Knuste hjerter heler
Mit hjerte blev knust for første gang, da jeg var 25 år. Amor ramte mig så hårdt med pilen, at jeg konfust farede vildt i en lyserød tåge, der senere skiftede kulør til sort. I et par uger gjorde mit hjerte fysisk ondt. I et par måneder kunne jeg stadig se hans ansigt, når jeg var sammen med andre mænd.
Nu ved jeg, at det hele altid bliver godt igen. Alle knuste hjerter heler med tiden. Og hvis du er rigtig heldig, vil du endda kunne se meningen med det hele, når tiden har lægeret dine hjertesorger. Jeg ved nu, hvorfor det aldrig skulle være ham.
Det er dumt at lyve sig sejere
Det bliver nemmere og nemmere at hvile i sig selv. Jeg har egentlig altid haft en okay høj portion af selvværd. Alligevel er jeg nogle gange kommet til at lyve mig lidt sejere. Ikke store løgne, men mere sådan små overdrivelser eller fordrejninger af sandheden. I selskab med vin og flotte mænd har løgnene gledet lidt lystigere. Med stor passion har jeg fortalt om kærligheden til mit keyboard, min flair for fransk, og dengang jeg nærmest boede i New York hos et amerikansk par. Problemet er, at løgnen ofte indhenter dig indenom, når du kun kan spille Lille Peter Edderkop, sige Je m’appelle (med akavet dårlig accent) og kun var i New York i to uger på Airbnb.
Det er charmerende nok at være lidt forvirret
Det er okay at være forvirret som voksen. Jeg var ret voksen på et tidspunkt. I hvert fald sådan, som jeg forestiller mig at rigtige voksne er. Styr på praktiske ting. Havde en kæreste. Vi boede i en lejlighed. Betalte regninger. Handlede i Irma. Snakkede om fremtid, bryllup og børn. I mine vildeste wifey-perioder lavede jeg min egen marmelade af økologiske Ingrid Marie-æbler. Men så blev jeg single. Det sidste år har jeg boet på et lille værelse i en lejlighed med tre andre. Jeg har festet. Grædt. Festet mere. Grint. Følt mig tom. Følt mig lykkelig. Det har været den værste og den bedste tid. Jeg har aldrig følt mig mere forvirret. Eller haft mindre styr på ting. Men nogle gange er det de sorte huller, der ender med at så de smukkeste spire. Min forvirring er begyndt at svinde stille ind, og nu føles verden meget åben.
Det er okay at leve af skyr sidst på måneden
Hvis man bruger 2.000 kroner på en taske, kan kontoen hurtigt gå i nul. I hvert fald for os, der har valgt en kreativ uddannelse (rip). Som den voksne jeg er, har jeg en madkonto, men jeg ender ofte med at bruge pengene på flotte ting og vin, og så lever jeg af frysepizza og skyr. Når det står allerslemmest til, kan jeg også godt finde på at blande lidt vand i håndsæben, hvis den er ved at være tom. Dels så jeg ikke skal bruge penge på en ny. Dels så jeg ikke behøver at handle. Men det er okay. Det må man godt. Du er voksen og bestemmer selv.
Søvn og motion er godt
Hvis du har en af dine uger med skyr og frysepizza, kan du i det mindste sørge for at få lidt ekstra søvn og på den måde veje tingene lidt op i det store voksenbillede. Og lad os være ærlige. Søvn er det bedste i verden. I mit femogtyvende år kunne jeg citere Kesi. Jeg sov ikke i et år. Nu er jeg 26 år og sover mere, end jeg gjorde sidste år. Motion er også godt, men den del har jeg til gode at lære. En halvtime på stairmasteren er superlækkert for nogle, men det er pissedyrt (og kedeligt) at gå i motionscenter. Men bare rolig mor, hvis du læser med, jeg sørger stadig for at holde mig aktiv (med gåture og sex).
Man må gerne sige nej
Det har jeg faktisk stadig ikke helt lært, men jeg øver mig på det. Og jeg ved nu, at det er okay at sige nej tak til kaffeaftaler med perifere bekendte og finde på en slatten undskyldning, når din overbo inviterer dig op til roulade i hans lidt for lune rygerlejlighed. Alt det ved jeg nu, men ja, som sagt, kan jeg stadig ikke helt få mig selv til at sige nej, så jeg kommer nok snart til at sidde og svede over et stykke hindbærroulade. Når jeg bliver 30 år, laver jeg den her liste igen, og så lover jeg, at jeg (måske) har lært det.
