P. Diddys glamourøs facade er krakeleret, og søgsmålene mod den verdenskendte hiphopmogul pibler frem. Senest har 51-årige Derrick Lee Cardello-Smith anklaget ham for drugging og seksuelle overgreb.
Overgrebet skulle være fundet sted til et fest i 1997 i Detroit. Efter de sammen havde indtaget både alkohol og hash begyndte Cardello-Smith at udføre oralsex på en kvinde. Undervejs følte han dog angiveligt P. Diddys hånd i sit skridt, og kort efter mistede han bevidstheden efter at have drukket en drink. De to kender tilsyneladende hinanden fra netop Detroit-området, hvor Cardello-Smith arbejdede i hotel- og restaurationsbranchen.
Desuden skulle P. Diddy have været et smut forbi det fængsel, hvor Derrick Lee Cardello-Smith i øjeblikket afsoner en ikke-relateret dom. Ifølge ham, tilbød P. Diddy ham dengang 2,3 millioner dollars for at trække sagsmålet tilbage. Men Cardello-Smith afviste tilbudet, og da den verdenskendte producer i mandags ikke mødte op i retten fik Cardello-Smith, hvad han kom efter: 100 millioner dollars.
Til TMZ afviser P. Diddys advokat dog alle anklager. I en skriftlig udtalelse fremgår det, at Sean Combs, hvilket er P. Diddys borgerlige navn, ser frem til hurtigt at få dommen afvist.
I en skriftlig udtalelse lyder det blandt andet, at “denne mand er en dømt forbryder og seksualforbryder, som er dømt for 14 tilfælde af seksuelle overgreb og kidnapning i løbet af de sidste 26 år,” og at “Mr. Combs aldrig har hørt om ham.”
P. Diddys ekstravagante korthuset begyndte for alvor at ramle efter ekskæresten Cassie Ventura i november 2023 anklagede og sagsøgte ham for både vold og seksuel tvang.
Efterfølgende gik en overvågningsvideo fra 2016 verden rundt. Den voldsomme video viser P. Diddy sparke og slæbe Cassie Ventura rundt på et hotel. Det gjorde det pludselig svært for P. Diddy hårdnakket at fastholde sin uskyld. Siden har en lang række af andre anklager om alt fra menneskehandel til voldtægt og hævnporno ramt ham. Og den 25 marts i år blev hans hjem ransaget af de amerikanske myndigheder.
P. Diddy er både producer og grundlægger af ‘Bad Boys Record’. Her har han med stjerner som The Notorious B.I.G og Mary J Blige sat et stort aftryk på hele hiphopkulturen.
Men nu ser det ud til, at festen måske er forbi.