Min vej ind i billedkunsten …
”… var ikke klassisk i den forstand, at jeg ikke har baggrund i et eller andet håndværk. Inden jeg startede på kunstakademiet, studerede jeg music management på musikkonservatoriet, hvor jeg interesserede mig meget for populærmusikkens historie, og herfra begyndte jeg at arbejde mig i en retning, hvor det kom til at handle mere om billeder og strategier for billeder i populærkulturen. Det var først, da jeg blev kurateret med på nogle udstillinger, at jeg fik øjnene op for, at det, jeg lavede, kunne opfattes som billedkunst. Så søgte jeg ind på kunstakademiet, og nu er jeg færdig næste sommer.”
Når jeg laver kunst er jeg altid…
”… i proces. Mine værker ligger på en eller anden måde altid i forlængelse af hinanden, så når jeg laver kunst er det lidt som én lang undersøgelse, hvor det ene værk føder det næste. Jeg arbejder generelt meget med moodboards, og gennem det seneste år har jeg leget med at indoptage kommercielle strategier i min kunstpraksis ved at låne fra mode- og managementverdenen. Jeg har været meget inspireret af populærkulturelle figurer som Ronald McDonald, Coca Colas isbjørn og Homer Simpson – figurer, der er så brandede og genkendelige, at du stopper med at stille spørgsmål ved, hvad de indeholder. Fordi vi har skabt en historie om dem.”
Esben Weile Kjær
Kunstner, født i 1992 i Aarhus
Bor i København. Studerer på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København
Aktuel med udstillingen ‘Public Drama’ i samarbejde med Magasin, som efterfølgende fortsætter i andre formater i Los Angeles i USA, hos CHART på Kunsthal Charlottenborg og hos Kunsthal Århus BCC
Noget af smukkeste, jeg ved…
”… er mellemrum, som ingen ved, hvad de skal stille op med. De der steder, som nogen er færdige med, og som har potentiale til at blive noget andet. Det, synes jeg, rummer en stor skønhed.”
Min største kulturelle guilty pleasure er…
”… finkultur. Jeg er meget fascineret af luksusæstetik og det klassisk formelle. Fine hoteller, hvid dug, champagne, fyldte chokolader, alt det der. D’Angleterres indretning er virkelig min guilty pleasure, haha – det skammer jeg mig måske faktisk lidt over.”
LÆS OGSÅ:
Det er vigtigt at beskæftige sig med popkultur fordi…
”… populærkulturen jo er det, flest mennesker kigger på. Mange tror, at der er meget ironi i mine værker, men i virkeligheden er der en enormt stor forkærlighed for det populære. Jeg tror, der er et potentiale i at tage populærkulturelle billeder alvorligt for helt grundlæggende at kunne forstå, hvem vi er som mennesker. Hvad er det for nogle brandede billeder, der er lykkedes gennem populærkulturens historie? Hvem er det, der bliver brandet og dermed får lov til at eksistere i folks bevidsthed? Når vi begynder at forstå det, kan vi begynde at forstå kapitalismen, som influerer alt omkring os, og så kan vi forhåbentlig også kritisere den.”
Min rolle i min søskendeflok er…
”… super lillebror, helt klassisk. Min storesøster er kunsthistoriker og kurator, og jeg er meget i dialog med hende omkring mine værker. Hun var altid god i skolen, mens jeg var dårlig. Hun er meget grundig og har let ved at koncentrere sig, mens fokus klart er min største udfordring. På den måde er vi meget stereotype i vores søskenderoller.”
Mit bedste barndomsminde…
”… er de dage, hvor legen blev altomsluttende, og eftermiddage blev til aftener. Der er noget smukt ved, når ens realitetssans bliver forskudt, og legen bliver til virkelighed.”
Om 10 år håber jeg…
”… at vi har et andet økonomisk system end kapitalisme. Det ville være det vildeste. Det er nemmere for folk at forestille sig, at jorden går under end en verden uden kapitalisme.”
”Det er svært, for verden er totalt i opbrud lige nu. Men jeg håber, at vi har fundet nogle måder at leve her på jorden, som handler mindre om overproduktion og arbejde og mere om at kigge på kunst og kultur. Jeg laver jo ikke aktivistisk kunst i klassisk forstand, og jeg tror ikke, kunst alene kan ændre verden, men jeg tror virkelig på kunst, det gør jeg.”
LÆS OGSÅ:
For fem år siden ville jeg ønske, jeg havde vidst…
”… at det hele nok skulle gå, og at jeg skulle bekymre mig mindre.”
Det største kompliment, jeg nogensinde har fået…
”… er, at jeg er elsket. Den ubetingede form for kærlighed, man får fra sin familie, er på en måde det største kompliment og privilegium, man kan få.”
Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️
