Findes der noget mere Roskilde-agtigt end at sige ja til alt? Næppe. Der er i hvert fald ikke særlig meget Orange Feeling over en kæmpe nej-hat.
Så derfor: Jeg har besluttet at sige ja til alt på Roskilde Festival i én hel dag.
Ingen narko. Ingen sex. Det er grænserne. Resten må festivalen bestemme. Jeg har jo i øvrigt også en ret lang bucket list med ting, jeg skal nå, så det er med at komme i sving.
Så klokken 14.30 lukkede jeg arbejdscomputeren sammen og drog mod Roskilde uden andre planer end at sige ja en masse. Helt ærligt, hvad var det værste der kunne ske?
16.09
Ankommer til pladsen varm og lettere gnaven efter at have tilbragt 45 minutter i et overophedet og ildelugtende tog. Min tvungne ja-hat har allerede taget lidt skade.
16.59
Første gang jeg siger ja.
Min lokale vinpusher, der har en bar på festivalen, mener, at jeg da skal have en hel flaske og ikke de to glas, jeg ellers bestilte.
Jeg siger ja.
17.18
Dilemma.
Jeg er blevet taskeholder, mens veninder tisser. Hvis nogen tilbyder mig noget nu, hvad gør jeg så?
17.26
Pyyyh. Jeg slap.
Eller øv? Jeg er faktisk lidt i tvivl.
18.33
Foran Orange efter Pil-koncerten: Bliver spurgt, om jeg er nogens kusine. Jeg siger ja. Får hældt øl fra en kande over i mit tomme vinglas.
18.39
“Skal vi tage til Grime på Arena?” siger nogen.
Ja.
18.55
Veninde vil sidde ned.
Jeg siger ja til at joine på græs. Meget voksent.
18.59
Anden veninde sender billede fra tæt på scenen. Jeg skal komme.
Ja.
19.04
Men første veninde siger:”Bliv lige! Min søn kommer forbi.”
Jeg siger ja.
Eksperimentet afslører sin første svaghed. Man kan godt komme til at sige ja til to modsatrettede planer.
19.13
Jeg krammer venindens søn og får fyret det obligatoriske: “Ej, hvor er du blevet stor, Julius!” af. Han er hurtigt videre. Nu begynder festivalens olympiske disciplin, der består i at sammenligne et sløret mobilbillede med virkeligheden foran mig og gætte, hvor i menneskehavet min veninde står.
19.19
Fundet! Får stukket en vape i hånden. Ja ok.
Pebermynte.
Ret lækkert faktisk.
Glidebane?
19.23
Pling! RF26 messengertråden: “Mad? NU!”
JA!
19.42
Bestiller en pitcher med vodka Mate Mate.
Hun hører det som Vodka rabarber.
Siger bare ja.
19.46
På vej mod de andre spørger en mand med to par solbriller på, om han må smage min pitcher.
Jeg siger jo ja.
Han tager en lille dum mussetår direkte af kanden.
Jeg fortæller det ikke til de andre.
20.28
Mæt og lidt fuld nu.
Skal tisse.
Trækker det prætentiøse kort og går i mediebyen. Her må der da ske noget!
Det gør der ikke.
20.52
“Der er dancehall ovre på Platform. Skal vi?”
Ja.
21.34
Dancehall-act inviterer folk op på gulvet.
Ja!
Vi danser uafbrudt i en halv time til banger efter banger.
Dagens bedste ja!
22.16
The Cure?
I guess.
Ja.
22.32
Lidt kedeligt.
Stor kontrast til dansefesten fra før.
Rap på Lagune?
Ja.
22.46
Næ.
Møder folk på vejen, der råbeskriger:
“GRINGOOO?!”
Ja.
23.11
Folk begynder at tale om Mucho Macho og den der hat. Og det der shot.
Jeg bliver en smule bekymret for om stemningen bliver, at vi skal have sådan en. Fordi… Så er det vel: ja?
23.22
Dodger gudskelov det tvivlsomme shot og den famøse hat.
Får i stedet stukket en stærk mojito i hånden ledsaget af en smertefuld highfive af en mand i hawaiiskjorte.
Fint kompromis.
23.46
Veninde trækker stikket, og vi siger farvel. Hvad nu??!!
Jeg går mod festivaltoget og håber faktisk lidt, at der opstår et eller andet på vejen. Ikke kun fordi jeg har sagt ja til alt, men også fordi jeg godt ved, at det ville pynte på denne her artikel.
På den anden side er tanken om, at der stadig er tre festivaldage tilbage også begyndt at spøge lidt i det voksne baghoved.
00.20
Ankommer til festivaltoget.
Tog aflyst.
Næste tog om 30 minutter.
Der er allerede så fyldt på “perronen”, at der med garanti går mindst en time, før jeg kommer med.
Jeg overvejer faktisk at vende om. Gå tilbage på pladsen. Finde nogen, jeg kender, og tage et par timer mere.
00.43
Får i stedet to nye venner i køen.
Den ene spørger:
“Skal vi ikke bare gå til Roskilde Station?”
Ja.
02.14
Rammer dynen på Nørrebro.
Epilog
Mit ja-eksperiment blev måske ikke helt den kaotiske festivalfortælling, jeg havde forestillet mig. Jeg kom ikke hjem med en tatovering, en ny piercing eller en historie, mine børn forhåbentlig aldrig må læse.
Til gengæld kom jeg hjem med en lille erkendelse.
Man kan godt tage på Roskilde og sige ja til alt uden nødvendigvis at sætte ild til sit liv. De fleste ja’er viser sig faktisk at være ret fredelige. En koncert. En kande. En dancehall-session. En omvej. En gåtur med to fremmede.
Kunne jeg have været mere opsøgende? Næste år!
Men måske var det i virkeligheden meget passende, at min første musikdag på Roskilde som 40-årig ikke endte i totalt kaos. Der er trods alt stadig tre festivaldage tilbage.
Og hvis nogen spørger mig, om jeg har lyst til at sige ja til noget i dag?
… så ved jeg jo godt, hvad svaret bliver.
