Da københavnske Syd For Solen i november annoncerede de første ni navne til festivalen i 2026, var det artister som Lorde, The XX og Turnstile, der stjal overskrifter.
Nu tilføjer festivalen 12 nye navne til det allerede lovende program, og som i sidste musikpakke er der noget for enhver smag.

Det gælder blandt andre amerikanske Sombr, som står bag numrene ‘Back to Friends’ og ‘Undressed’, der har opnået stor popularitet på TikTok. Også den britiske elektroniske duo Maribou State, rockhåbet Geese og danske Hans Philip slutter sig til programmet – sidstnævnte aktuel med sin velkendte R&B-lyd på albummet ‘Honey’.

På den danske front har festivalen desuden løftet sløret for Bette, Brimheim, Fine og Kind Mod Kind, som alle bryster sig af markante kunstneriske udtryk. Derudover byder pakken på britiske stjerneskud som Freak Slug og folk-pop-profilen Paris Paloma.
– Der er nok at være begejstret over, men vi er slet ikke færdige endnu. Vi har 15 artister mere i ærmet, som vi glæder os rigtig meget til at fortælle meget mere om og fuldende plakaten med, fortæller festivalens programansvarlige, Xenia Grigat.
Vi glæder os allerede til at se, hvilke navner, der ellers følger på programmet til Syd For Solen.
Dagens nye navne:
SOMBR (US)
Maribou State (UK)
Geese (US)
Hans Philip (DK)
Tash Sultana (AU)
Wilco (US)
Bette (DK)
Brimheim (DK/FO)
Fine (DK)
Freak Slug (UK)
Kind Mod Kind (DK)
Paris Paloma (UK)
