart hvordan kinesernes egen forståelse er heraf.
Hun forklarer desuden, at de sociale medier spiller en stor rolle i udbredelsen af hypen til Kina. Det kinesiske statsapparat kan forholdsvis billigt få sendt en masse propaganda ud og derved få skabt en interesse for Kina på en måde, der appellerer til den yngre generation. Tiktok har nogle algoritmer, som på denne måde understøtter Kinas formål.
– Udbredelsen af trenden er todelt. Der er diasporaen, der prøver at gøre China cool ved at vise, hvordan man lever sit liv. Og så er der hele det statslige show med propaganda, som er så sofistikeret, at man ikke lægger mærke til det. Der står nogle helt andre kræfter bag, end man lige umiddelbart kan se.
