Hvorfor skal vi overhovedet få børn? Ingen af os har jo rigtig brug for dem. I hvert fald ikke på et lavpraktisk plan. Omvendt kan man sagtens argumentere for, at de står i vejen for ens eget liv, hvis man har i sinde at have en højintens karriere eller bare har hang til meget frihed og fest.
Heller ikke for klimaets skyld skulle vi få flere børn, end vi gør. Jordkloden er allerede pænt presset på grund af den befolkningstilvækst, der har fundet sted de seneste flere hundrede år.
For parforholdet så? Niks. Duer ikke. Folk bliver beviseligt mindre lykkelige, når de får børn, og har man fulgt debatten omkring forældreskab de senere år, så kan jeg godt forstå, at man står tilbage med en vis skepsis. Mange har, mig selv inklusiv, brokket sig en hel del over forældreskabets tænderudtrækkende genvordigheder og altså givet det et pissedårligt ry (desværre også værre, end det fortjener.)
Men fra politisk hold vil man gerne have, at danskerne får flere børn end gennemsnittet, som lige nu ligger på 1,5 per kvinde. Det er nemlig langt fra de 2,1, der skal til, hvis vi skal holde samfundsudviklingen kørende og sikre os i fremtiden økonomisk set – selvom det ikke er alle økonomiske vismænd og -kvinder, der er alarmeret over den faldende fødselsrate.
Det er bare ligemeget, for dét er Mette Frederiksen og Lars Løkke, som begge har skruet på eller vil skrue på statens hjælp til folk, som har brug for at visitere landets fertilitetsklinikker i forsøget på at få børn. Samtalen om de lave fødselsrater knytter sig nemlig generelt til den biologiske tendens til, at kvinder er ældre, når de får børn, og at mændene har for dårlig sædkvalitet.
Man har talt mindre om andre udslagsgivende faktorer. Og ironisk nok for lidt om økonomi. Det kunne forskningsprofessor Peter Fallesen fra Rockwool Fonden for nylig fortælle, da han var forbi Deadline på DR. Her fortalte han blandt andet, at fødselsraten var lavere i 80’erne, og at tilstrømningen til fertilitetsklinikkerne ligger nogenlunde konstant. Og, sagde han, vi får heller ikke færre børn, end vi ønsker os.
Sagt på en anden måde er problemet (såfremt man mener, at der er tale om et problem) med de faldende fødselsrater ikke, at det skal være lettere at få børn, men lettere at have dem.
Så hvad er der på færde? Noget peger på, at mange bevidst fravælger at få børn. Den fornemmelse er der formentlig også mange, der har siddet med. For de fleste er nok faldet over historier om unge klimaaktivister og feministiske aktivister, som har besluttet sig for ikke at få børn – visse har sågar ladet sig sterilisere og fortalt åbenhjertigt om det på TikTok.
Men nu vil jeg så tillade at kaste mig selv ind i den her diskussion. Ifølge Peter Fallesen er det nemlig ikke de unge aktivister, der påvirker tallene og skaber den nye tendens. Det er snarere sådan nogle som mig, som sagt på en kedelig måde har en økonomisk bevæggrund for ikke at få børn.
Nu har jeg ganske vist allerede to skønne børn, men jeg har ikke tænkt mig at få flere, som tingene ser ud lige nu. Jeg bor i en lejlighed i København, der er for lille, og har ikke nogen umiddelbar udsigt til at kunne købe noget større.
Forskningen viser da også, at folk (som mig) der bor i et område, hvor boligpriserne stiger, er mindre tilbøjelige til at få børn. Hvor skulle man da også gøre af dem?
Der er på mange måder en magisk grænse mellem at have to og tre børn i en familie som min. Okay, magi er det jo ikke, men det giver mening at have to børn, fordi man som mor og far kan splitte sig lidt op og tage sig af et barn hver, når der kræves. Vi kan lige akkurat være i en Skoda, og vi kan godt med nogenlunde ren samvittighed få dem passet hos en onkel eller bedstemor.
Med tre børn vælter læsset. Det er den oplevelse, jeg har, og det er det, jeg hører, når jeg taler med andre folk, som også bor i lejlighed med børn. Tre børn ville betyde en større bolig, en større bil og en større løncheck. Men så længe boligpriserne omkring os er astronomiske for to fuldtidsansatte med normale job, så får Mette F. & co. næppe det der ekstra 0,6 barn, som der mangler. Måske er det også helt okay.
