Albert Sneppen
Foto: Sofus Graae

Astrofysiker Albert Sneppen er besat af sorte huller og sidder i Rundetårn efter lukketid

Hvad ser, læser, spiser, lytter og gør du for tiden for at give hverdagene værdi? Og hvad gør du for lidt? Det spørger Heartbeats nogle af tidens mest interessante folk om i ‘Status’. Her svarer det unge og internationalt anerkendte forskertalent, Albert Sneppen, på alt.

Mod det uendelige univers. Det er nok en sætning, som Buzz Lightyear er mest kendt for at sige. Ikke desto mindre er det på mange måder også en ret præcis – omend meget forenklet – opsummering af, hvad 26-årige Albert Sneppen arbejder med. 

Han er nemlig astrofysiker. Og selvom han altså er født i 1998, har han allerede bedrevet forskning, der nok vil kunne give folk med en livslang karriere bag sig et stænk af misundelse. 

Nærmere præcist består hans arbejde i at løse matematiske ligninger og gåder om universet. Blandt utroligt meget andet betyder det, at han beskæftiger sig med alt fra sfærisk symmetri til neutronstjerner, der kolliderer i perfekte eksplosioner, og hvordan universets lys bliver reflekteret i sorte huller. 

Sidstnævnte fænomen er noget, der har været med til at give Albert Sneppen anerkendelse i danske såvel som internationale forskerkredse. I 2021, da han lavede en formel, der gav helt nye perspektiver på universets sorte huller. 

Selvom det alt sammen lyder utroligt imponerende og giver os journalister en ubændig lyst til at udråbe den unge astrofysiker som et geni, så er Albert Sneppen ikke meget for hverken dét ord eller den beslægtede kategorisering: naturtalent. Han vil hellere kaldes nysgerrig. 

I et interview med magasinet Ud & Se, forklarede forskeren, at det var ret tilfældigt, at han lige blev fysiker. Han kunne ligeså godt have været blevet læge eller historiker, fordi han synes, at mange ting er spændende. Og når man synes, at noget er virkelig sjovt, har man også et godt fundament for at blive virkelig dygtig. 

”Jeg synes, der er så mange finurlige historier gemt i de forskellige verdener. Men jeg synes, at fysikkens og naturens love er så fantastiske, storslåede og eksistentielle,” sagde han dengang til magasinet.

Netop nu er han aktuel med bogen ‘Sorte huller – jagten på universets smukke hemmeligheder’, der dykker ned i kosmiske eksplosioner, og som gør noget af det mest abstrakte og uforståelige mere spiseligt – endda poetisk – for os andre almindelige dødelige.  

Men hvad laver denne stjernekigger egentlig, når han ikke er i gang med at løse universets gåder? Det har vi stillet ham 22 spørgsmål for at finde ud af. Vi byder ham hjerteligt velkommen her i ‘Status’.

Hvad er det første, du læser hver dag?
‘Comments’-sektionen på YouTube-videoer. Jeg ser YouTube, når jeg står op om morgenen, og det er meget hyggeligt at læse, hvad folk tænker. Det er måske ikke det mest intellektuelle sted at starte dagen. Under det amerikanske valg var det meget videoer fra The Daily Show, jeg så, men almindeligvis er det mere videnskab. For eksempel hvis der er nogen, der har opdaget et sort hul, der buldrer. Så kan man høre lyden af det, og det er meget sjovt. 

Hvad er din favorit-avis?
Politiken og Weekendavisen er rigtig gode til videnskabsjournalistik. Internationalt synes jeg, at The Atlantic er fantastisk. 

Hvad er den vigtigste bog, du har læst?
‘Mr. Tompkins In Wonderland’, som er skrevet i 1940 af en russisk-amerikansk fysiker, George Anthony Gamow. Han opdagede, hvorfor stjerner lyser, og han skrev så en bog om den her fyr, der falder i søvn til sine forelæsninger og drømmer om fysikkens love. Den var fantastisk sjov at læse. Jeg læste den første gang i niende klasse på en vandretur i Norge, og det var en meget stemningsfuld oplevelse. 

Hvad gør du for at finde ro?
Finder et sted, hvor jeg kan tænke, reflektere og være lidt ro. På det sidste har jeg været rigtig meget oppe på toppen af Rundetårn. Jeg har fået en nøgle, så jeg kan sætte mig derop efter lukketid og bare kigge lidt. Det er ret dejligt. Af og til kan man også se stjerner, måner og både Jupiter og Saturn. Ellers vandrer jeg.

Albert Sneppen

Født 1998. Fra Gentofte. Astrofysiker og ph.d.-studerende ved Niels Bohr Institutet. Har en bachelor og en kandidatgrad i fysik fra Københavns Universitet, hvor han også var rusvejleder. Vandt guld ved den nordiske kemiolympiade, da han gik i gymnasiet. Lavede i 2022 sammen med et forskerhold fra Københavns Universitet banebrydende forskning om stjerners vægt. I 2021 lavede han ligeledes en banebrydende formel, der gav helt nye perspektiver på universets sorte huller. Den historie turnerede verden rundt. Er aktuel med bogen ‘Sorte huller’, der poetisk afdækker nogle af universets hemmeligheder.

