Har du set en lap for nylig? Måske endda et broderi på nogens knæ?
Kreative reparationer af gammelt tøj vinder frem for tiden. På både Youtube, TikTok og Instagram begynder små korte klip at dukke op, hvor du kan lære at sy en lille blomst eller mariehøne ovenpå det forfærdeligt placerede hul i dine yndlingsbukser.
Da modeikonet Harry Styles gav koncert på ‘The Today Show’ i 2020 iført en “lappe-frakke”, gik det hurtigt viralt på TikTok. Der kom så stor en efterspørgsel efter lignende designs, at designeren JW Anderson lagde mønstret og farvekoderne op, så folk selv kunne strikke den derhjemme.
Stort set øjeblikkeligt fulgte en syndflod af Youtube-videoer, hvor man både kunne lære, hvordan man lavede den frakke eller se alternative takes på, hvordan man skaber jakker og trøjer med samme udtryk.
Selvom begrebet ‘æstetisk reparation’ ikke for alvor har slået rod i Danmark, findes fænomenet i den grad. Copenhagen Contemporary har netop nu en udstilling om strømningen, ‘Beautiful Repairs’, der sætter fokus på, hvordan unge designere og kunstnere er i gang med at omfavne det at reparere tøj.
Og nu handler det altså ikke kun om at reparere på en usynlig måde, hvor du helst ikke må se, at noget har været i stykker på et tidspunkt. Det må gerne være synligt, at noget er blevet lappet. Rigtig gerne, hvis det er lappet på en æstetisk måde.
Det er direktør Marie Lauberg, der har været kurator på udstillingen, og for hende taler den direkte ind i den bæredygtige tidsalder og opgøret med den ‘brug og smid væk’-kultur, som opstod i efterkrigstiden.
“Min mor er fra 40’erne, og hendes generation havde en forståelse for, at man skulle spare, hvor der spares kan. Hvilket kom fra et knaphedsperspektiv. Derefter kom min generation, hvor man bare kunne købe nyt, nyt, nyt hele tiden. Men de unge designere i dag har fået et nyt fokus på bæredygtighed. For ressourcerne er igen knappe. Ikke i forhold til penge, men fordi vores klode ikke kan holde til vores forbrug,” siger hun.
I England taler man om genkomsten af en ‘make-do-and-mend’-opfattelse, som oprindeligt var et mantra fra krigstiden i 1940’erne.
“Det er helt sikkert en tendens, der er startet udenfor Danmark. Vi har designere og kunstnere fra hele vesten her, plus Lee Mingwei fra Taiwan. Men de her kunstnere forsøger at gøre op med overforbruget. Det er klart, at det er et langt større problem i Vesten. Så derfor er den her strømning indenfor kunsten nok mest udpræget i lande, hvor der er en høj velstand,” siger Marie Laurberg fra Copenhagen Contemporary.
Lille Klode
En af dem, der har taget tendensen til sig er Natasja Hjerrild Rosenquist. Hun driver til dagligt virksomheden og Instagram-kontoen Lille Klode. Her lægger hun billeder op af, hvordan man selv kan lave små reparationer af huller ved hjælp af det, hun kalder visible mending, altså synlige reparationer.
For hende handler tøjreparationer om bæredygtighed, men også om tilfredsstillelsen ved at lave noget selv.
“For mig giver det en fordybelse og ro at sidde fokuseret og arbejde sig hen mod et resultat. Det er også mit indtryk, at det i høj grad er det, som appellerer til folk. Samtidigt med, at man forlænger sit tøjs levetid. Plus der måske også er lidt status i at vise, at man selv kan gøre den slags. Det er nok et samspil af alle de ting,” siger hun.
På Natasja Hjerrild Rosenquists Instagram-konto Lille Klode er der i skrivende stund 7.555, der følger med i hendes reparationer. Og foruden profilen arrangerer hun også workshops, hvor folk kan komme og lære, hvordan man laver små reparationer af sit tøj.
“Jeg kører med to forskellige workshops lige nu. Den ene laver vi visible mending, hvor folk kan lære at lave reparationer på en spændende og kreativ måde. Den anden er broderi, hvor det er mere klassisk brodering jeg underviser i. Men de flyder jo sammen. For meget af det, vi laver i visible mending, er ved hjælp af brodering. Så det er ofte de samme teknikker, man bruger,” siger Natasja Hjerrild Rosenquist, der har oplevet stor interesse for sit projekt fra begyndesen.
