Hundehvalp Jack Russel Terrier
Foto: Shutterstock

10 grunde til at du IKKE skal have en hundehvalp (og en enkelt til hvorfor du skal)

Lad os bruge af erfaringerne fra Coronatiden, hvor historisk mange danskere anskaffede sig en hundehvalp. Det er måske ikke en god idé for alle, og her er hvorfor. (Dette indlæg er en satirisk klumme.)

1. Det er de voksnes hund

Dine børn har måske nok plaget i fem år, men når kræet kommer, synes de, at den er spændende i max et kvartal, og derefter er det de voksnes hund. Dine børn gider kun gå med den i 10 minutter på en sommerdag, men det meste af kalenderåret regner det, er mørkt og koldt, og der skal hunni altså også luftes. Lige, når hvalpen kommer, kan det løbe op i 20 ture om dagen for at gøre den renlig. Og det bliver de voksne, der gør det. Minimum tre gange om dagen, året rundt, altså minimum 1.100 årlige ture, hvor du skal samle en varm pølle op og kede dig på en gåtur.


2. Groundhog day-smalltalk

Som hundejer forventes du at hunde-konversere med andre hundeluftere. “Nå, hvor gammel er han”, “hvad er hun for en race” eller bare den advarende “min hund hader hvalpe” går igen. Virkelig mange hundeejere interesserer sig brændende for deres hund og begynder uden anledning at indføre dig i deres hunds afføring, stjernetegn og stamtavle. Især dem, der har fået en hund i stedet for et barn, tager opgaven som hundemor eller hundefar uhyggeligt alvorligt og vælter om sig med belærende petit viden om alt fra pelspleje og sovetider til fodertips og passende stimulering.


3. Dit hjem bliver en svinesti

At have en hundehvalp er ikke (kun) en nuttet, beige video på Instagram. Du har måske set 150 reels-videoer med sød pålægningsmusik og en fluffy hvalp, der logrer eller putter med en sovende baby. Men det er ofte langt fra virkeligheden. Ofte har den tyndskid på dit trægulv, er smurt ind i mudder og ryster det ud på væggene, brækker gråt slim op, eller hopper op i din seng med beskidte poter to sekunder efter, at sengetøjet er skiftet. Forbered dig på at støvsuge og vaske gulv mange gange ugentligt, og at der fra nu af er huller i alt, hvad du ejer.

4. Demolition Dog

En hundehvalp kan virkelig være dum og destruktiv. Yndlingskurven bliver flænset i småstykker, legetøjet splittes i atomer, og hvalpen napper og river de mennesker, som prøver at knytte sig til den. Yndlingsbamsen bliver tømt for vatfyld, den er skræmt fra vid og sans over torden og fyrværkeri, og det, der gør den mest glad, er at lugte andre hunde helt ind i røvhullet. Du flytter altså sammen med smadremanden, som er svær at elske, når den ødelægger dine trappetrin, river pudset af væggene eller bare umuliggør et sexliv.   


5. Stavsbundet til hjemmet

Børn kan man tage med sig overalt, og de kan også godt sove på en sofa, hvis det bliver lidt sent til en middag. Men virkelig mange mennesker gider ikke have din hund med på besøg, fordi den savler, sviner, ødelægger værtindens dyre nylonstrømper, og mange børn er bange for hunde. Derfor må din hund blive hjemme, og det må du så også. Eller sidde og holde øje med uret og sige, nå, vi skal hjem til hunden kl. 20.30. Slut er det også med smutture til Berlin, impulsive restaurantbesøg og middage, der forvandles til køkkenfester. I hvert fald i det første år af dyrets levetid.


6. Klaustrofobisk overvågning

Hunde gider ikke være alene. Det er ekstremt svært at lære en hundehvalp at være alene. Den vil helst have, at du er der hele tiden, og den følger dig rundt i en slags paranoid overvågning af dine toiletbesøg, tagen sko af og på, hvis du smører dig en mad eller lige skal ud med skrald. For tænk, hvis du forsvandt. Det er ret klaustrofobisk for hundens ejermand. Forvent skraben på toiletdøren og intens stirren i alle vågner timer.


7. Al nus og kys går til hunden

Hvis du synes, at din kæreste er lidt nærig med nus, kæl og kys, så bare vent til I får en hundehvalp. Al opmærksomhed og kærlighed går nu pludselig til hunden, du kommer ikke engang efter børnene mere, men er absolut nederst i hierarkiet.

8. Opdragelse er umuligt

Det med en hund er en slags livsstil. Du har derfor valget mellem at tage livsstilen på dig med oilskinsjakke, røjsere og medlemsskab til en agilityklub. Eller at have en uopdragen hund. Du kan råbe og skrige, hunden er ligeglad, og mennesker med andre ambitioner end hundeskoler får det svært som hundeejere. Alle andre hundeejere er af en eller anden grund MEGET bedre til at opdrage deres hund og holder sig ikke tilbage med at fortælle dig, hvad du bør gøre. Faktisk er det første år med en hund mest bare overlevelse og et forsøg på ikke at blive skilt. Og når der falder lidt ro på, er hunden ikke en nuttet hvalp mere, men et stort, liderligt dyr, hvis prutter lugter af død – ikke ulig en mennesketeenager.


9. Naboerne hader dig

Bor du i lejlighed, er det slut med det gode naboskab. Du er nu public enemy no 1 og udsættes for trusler på din telefonsvarer og anonyme opkald fra nabolagets psykopater, der mest af alt har lyst til at hive din hund med ud i en grusgrav og give den et nakkeskud med jagtbøssen. En hund bevæger sig simpelthen for meget til almindelige etageejendomme, hvor alle kan høre alt. Og held og lykke med at klippe de klør der.


10. Du SKAL elske betingelsesløst

Det er shitstorm af Brian Mørk’ske dimensioner, hvis du tillader dig at udtrykke, at du måske synes, at det er en lille bitte smule opreklameret at have en hund. Hundeejere er mennesker, der har valgt hunden som livsstil og familieform (bare tænk på Jonna og Gabbi i ‘Gift ved første blik’…), og de tåler ikke, at andre ikke elsker deres dyr helt så betingelsesløst. Du må derfor som hundeejer se din ytringsfrihed indskrænket til nuttede opslag på Instagram af pelsdyret og bliver nødt til offentligt at give udtryk for en totalitær overgivelse til dyret. Ellers er du et hjerteløst røvhul.


Og så en enkelt grund til at overveje en hundehvalp alligevel:

Første gang du oplever, at dit barn er rigtig ked af det over noget, der skete over i skolen, har et knust hjerte eller har mistet en bedsteforælder og er utrøstelig og måske utilnærmelig for de voksne, og du så ser dit barn hulkende række ud efter hunden og ligge og kramme med den i sin seng og snuse til den ører og få de små poter lagt blidt og omsorgsfuldt på kroppen, så tilgiver du ALT og mærker, at den hund ikke bare er et benspænd, men er et ægte familiemedlem, som limer jer sammen, når tiderne er svære. Og det er faktisk 1.100 årlige gåture (hvoraf halvdelen er i regnvejr) værd.


Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️

Find mere om
Footer graphics