Hvad er din største last?
Jeg har masser. Som forsker har jeg lidt behov for at blive stimuleret hele tiden. Det kan til dels være godt. Det har blandt andet gjort, at jeg har været med til at finde nye målinger af universets alder. Men en ret stor del af forskningen kræver faktisk, at man sætter sig ned i lang tid. Og det har jeg svært ved. Jeg har behov for at se en ende på tingene hurtigt. Men jeg øver mig. 

Hvad spiser du, når ingen kigger?
Det samme som, når folk kigger. 

Hvad spiser du rigtig tit?
Tortellini. Gerne med ketchup eller pesto.  

Hvad er din underlige besættelse?
Man kan argumentere for, at hele mit fag er en underlig besættelse. Jeg vil gerne se alle de smukke ting i universet. Historisk set giver det ofte store teknologiske fremskridt, når vi lærer ting grundlæggende om naturens lov, men det er jeg egentlig ligeglad med. Jeg vil egentlig bare gerne lave noget, der er sjovt og smukt i universet. Og jeg kan ikke rigtig stoppe. 

Hvilken kunstner har du senest lyttet til?
I går, da jeg lavede tortellini, hørte jeg José Gonzales. 

Hvilken film/serie kan du se igen og igen?
Jeg er ikke super god til at se ting igen og igen. Men min søster ser rigtig meget ‘Friends’, og per konsekvens ender jeg også med at se det, fordi jeg tit er sammen med hende. Det er jo den store frustration, når man er lillebror – sikkert også, når man er storesøster -, at man aldrig må indrømme, at man kan lide, hvad den anden vil. Men jeg har set alle afsnittene flere gange, og jeg må nok indrømme, at jeg faktisk synes, det er sjovt. Men det indrømmer jeg selvfølgelig ikke overfor hende. 

Hvilken ting gør dit liv lettere?
ChatGPT. For nylig er jeg blevet ret fascineret af, hvor mange ting den kan fikse for mig. Eksempelvis hvis jeg skal skrive en lang kode eller noget andet data. Jeg vinder tid til at tænke i stedet for. 

Hvem inspirerer dig indenfor dit felt?
Min vejleder Derek Watson, som jeg arbejder tæt sammen med, og som er professor her på instituttet (Niels Bohr Instituttet, red.). Jeg var i Lindau her i sommer, hvor der var 36 nobelprisvindere. Og når man snakker med dem, indser man, at de er helt fantastiske. Den dagbog, jeg skrev dernede, er fyldt med samtaler, fordi jeg ikke ville glemme alt det, de havde sagt. 

Hvor får man det bedste måltid i København?
Et lillebitte wok-sted, der er klemt ind mellem to store butikker på Strøget. Der kan måske sidde fem mennesker derinde, men der er virkelig dejligt. Jeg plejer at spise ramen. 

Hvor er dit yndlingssted i byen?
Det er mit kollegium Regensen og toppen af Rundetårn. Toppen af rundetårn, fordi det er roen for mig. At være deroppe i de sene aftentimer og tidlige nattetimer er ret meditativt. Regensen, fordi det er alt andet end det. Der er mennesker, kaos og venner. 

Hvad gør du for lidt?
Løber. 

Hvad er dit motto?
En sætning, jeg holder meget af, er: “Det værste, der kan ske, er, at du lærer noget.” Det sagde jeg engang til alle de førsteårsstuderende på fysik, da jeg var rusvejleder. Og så drillede alle de andre rusvejledere mig med det, fordi det simpelthen var for cringe. Men jeg synes faktisk, at jeg overraskende ofte vender tilbage til den, fordi der er mange oplevelser, som man bare skal lære af. 

Hvilken podcast lytter du til?
‘Ubegribeligt’ med Huxi Bach.  

Hvor er dit ‘happy place’ på internettet?
Jeg er ikke sikker på, at jeg kan nævne noget, der faktisk er positivt ved internettet. 

Hvem ville du ikke kunne modstå at tage en selfie med?
Der har jeg kontrol nok over mig selv til, at jeg næsten kunne modstå det med hvem som helst. Men jeg mødte en israelsk nobelprisvinder, Dan Shechtman, der bare var helt vildt fantastisk sjov. Alt, han sagde, var poetisk. Efter jeg havde snakket med ham i en time, tænkte jeg, at ham vil jeg gerne have et billede af. Der var en, der tog et billede af os. Og jeg smiler som en 12-årig.

Hvad var din seneste søgning på Google?
‘Black hole spacetime kerr metric derivation’. Det er en beskrivelse af, hvordan sorte huller bøjer rumtiden, når de drejer om sig selv.

Hvad ville du ønske, flere kendte til?
Jeg vil ønske, at folk vidste, hvor vi kommer fra. Atomerne i vores kroppe kommer fra stjerner, der blæser sig selv op og bliver en million gange større end solen i rumfang. De kommer fra stjerner, der dør i dramatiske supernovaeksplosioner. Stjerner, der kolliderer og føder sorte huller. Alle de processer skaber atomer, og de atomer findes indeni os. Så en del af vores historie som mennesker, er den her kosmiske historie. Folk kan godt have et meget distanceret forhold til astrofysik, men vi hører til universet. Og det er smukt, synes jeg. 

Hvad er det sidste, du gør hver dag?
Falder i søvn. Men lige inden ser jeg YouTube-videoer. Det skal jeg altså til at ændre snart, haha.

LÆS OGSÅ

Find mere om
Footer graphics