Mandag den 21. december
Jeg giver blåskimmel-juicen skylden. Hele efteråret har Cecilie’rne og Malte’rne fablet om Kombucha og fermentering og gæring generelt. Så når jeg hælder juice med lidt blåt på ascendanten i min mandags-morgen-vodka, så excuse me for fejlagtigt at tro, at jeg er super woke. Som i øvrigt betyder så langt fremme i bussen, at chaufføren i Funky Town må tænde tågelyset for at skimte mig forude.
Det viser sig, at det er jeg ikke. Det viser sig, at jeg har drukket en liter appelsinjuice med sidste salgsdato i maj. Jeg bøvser brakvand, mens jeg holder snuden i sporet og få printet plader til min afdelings online julebingo à la Birgitte. Selv tak. Ja, det er mig, der har sendt mail og indkaldt på Teams. Det er nok godt lige at se hinanden i øjnene inden jul efter julefrokosten i fredags som, og det indrømmer jeg blankt, løb af sporet. Eller løb og løb. Tordnede mod ensretningen ud af et spor med utroligt mange modkørende lokomotiver. Men lad nu det ligge.
Vi fire, der var med, har bare besluttet, at det gider vi ikke dvæle ved. Simpelthen. Så nu spiller vi bingo. Det er det nye. Tallotteri plejer at bo i jyske sportshaller, men nu er alle de cooleste tv-værter og standuppere pludselig sprunget ud som købeknægte og sidder skamfulde med rund ryg som schæferhvalpe, der har skidt en lille smule på gulvet, og råber tal op på skærmene rundt om i dansk erhvervsliv. Og ”når Breinholt kan, så kan Birgitte også”, som jeg plejer at sige.
Vi skal også lige skåle julen ind, og jeg har allerede lagt snapsen på frys. Efter bingo er vi nok nogle stykker, der tager videre i byen. Eller rettere, i Bilka, som pt er det eneste sted, hvor man kan få en solid sjus indtil kl. 23.00. Jeg har gjort min research i tilbudsavisen, og der er smagsprøver på Gajol shots, fire julevine, tre champagner, Bailey, to portvine og en snaps til damer med ingefær og lime. Det bliver hyl.
Men først, to tykke damer, den frække, lange tasker og Gamle Ole. Det er godt nok en dejlig mandag.
Jul på den gamle hjemmearbejdsplads
Himmelsk fred er så småt begyndt at indfinde sig i Birgittes stille sind – 52 år og hjemmearbejdende siden marts. Man kan lukke storcentre, bodegaer, udskænkning af pommes frites og Faxe Kondi i sportshallens cafeteria, men intet kan røre ved Birgittes julehumør.
Birgitte er her for dig. De sidste arbejdsdage frem til jul vil hun med jul i hjertet tænde lys i den mørke hjemmearbejdstid.
LÆS OGSÅ:
Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️
