Som 28-årig var Sara Bovin sin kæreste utro: “Jeg smadrede forestillingen om tryghed for mine børn”

Da Sara Bovin var ni år gammel, ringede telefonen en dag. Der var børnefødselsdag, og hele huset var fyldt med mennesker, så hun tog selv telefonen. 

Det var en mand, hun ikke kendte, men hun har aldrig glemt, hvad han sagde.

“Hej, din far ligger på gulvet, og han har lige skudt sig selv. Der er blod overalt, og ambulancen er på vej,” genkalder hun. 

Så lagde denne mand røret på, og så stod hun bare der og begyndte at græde. “Helt sindssygt,” som hun siger. Så løb hun ind i min mors seng og gemte sig.

Men Sara Bovins far, som var skilt fra hendes mor, var ikke død. Manden løj. Det fandt hun bare først ud af senere. Telefonopkaldet viste sig at være en hævngerning, der skulle ramme Sara Bovins far, fordi han havde været sammen med mandens kone.

Det er en velkendt sandhed, at den værste tortur er at straffe nogens børn. Hvilke pinsler Sara Bovins far gik igennem, husker hun dog ikke. 

“Men han fik i hvert fald ram på mig i alt det der,” siger hun.

Sara Bovin har sagt ja til at fortælle sin historie, fordi hun er ny vært på podcasten ‘Skyggekvinder’, der handler om utroskab. I den nye sæson, som netop har haft premiere, taler hun med folk, der – ligesom hende selv – har haft utroskab tæt inde på livet som børn for at finde ud af, hvad det gør ved mennesker, og hvilke spor det sætter i sjælen.

Børnene er der mange af. Interessen for at medvirke i podcasten har været overraskende stor. 

Men når man beder folk om at dele den slags personlige historier, så giver det også mening for hende selv at gå forrest.

Så det gør Sara Bovin. Og hendes liv er desværre, kunne man sige, lidt af et tag-selv-bord hvad det angår.

“SVIN”

Det er der som sådan ikke noget odiøst i, for cirka hver fjerde mand og lidt mindre end hver femte kvinde herhjemme har ifølge den store befolkningsundersøgelse Projekt SEXUS fra 2019, været utro mindst én gang. Det er bare stadig ikke noget, man taler så meget om.

I Sara Bovins barndomshjem var det dog ikke til at undgå.  

Hun boede sammen med sin mor og morens kæreste, og i de år oplevede hun utroskaben rasere så mange gange, at hun til sidste bønfaldt sin mor om at forlade kæresten.

“Det var meget dramatisk. Jeg har ligget og overhørt skænderier om natten. På et tidspunkt havde min mors kæreste en studieveninde, som kom hjemme hos os. Og så efter lang tid fandt vi ud af, at han havde en affære med hende, fordi han havde lagt et papir på deres fælles kontor, hvor der stod, at han havde en affære,” siger Sara Bovin.

“Jeg kan huske, at hun sad i sin seng, når han ikke var hjemme, og skrev “SVIN” med grøn tus på hans dagbøger og var fuldstændig ude af den. Jeg er på ingen måde blevet forskånet for de konflikter der.”

I dag undrer Sara Bovin sig over, at hun ikke selv har formået at skåne sig selv for utroskaben. Når man har oplevet, hvor stor en smerte den kan forvolde, burde man vel styre udenom; brændt barn skyr ilden, siges det. Men ikke nødvendigvis. 

“Jeg var 18 år, da jeg flyttede hjemmefra og fik mit første barn. Jeg havde en dyb, dyb længsel efter at starte min egen familie op og boede sammen med faren. Men det skulle ikke være os, og jeg valgte at forlade ham. Kort efter blev jeg kærester med en anden fyr, og jeg var virkelig vild med ham. Men vi var faktisk hinanden utro,” fortæller Sara Bovin. 

En dag forlader kæresten hende. Og endnu engang er der utroskab på færde.

“Ret hurtigt finder jeg ud af, at han havde fået en ny kæreste, og at alle vores venner vidste det. Alle havde faktisk allerede mødt hende. Jeg vidste det bare ikke,” siger hun.

“Jeg var fuldstændig i opløsning. Det var virkelig en frygtelig, frygtelig, frygtelig tid i mit liv.”

Utro på Never Mind

Sara Bovin er ikke i tvivl om, at de brud på troskaben, hun har oplevet, har påvirket hende. I mange år var hun med egne ord et meget pleasende menneske, der overøste sine nærmeste med kærlighed og empati, fordi hun frygtede at blive forladt. Hun er heller ikke i tvivl om, at de har gjort hende mere sårbar og forvirret i sit kærlighedsliv.

“De mandebilleder, jeg har haft i mit liv, har været ret ekstreme. De har været utilregnelige og ikke til at stole på. Så det er klart, at jeg siden barnsben har haft utrolig svært ved at navigere i, hvad der faktisk føles trygt og kærligt,” siger hun.

Som 28-årig var Sara Bovin imidlertid selv sin kæreste – og faren til hendes andet barn – utro.

“Jeg tog ud med en veninde på natklubben Never Mind og dansede. Der kom en fyr ind, som jeg havde mødt for mange år siden, og som jeg endte med at være sammen med. Det var helt magisk og gav mig en følelse, jeg aldrig havde haft før. Alt passede sammen i det der kys. Jeg havde det som om, hele universet åbnede sig,” siger Sara Bovin. 

Den nat sov hun ikke hjemme. Men næste dag tog hun hjem og fortalte sin kæreste om, hvad der var sket. 