“På min Instagram har jeg oplevet en stor stigning af følgere, og jeg har da også selv set, at der kommer flere og flere videoer op online. Men mine workshops bliver også ved med at blive udsolgt. Så det er helt klart en trend der er vedvarende lige nu,” siger hun.
Modebranchen er med
Det er dog ikke kun blandt private, at vi ser en større omfavnelse af reparationstankegangen. Også de store modehuse er blevet mere åbne omkring reparation af deres produkter. Modevarehuset Nordstrom har åbnet afdelinger, hvor man kan købe brugt og repareret tøj, og store brands som Chanel og Hermes skilter åbent med, at de står for reparationer, hvis dine produkter gør i stykker.
Marie Laurberg fra Copenhagen Contemporary ser både reparationstrenden som en nødvendighed og et paradoks for modebrancen.
“Modebranchen er bestemt ikke en særlig grøn branche. Så der er nok en forståelse hos de store modehuse for, at man skal omlægge mod en mere grøn produktion. Men de lever jo også af at sælge nyt tøj. Jeg tror, det er her, at de her unge kunstnere og designere kommer ind i billedet. De er mere idealistiske. Som kunstnere jo ofte er,” siger Marie Laurberg.
Og det ses tydeligt i tøjet på udstillingen. For det tøj der er udstillet, er ikke noget du skal forvente bliver det næste, der hænger på bøjlerne i H&M. Der er nærmere tale om koncepter.
“Det er selvfølgeligt taget til ekstremerne her. Dem vi udstiller, bevæger sig i zonen mellem designere og kunstnere,” siger Marie Laurberg
På udstillingen er der både en gammel lyserød Disney pyjamas, der er syet om til en festkjole, og indkøbsposer, der er blevet brugt til at lave støvler. Meningen er at give inspiration til gæsterne, så de kan se, at selv når man går meget længere, end du selv ville gøre derhjemme, så kan det stadig blive fedt og stilfuldt.
Der er også en ‘work-station’, hvor man selv kan sidde og sy eller brodere, og en installation af den taiwanesiske kunstner Lee Mingwei, hvor man som gæst kan få sat små blomster og figurer på sit tøj af en frivillig.
“Det er helt klart noget, der kan bruges til inspiration. Det er dét, som kunstnerne her prøver at bringe videre. Ligesom hvis du skal have flere til at droppe kødet. Så hjælper det ikke at prædike til folk, at de ikke skal spise kød. I stedet skal man vise dem, hvordan man laver lækre vegetarretter. Det er her, kunsten kan få os til at tænke nyt, og give os positive billeder af, hvad vi kan opnå ved den grønne omstilling,” siger Marie Laurberg.
“Det er vildt populært. På udstillingens første dag, var der cirka 3.500 mennesker til fernisering, og der var konstant fyldt op ovre ved vores ‘work-station’. Folk elskede selv at sidde med det i hånden, og lave deres egne kreationer,” siger Marie Laurberg.
Ikke så kikset
I mange århundreder var det helt normalt at få sit tøj til at række så langt som muligt. Men i takt med efterkrigstidens velstand og produktionsglobalisering, rykkede vi primært vores tøjproduktion til Sydøstasien, og hvorfor skulle man så opmaske sine gamle sokker, når man kunne købe tre nye par for prisen på et franskbrød?
Det blev måske endda lidt kikset selv at reparere sit tøj, men nu er der sket et skift.
“Jeg møder ikke nogen, der synes det er tabu”, siger Natasja Hjerrild Rosenquist fra Lille Klode, “men dem, jeg taler med, kontakter jo også mig for at lære at lave visible mending. Der er måske nogen, der synes, det er kikset, men det er ikke noget jeg selv møder.”
Faktisk forholder det sig måske omvendt.
“Der er nok også lidt symbolik i det. Jeg vil helst ikke være generaliserende, men der er jo noget prestige i at vise, at man har overskud. Det er det samme som at bage boller selv fra bunden. Hvis man så også lige fikser barnets tøj på en fed og kreativ måde. Samtidigt med, at det er et symbol på, at man har taget stilling klimapolitisk. Det er et meget tydeligt symbol at bære rundt på.”
Udstillingen ‘Beautiful Repairs’ kan ses på Copenhagen Contemporary indtil d. 3. september 2023. Se deres hjemmeside for åbningstider.
