Priden er tilbage. Det havde du formentligt allerede opdaget, da København den seneste uges tid har været plastret til i regnbuens farver. Eller også har du set det på de sociale medier med alle de virksomheder, der pludselig har fået lavet en regnbueversion af deres logo. Det er nu, vi hylder kærligheden samt retten til at være sit autentiske selv.
Nogle producerer måske endda deres egen merchandise i den festlige anledning. Der er jo penge i Pride. Hvad der ikke bliver solgt af flag, smykker, pynt, t-shirts, kager og hvad ved jeg…
Men ligeså hurtigt, virksomhederne finder regnbueflaget frem, ligeså hurtigt tager de det ned igen, når Priden er forbi. Der er åbenbart ingen grund til at vise mere støtte, end hvad godt er.
Det afføder hvert år den samme debat. Virksomheder beskyldes nemlig for ’pinkwashing’.
Ser man på Facebook, er det næsten ikke til at overse. Virksomheder som Nybolig, DSB og Gjensidige Forsikring har alle delt om sig med regnbueudgaver af deres logoer. Når Nybolig så i kommentarfeltet aktivt bliver spurgt til, hvad de selv gør for miljøet, taler de udenom og skriver generelle flosker om mangfoldighed.
LÆS OGSÅ:
Et andet eksempel er bagerikæden Bodenhoffs Pridekage, som også vakte opsigt i 2019, da de lavede en Pridekage samt træstamme, som de solgte i forbindelse med Pride-ugen. Her gik kritikken også på, at der ikke var nogle af pengene, der gik til LGBTQ+-organisationer.
Bodenhoff ville gerne støtte op om Priden. Bare ikke økonomisk.
Lækker indtjening
Da jeg flyttede til København som ung homoseksuel, kunne jeg ikke andet end at glædes over de mange regnbueflag, der hang flot i byen under Priden. Det var aldrig sket i Nørre Snede, hvor jeg kommer fra. Det var en særlig følelse og fyldte for mig langt mere end snakken om pinkwashing.
Da Copenhagen Pride startede i ’96, kæmpede de med at finde sponsorer, og der var kun en virksomhed, som var interesseret. Det var Tuborg, der gerne ville tjene penge på ølslaget. Den dag i dag må Copenhagen Pride afvise virksomheder, da efterspørgslen er så stor.
Fakta om Copenhagen2021
Copenhagen Pride har afholdt Prides i København siden 1996
Årets Pride er særlig, da man både afholder WorldPride og EuroGames
WorldPride er et event, der afholdes hvert andet år. Formålet er at sætte fokus på LGBTQ+-emner på et internationalt niveau gennem parader, festivaller og andre kulturelle aktiviteter.
EuroGames er et europæisk LGBTQ sport event, som er blevet afholdt siden 1992
Jeg forstår helt udmærket, hvad der er intentionen bag, og hvilket signal en række virksomheder ønsker at sende, når de maler sig i regnbuens farver. Skønt nogle er kommet lidt sent til festen, da det formentligt havde gjort en større forskel tilbage i 90’erne, hvor opbakningen i befolkningen var mindre. Men bedre sent end aldrig.
Der er bare et men.
Problemet opstår, når virksomheder gerne vil hente en lækker indtjening på Priden, men ikke vil give tilbage til det miljø, de lukrerer på og hævder at være optaget af. Så bliver støtten mere af navn end gavn, og der er ingen i LGBTQ+-miljøet, der får det bedre af, at du kan købe en Pridekage hos Bodenhoff.
En offerundersøgelse fra Rigspolitiet vurderer, at antallet af LGBTQ+-personer, der årligt udsættes for vold, er mellem 1600 og 2700. Det hjælper bagværk og regnbueflag ikke på.
Mange måder at støtte miljøet
Hvor mange vil kunne slippe afsted med at støtte op om Kræftens Bekæmpelse uden at tage pungen op af lommen? Eller sælge et produkt designet til at støtte op om sagen, men hvor man beholdt hele fortjenesten selv? Her er det jo åbenlyst, at det er forkert. Man kommer ikke langt med gode intentioner alene.
Tidligere i år vakte det opsigt, da Netto for første gang siden 2018 ikke var sponsor for Priden. Det blev nemlig kædet sammen med butikskædens satsning på det polske marked, hvor man havde opkøbt hele 300 butikker. Samme Polen, der blandt andet er berygtet for sine LGBTQ+-frie zoner. Her gik beskyldningerne på, at Netto gemte regnbuen væk, når man vil have polske zloty i kassen.
Netto selv pure afviser sammenhængen, men en manøvre som den kan hurtigt give det indtryk, at det, når alt kommer til alt, dybest set handler mest om bundlinjen. Uanset hvad Nettos grunde til ikke at være sponsor måtte have været.
Det er ikke i sig selv et problem, at virksomheder gerne vil identificeres med Priden. Ligesom det er åbenlyst, at virksomheder selvfølgelig har en interesse i at tjene penge. Men hvis man virkelig vil gøre en forskel, er man nødt til at sætte handling bag ordene – bag regnbuefarverne. Ellers klinger det hult.
Folk som mig sidder ofte tilbage med en følelse af, at man mere bliver brugt end hjulpet. Min sag bliver blot taget som gidsel i et kapitalistisk fremstød, fordi det vigtige for virksomhederne er at fremstå på en bestemt måde og tjene penge. Men følelsen af at blive brugt er ikke et godt fundament for et samarbejde. Jeg sidder i hvert fald slukøret tilbage.
Heldigvis er der en masse, man kan gøre som virksomhed for LGBTQ+-miljøet – både internt og ekstern. Man kan støtte LGBTQ+-organisationer økonomisk, sætte fokus på egne LGBTQ+-medarbejderes trivsel og meget andet. Der er nemlig mange måder, man kan sikre, at man som arbejdsplads er både inkluderende og mangfoldig. Og hvis du er i tvivl om, hvorvidt din arbejdsplads er LGBTQ+-venlig, er det en oplagt løsning at inkludere LGBTQ-personer i processen.
Det vigtigste er nok, at du husker, at LGBTQ+-personers rettigheder også er vigtige, når Priden slutter. Det er noget, der skal kæmpes for året rundt. Særligt når regnbueflagene pilles ned igen. Problemerne forsvinder ikke, bare fordi dagsordenen er en anden.
Alle er nemlig mere end velkomne til at kæmpe for et mere inkluderede og tolerant Danmark. Og jo flere vi kæmper, jo hurtigere kommer vi også i mål.
Så tag del i kampen!
God Pride.
Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️
