– Der har været så mange trends de sidste par somre. Så er det brat summer, Krøyer sommer, hot girl summer, clean girl summer, messy girl summer, ugh, siger 26-årige Caroline Lautrup-Larsen.
– Det er jo, som om vi befinder os i sådan et lille trend-solsystem, hvor vi konstant drejer rundt om os selv. Men jeg har en følelse af, at alle er fucking trætte af trends, fortsætter hun.
Hun er træt af, at alt skal måles, trackes og optimeres, af “produktivitet, aura rings og søvn scores”, som hun siger. Særligt i sommerferien, hvor man burde kunne slappe af. I stedet har sommeren forvandlet sig til et identitetsprojekt, hvor vi skal være lige så trend aware som før.
Hun har derfor et forslag til en anden slags sommer. En “folkeskoleferiesommer”, som hun kalder det. En “IRL summer” kan det også kaldes, hvis nu det de facto skal have et engelsk og internet-klingende navn.
– Vi skal holde sommerferie, som vi gjorde, da vi var børn. Vi skal nå et sted hen, hvor vi keder os så meget, at vi panisk bladrer igennem kontaktbogen for at høre, om nogen vil lege. Cykle retningsløs rundt og ringe på venners døre og høre, om de er hjemme. Vi skal ikke hele tiden jage en bestemt tilstand eller planlægge os ud af noget. Det er her, fantasien kommer tilbage til os, siger hun.
Hun står bag Instagram-profilen ‘Tidens tegninger’, hvor hun gennem farverige illustrationer spidder tidsånden for dagen. Hun har netop delt en tegning af en kvinde, der ligger henslængt på en strand og læser en avis. ‘Guide til din uoptimerede sommer’ står på forsiden af den.
Nuets kraft
Hun har længe fornemmet en “virkelighedssult” blandt sine venner, fortæller hun. En trang til at skide højt og flot på jagten på den evige selvoptimering og blive bedre til at kede sig uden trang til stimulering fra skærme.
Hun husker, hvordan de alle læste Eckhart Tolles berømte bog ‘Nuets kraft’ og blev blæst bagover af dets budskab om at være tilstede i nuet. Det gav dem lyst til at være bedre til at være nærværende, være mindre online og prøve ikke at tænke for meget over, om det var ‘perfomativt’, at de gjorde dit eller dat.
Det er sjovt, for jeg tænkte netop, at det lød en anelse performativt, at I alle havde læst ‘Nuets kraft’…
– Årh, jeg ved det godt. Ordet ‘performativ’ hænger i luften som kollektiv skepsis hele tiden. Hvis man løber en maraton, så er det for content. Hvis læser du en bog, så er det også bare for æstetikken, og hvis man poster en politisk holdning, så er det fordi, du gerne vil have noget goodwill. Vi har hele tiden brug for at gennemskue hinanden og scanner hinanden for, om der er en skjult agenda, eller om det er cringe, eller om man forsøger for meget at være en bestemt type, siger hun.
Hun mener, at vi er fanget i en ond cyklus, hvor vi er afhængige af at forsøge at kalde performativitet ud hos hinanden og samtidig forsøger at leve vores bedste liv.
Det er udmattende, og derfor længes Caroline Lautrup-Larsen efter at komme ud af spiralen. Hun vil gerne prøvet noget nyt: Hun vil kede sig. For når man keder sig, kan man give spontaniteten frit spil – og vi er blevet for dårlige til at sætte vores lid til spontanitet i vores over-planlagte liv, mener hun.
Ekspert: Let at blive skør i hovedet
Caroline Lautrup-Larsen er ikke alene med følelsen af udbrændthed over en sommer, der føles mere som et identitetsprojekt end en ferie.
Livsstilsekspert Eva Steensig fortæller, at sommerferien – ligesom så meget andet – er blevet endnu en platform at præstere en bestemt livsstil på.
– Ferie er jo bare endnu en scene. Så er der en forventning om, at man skal gøre noget bestemt, have noget bestemt på, være et bestemt sted. Du forventes at være i en lykke-idyl i ferien, så hvad hvis du ikke er det? Hvad hvis du er ensom, ikke skal nogen steder hen, ikke har nogle penge? Ikke lyst til at poste? Ferien er icing on the cake i præstationssamfundet, det er her, hvor det skal se rigtig fedt ud, siger hun.
Hun understreger, at det er noget sludder at kalde tendensen for noget overfladisk online-adfærd, da grænserne mellem online og offline liv i dag er udvisket – og at det i øvrigt er let at blive “skør i hovedet” af det.
Hun forstår godt længslen efter en folkeskolesommerferie – særligt hos Generation Z, der lider af såkaldt ‘choice fatigue’.
– De er trætte af hele tiden at skulle foretage valg, poste, optimere, være på. En krav-fri sommerferie giver 100 procent mening. Det er et modtryk. Det er blandt andet derfor, at det er blevet populært for unge at tage på all inclusive rejser, så de netop slipper for valg. De gider ikke være spændende, men vil bare være til, siger hun.
Ifølge Evig Steensig har tendensen været længe undervejs, og der har i de seneste år været et piblende modtendens, hvad angår fremvisningen og legitimeringen af et uperfekt liv op imod det perfekte, der vises på sociale medier.
Når det kommer til lige netop sommerferien, ser hun dog ikke, at vi holder helt op med at dele billeder af turkisblåt hav og kokosnøddrinks foreløbig. Det er en for fristende at lade være.
– Der kommer løbende modreaktioner på perfekthedsidealet, de er bare ikke stærke nok til for alvor at ændre retning, siger hun.
Hvad angår det såkaldte “krav-frie”-rum, tror hun dog, at vi vil se en ændring i livsstil, når det kommer til ferier, som vil tage en drejning over noget lidt mere naturligt og mindre opstillet.
Det samme gælder vores måde at bo og gå i byen på, siger hun – disse vil også være præget af mindre perfektion og mere skræddersyet til personlige behov.
Caroline Lautrup-Larsen agter dog at begynde på sin folkeskolesommerferie allerede nu. Det går OK, siger hun – hun er ved at øve sig på at kede sig.
– Jeg lægger mig eksempelvis ud i min gård på et tæppe og læser en bog. Eller også ligger jeg og tænker lidt. Det er, som om vi har gjort det farligt eller nøjeren bare at være alene med vores tanker. Vi glemmer det smukke i, at man lige pludselig kommer tilbage til at tænke på den duft, der var i ens farmors hjem eller på den kanelstang, man spiste, da man var lille. Det skaber en glæde, når jeg faktisk skaber tid til det, siger hun og fortsætter:
– Og det er en kunst ikke at lave noget som helst, jo.
