Landeplager, ørehængere og ‘one hit wonders’. De kæmpestore radiohits, der er blevet voldspillet i radioen på tværs af landegrænser, har gennem tiden repræsenteret et væld af genrer og forskellige kunstnere. Og man kan mene om dem, hvad man vil. Men uanset om man elsker dem eller hader dem, ændrer det bare ikke på det faktum, at teksterne og melodierne er catchy as hell.
‘All That She Wants’ var sådan et hit, der tog verdens hitlister med storm. Sangen blev udgivet i august 1992, og i 1993 blev det en regulær international banger. Det var det svenske firkløver Ace of Base bestående af de tre søskende Malin, Jenny og Jonas Berggren og Ulf Ekberg, der stod bag sangen. På den måde lagde bandet sig i slipstrømmen på 90’ernes uhørt store antal af søskende-bands, såsom Hanson og The Corrs.
Hvis ikke allerede sangen har bidt sig fast i hjernebarken på dig ved bare at læse disse ord, så vil omkvædet: “All that she wants is another baby,” unægtelig komme til at køre karrusel i dit hovede, når først du trykker play. Som minimum resten af dagen.
Netop omkvædet har været et diskussionsemne blandt fans. For synger gruppen om en kvinde, der hygger sig og går fra den ene mand til den næste, eller handler det i virkeligheden om en kvinde, der bare gerne vil bruge en mand til at få et barn? Den på engelsk dobbelte ‘baby’-betydning opklarede sangskriveren Jonas Berggreen imidlertid og slog fast, at der var tale om en mand.
Jonas Berggren indrømmede, at hans engelske tekster nok ikke ligefrem var de bedste i verden, og at det nok skyldtes, at engelsk ikke var hans modersmål. Heldigvis for det svenske firkløver var tvetydig og utraditionel ordstilling tydeligvis ikke en barriere for at sælge plader galore.
Kombinationen af trompet-trut, panfløjte og keyboard var åbenbart lige, hvad verden trængte til i begyndelsen af 1990’erne. Ace of Base er blevet beskrevet med den mundrette kategorisering som et ‘reggae/pop/dance’-band. Albummet ‘Happy Nation’, som ‘All That She Wants’ var at finde på, solgte 23 millioner eksemplarer verden over. Senere fulgte flere store hits fra den svenske kvartet såsom ‘The Sign’ og ‘Beautiful Life’.
I perioden 1993 til 1995 regnede musikpriserne ned over den svenske gruppe. I 1994 vandt de blandt andet en Billboard Music Award for ‘bedste nye kunstner’, ‘bedste kunstner’ og ‘bedste Hot 100-sang’. Det efterfølgende år vandt de en American Music Award for bedste pop/rock-duo eller -gruppe’.
For mit eget unge hjerte var det største hædersmærke dog, at Ace of Base spillede i Beverly Hills 90210 i en scene, hvor Brandon og Clare flirter med hinanden. Kombinationen af tidens største hit og ungdomsserie var total ekstase.
I 1993, da hypen nærmest kun lige var begyndt, fik Ace of Base en mindre kæp i karrierehjulet. Det kom frem, at gruppens fjerde medlem, Ulf Berggren, havde en fortid som skinhead. I sine teenageår var han en del af det svenske højreekstremistiske, nynazistiske miljø og skabte punkbandet ‘Commit Suicide’, der optrådte med eksplicit racistiske sange med had og mord som tema.
Ulf Ekberg forsikrede dengang om, at der ikke var skjulte nynazistiske meddelelser i Ace of Bases hits. “Jeg har fortalt til alle, at jeg fortryder, hvad jeg har gjort. Det er et lukket kapitel. Jeg gider ikke tale om det, for den tid eksisterer slet ikke for mig mere. Jeg lukkede den bog i 1987 og smed den væk. Jeg lærte af erfaringen. Men det er ikke mit liv længere. Det tilhører en anden,” sagde Ulf Ekberg i en dokumentar fra 1997.
Ace of Base fortsatte efterfølgende ufortrødent med at spytte hits ud op igennem 90’erne, og først i 2015 stoppede de endeligt med at spille sammen. Gruppen endte med at blive Sveriges tredjestørste pop-eksport kun overgået af Roxette og ABBA. Ulf Ekberg begyndte at arbejde indenfor marketing, mens Jenny Berggren var blandt deltagerne i Dansk Melodi Grand Prix i 2011. De to andre Berggren-søskende fortsatte også indenfor musikken.
Flere af datidens store stjerner er gennem de senere år blevet afsløret med tung og lidet flatterende bagage (tænk bare på Michael Jackson og R. Kelly). Men hvis man bare trykker play, adskiller kunstneren fra musikken, og prøver at se bort fra Ulf Ekbergs ret afskyelige fortid og blakkede ‘lyric’-historik, er det næsten umuligt ikke at få fredags-følelsen og et mindre nostalgitrip aktiveret af ‘All That She Wants’.
