Normalt kan man godt sidde med sådan en fornemmelse af, at det måske kunne være meget hyggeligt at være med i ‘Alene i vildmarken’. Bare sidde et sted og hygge lidt under fyrretræerne ved et bål.
Men det gider ingen nu. Så hellere gå med Bendtner-size hat resten af livet.
Den der snestorm oppe i Finland er modbydelig. Jeg vil sige, at vi ligger på karakteren -3 vejrmæssigt.
I øvrigt ufatteligt, at finnerne skulle være verdens lykkeligste folk i det klima. Men hvis man forstår lykke som fred, kan man på en måde godt forstå dem, for der sker jo intet.
Vi ser skyggen af en ræv og hører, at der har været en gryntende elg. Derudover føles det bare, som om tiden går.
Alle deltagerne går i gang med at sikre deres sheltere, de ved godt, at hvis kulden får fri passage, så er du done. Finito bambino.
Det der med, at Claus vælger at binde sin tipi ind i kødsnor, som om det var en rullepølse, virker alligevel rimelig underligt.
På dag 20 skinner solen heldigvis, og i det her afsnit svinger alle mellem at være fjollede eller sentimentale. Savn er lidt ligesom afføring, det hober sig op over tid.
Men lad os komme til sagen. Vi skal – efter to ugers ferie, beklager! – dele procenter ud til deltagerne og gennemgå deres vinderchancer. Vi starter hos den bedste.
Ulrik: 75 %
Den her bueskytte har hele tiden rangeret højt i min bog, og det ser kun ud til at fortsætte. Han er meget troværdig, selvom han i glimt opfører sig meget fluesvampsagtigt.
På et tidspunkt begynder han at føre samtale med sin båd. Det er altid et tegn på manglende intimitet. Vi håber ikke, han tager den skridtet videre derfra.
Mange mænd har gennem tiden haft romantiske forhold til skibsfartøjer og kaldt dem pigenavne og sådan noget, men det er bedst at stoppe dér. Det står vist også i jyske lov, at man ikke må gå i seng med en skonnert…
Men okay, egentlig har man ondt af manden. Kan I huske, hvor meget han glædede sig til at skyde dyr med sine unikke dræberpile? Og så giver de ham Lapland. Den omvendte zoo. Faktisk ikke i orden.
Til gengæld fanger han mange fisk, og så laver han et sindssygt bålsted med træk udefra, fordi han vil imponere lægen.
“Then you can shop up,” siger han. Eh?
Det største faresignal er dog, at han pludselig bryder ud i australsk i samtalen med lægen.
“And a trench undernæith that sucks in the æææh.”
Det var meget unødvendigt, og generelt kan man jo ikke stole på danskere, som taler engelsk med accent, fordi de er nogle dengser.
Men alt i alt så kører det. Ulrik ligger i front.
Mette: 0 %
Mette er fucked. Hendes kernetemperatur er på niveau med en Filur, og der er også noget med hendes ansigtsudtryk, som begynder at minde om udtværet lykke.
Hendes humør er det, der på børnehavedansk kaldes lortefuck. Hun ligger en hel nat med nødknappen i hånden, og det er ikke særlig opmuntrende.
Men hun har også sæsonens dårligste boligforhold. Hendes shelter duer jo ikke. Hvilket primært skyldes, at hun har placeret sit bål UDENFOR sit shelter.
Jeg ved ikke med jer, men da hun vælger at tætne ildstedet med sne, mister jeg lidt tilliden til hendes hjernekapacitet.
Det svarer jo til, Troels Lund Poulsen foreslog en nationalflåde lavet af husblas.
Mette kommer med en diagnose: “Jeg er jo debil.”
Af hensyn til hendes egen sikkerhed er det faktisk en lettelse, at hun ikke begyndte at skyde med bue og pil.
Man frygter, at hun i ramme alvor ville skyde sig selv i foden med henblik på at spise den.
Mette er helt sikkert god til mange andre ting, men det her går ikke. Vi ser hende heller ikke spise. Derfor er det ikke den store overraskelse, at hun kapitulerer.
Anne: 70 %
Nu skal man jo helst ikke tale for meget om kvinders tøj, men det kan ikke lade være med at fascinere en smule, at Anne som den eneste har valgt at købe hele sin påklædning i Vero Moda.
De andre dyrker en hård kamuflagestil, men Anne er bare hoppet i den der kondomagtige dynejakke og et par crocs. Hun er skideligeglad.
Måske er det derfor, at hendes fødder er kvart i koldbrand.
Hun forklarer, at hun tænker på en smuk salme, som får hende til at føle “en masse stærke følelser omkring livet.”
Tidligere sæsoner af ‘Alene i vildmarken’ har lært os, at man skal være meget obs på dem med hang til eksistentialistisk filosofi, og Anne står pt. med det ene ben i en regulær vinterdepression.
Solskinnet hjælper på det.
“Så er der da lidt der er optur over i dag,” siger hun.
Hun synger meget. Men ingen har nogensinde hørt ‘I en lille båd, der gynger’ udført på den måde. Hendes stemme har samme karisma som Esbjerg.
Alligevel er der bare noget urokkeligt ved Anne. Hun er stabil, og medmindre det går helt galt med fiskeriet, skal hun nok holde den kørende et stykke endnu.
Claus 69 %
Han ligner en skorstensfejer. Hvad er der sket? Rygtet siger, at han bruger sit bål som hovedpude. Resultatet er grotesk rent visuelt. Det minder lidt om dengang Brian Nielsen tog et par runder mod Mike Tyson og forvandlede sig til et abstrakt maleri på live-tv.
Men han er god til at fange fisk med stang og vil ikke bøvle med det udleverede net.
Nordjyder har som bekendt en meget lav tærskel for, hvornår noget er noget “pangel”.
Så sker der det, at han får “lidt med maven”. Normalt betyder det altid, at folk har fået tyndskid.
Men Claus er muligvis bare i gang med at fordøje en stalling.
Lægen synes i hvert fald, det er ligemeget, så nu får vi se.
Generelt snakker Claus meget om sine bedrifter, og hans største kamp er, at han ikke vil tabe ansigt. Foreløbigt er det kun hans underansigt, der har tabt til tyngdekraften.
På mange måder går det egentlig fint nok, men han er klart den mest udmattede deltager i slutfeltet. Han har brænde nok og styr på varmen, så det kommer an på fisk, og hvor store problemer han får med mavsen.