“Det var en ragnaroksfølelse. Jeg vidste, jeg ikke skulle være sammen med min kæreste mere, men samtidig havde vi et barn sammen, og det var en ulykkelig måde at komme ud af det forhold på. Det var en frygtelig periode med en masse uvejr, men det endte med at skabe et bedre fundament for fremtiden,” siger hun. 

Sara Bovin mener, at der er tusinde forskellige årsager til, at folk er deres partnere utro – ligesom at der er mange former for utroskab. 

“Der er den virkelig lange affære, hvor man har en elsker ved siden af, og man vil ikke gå fra sin partner, fordi man lever sammen. Og så er der ligesom julefrokosten, hvor du kommer til at være sammen med en, men der er ikke mere i det. Og så er der den, hvor du ligesom planlægger et sidespring bevidst,” siger Sara Bovin. 

Det er svært, mener hun, at sige noget generelt om, hvorfor så mange er utro. Alligevel tror Sara Bovin, at det ofte handler om, at man drages mod det farlige og det forbudte. 

Det kan også handle om, at den utro part længes efter sig selv, eller visse sider af sig selv, mener hun, og derfor kan man også sagtens elske sin partner og være denne utro alligevel.

“Hvis du længe har gået og gemt nogle dele af dig selv væk og ekskluderet nogle følelser, så tror jeg, man er tilbøjelig til falde i, når du så møder et menneske, der genopretter den del af dig selv, du har gemt væk,” siger hun. 

Psykologregningen, tak

I dag er Sara Bovin stadig sammen med den mand, hun mødte på Never Mind, men det betyder ikke, at hun ser tilbage på sin egen utroskab uden anger.

“Jeg ville ønske, at det var gået anderledes, og jeg er ekstremt ked af, at mine børn skulle være med på sådan en rejse så tidligt i deres liv,” siger hun og peger på, at utroskab er et fattigt ord, fordi man godt kan være sin partner utro, samtidig med at man er tro mod sig selv.

Uagtet hvad bedraget skyldes, er det dog ofte behæftet med skyld og skam. Dels styrter den forkromede forestilling om troskab og kærlighed, som vi opflaskes med og indpoder i vores børn, i grus – dels bedrager man et andet menneske, som man måske har børn med.

Var det skammen overfor dine børn eller din kæreste, der fyldte mest dengang? 

“Klart overfor vores fælles barn. Det gjorde virkelig ondt at se, hvad der var mine hun gik igennem, for det udløste jo en meget stor krise. Jeg smadrede forestillingen om tryghed for mine børn, og lige pludselig så var mor forelsket og fløj på en lille rød sky. Som familie deler man jo nervesystem, man er et lille økosystem, og jeg talte også med mine børn om det. Men altså, det kan jo godt være der kommer en lang psykologregning, når de bliver lidt ældre,” siger hun. 

“Og den må jeg så betale. Samtidig tror jeg også, at det er vigtigt som barn at se sin mor handle på sit liv.”

Er vi monogame?

Det store spørgsmål er, hvad vi stiller op med utroskaben. Skal vi lære at acceptere den som et vilkår i livet, eller skal vi forsøge at gøre noget ved problemet? Og er den egentlig et problem? 

Måske er det i virkeligheden et symptom på et andet problem, nemlig at vores idé om det monogame, harmoniske forhold er forstokket og utidsvarende.

“Jeg tror ikke, at vi er monogame. Ellers ville vi jo ikke blive ved med at se der her forhold, der holder tre, fem eller ti år. På den anden side lever jeg selv i et monogamt forhold, og jeg har ikke lyst til, at vi skulle leve i et åbent forhold. Med de erfaringer jeg har med mig, er jeg grundlæggende virkelig bange for at miste og blive forladt, fordi jeg i min barndom har set usunde forhold,” siger Sara Bovin. 

Hendes mor sagde altid til hende, at “seksualiteten ikke har gået på universitetet”.

“Det beskriver ret godt, at vores seksualitet nogle gange er ret vild, ustyrlig og spændende, og derfor tror jeg, at en af de bedste måder at forebygge den utroskab, der er seksuelt motiveret, er ved at udleve sine fantasier det sensuelle rum med sin partner,” siger hun. 

Som vært på podcasten ‘Skyggekvinder’ har Sara Bovin også måttet indse, at kærlighedslivet bare ikke er så let at kontrollere, uanset hvor meget man end måtte ønske det.

“Hvis du havde spurgt mig for et halvt år siden, ville jeg nok have sagt, at utroskab var noget, vi helt klart skulle gøre noget ved. Men samtidig synes jeg også, at jeg har fået en erkendelse af, at utroskab og bedrageri er der. Og at man måske ikke skal være så bange for det, men prøve at tale om det uden at fordømme det,” siger hun.

Det har også været målet i denne sæson af ‘Skyggekvinder’, forklarer hun.

“Dem, der medvirker i podcasten, har været ekstremt modige og generøse med deres historier om, hvad det er for nogle konsekvenser deres oplevelser haft for deres voksne kærlighedsliv. Der er nogle virkelig spændende fortællinger, som jeg håber kan sætte samtalen i gang om det her meget vigtige emne.”

Udover at hun har et håb om, at vi helt holder op med at bedrage hinanden, er hendes bedste råd til dem, der er bange for at selv at være deres partner utro, at man fjerner sig fra fristelsen og prøver at være åben omkring sine følelser.

“Jeg vil råde mennesker til at gå en lang tur og prøve at spørge sig selv: Hvad er det, jeg mangler? Hvad er det for nogle behov, jeg har? Kunne jeg ønske mig noget af min partner? Og prøv så at tale ærligt med din partner om det. Og hvis du alligevel falder i, så prøv at gøre den, du har været utro, den tjeneste at skabe en forståelse for, hvad der er sket.”