Tragedien om den danske prins Hamlet er et af verdenshistoriens største og stærkeste stykker litteratur. William Shakespeares drama om hævn og sorg indeholder nogle af de mest slående replikker nogensinde – men blev det berømte stykke skrevet på baggrund af en personlig tragedie?
Det er påstanden i ’Hamnet’, der giver en helt formidabel nøgle ind til Shakespeares univers ved at dykke ned i den sorg, som han og hustruen oplevede ved at miste sønnen Hamnet.
Filmen indledes med et citat, der uden stort schwung slår fast, at navnene Hamnet og Hamlet var mere eller mindre ens i det engelske sprog i 1500-tallet. Det samme gælder Agnes og Anne, som de fleste kender Shakespeares hustru som, og som indtager hovedrollen i ’Hamnet’, hvor Jessie Buckley leverer en karrieredefinerende præstation som Agnes.
Det er en helt igennem blændende film, fordi den ikke med vold og magt prøver at få publikum til at stortude, selv om det med en barsk historie om barnedød tilsat musik af Max Richter ville være det nemmeste i verden.
Hjertet kommer en tur gennem vridemaskinen i ’Hamnet’, men filmen taler til hele kroppen og skaber en sanseoplevelse, som nok bliver siddende resten af livet.
Mere end ord
William Shakespeare – eller Will, som han bare hedder i filmen – og Agnes er et nærmest mytologisk par. De er hinandens modsætninger som henholdsvis ordets mand og skovens kvinde i pagt med naturen. Han sidder på mørke aftener og kæmper uforløst med at ramme de rigtige formuleringer, mens hun bruger de lyse dagtimer på at træne sin høg og lave miksturer af forskellige planter.
I byen bliver hun kaldt datter af en skovheks, og de to møder hinanden, da han som latinlærer for nogle af egnens unge drenge ser hende komme ud af skoven.
Han fortæller den græske myte om Orfeus, der rejser til dødsriget for at hente sin elskede Eurydike tilbage, men mister hende for evigt, da han bryder reglerne og ser sig tilbage. Kemien mellem Jessie Buckley og Paul Mescal er forrygende elektrisk, og de får både sammen og hver for sig mulighed for at folde sig ekvilibristisk og følelsesladet ud.
Hun vinder uden tvivl og helt fortjent en Oscar for rollen som Agnes, der kæmper med næb og klør for, at hendes egen spådom om kun at have to børn ved sit eget dødsleje ikke går i opfyldelse. Der er en urkraft til stede i hvert eneste billede, ikke mindst når Agnes i et moderskrig erkender, at det ikke lykkes hende at redde sønnen.
Will er ikke hjemme, da sønnen dør, fordi han er draget til London for at udleve sit kreative kald. Efterfølgende er han nødt til at håndtere tabet på sin egen måde og gør det på skrift med ’Hamlet’.
”Du siger bare ordene!” råber han arrigt til en af sine skuespillere, der kæmper med at fremføre de vanskelige replikker, men undervejs glemmer de store følelser, som ordene dækker over. Her stråler Paul Mescal lige så klart som Buckley.
Det mørke hulrum
De fleste har nok stiftet bekendtskab med Shakespeares tekster på et eller andet tidspunkt i skolesystemet. Som elev kan det være svært at forstå, hvorfor hans komplicerede sprog hyldes som det ypperste i den vestlige verden, men ’Hamnet’ lykkes med at vise, hvordan følelser er vigtigere end sætningsstruktur.
Den kinesisk-amerikanske instruktør Chloé Zhao har skrevet manuskriptet sammen med Maggie O’Farrell på baggrund af sidstnævntes bog fra 2020.
Instruktøren brød igennem med cowboydramaet ’The Rider’ og ramte virkelig tidsånden med det lille arbejderdrama ’Nomadland’, før hun trådte skævt med Marvel-superheltefilmen ’Eternals’. På sin vis virker det nærmest som en lige så stor satsning at kaste sig over et periodedrama, men her lader hun til at være langt mere på hjemmebane.
Zhao holder kameraet på behørig afstand, både når parret har lidenskabelig sex på køkkenbordet – hvilket resulterer i Agnes’ første graviditet – og når hun senere tager ud i skoven for at føde. Der er en slående skildring af det lille menneskes plads i den vilde natur, som understreges løbende med billedet af et mørkt hulrum ved træet, hvor Agnes føder sin første datter, Susanna.
Det hulrum symboliserer den tvivl og usikkerhed, som døden altid har været forbundet med for os mennesker. Og det er en genistreg at sammensmelte den skønhed og frygt.
Mening i det ubegribelige
Den fantastiske slutscene, hvor Agnes overværer urpremieren på husbondens tragiske teaterstykke ’Hamlet’, rammer som en mavepuster, fordi den lader de to elskende forstå hinanden på en ny måde.
De har bearbejdet sorgen på hver sin måde. Samtidig rækker scenen ud over parrets egen fortælling og giver et slående billede på, hvordan fortællinger kan samle mennesker og skabe mening i det ubegribelige.
Der sker noget magisk i det afsluttende klimaks, hvor unge Noah Jupe – storebror til Jacobi Jupe, der spiller drengen Hamnet, hvis barnedrøm var at blive skuespiller – i rollen som Hamlet lader tragedien udfolde sig på scenen. Der er så mange lag, at man bliver berørt på flere planer og mærker historiens vingesus parallelt med det nære drama.
Det er stor filmkunst.
Karakter: 🖤🖤🖤🖤🖤🖤
