School of X – lørdag 5. juli 16.00 på Gaia
Er du ligesom jeg en sucker for melankolsk indiepop med alt, hvad det indebærer af fedtet hår og jangleguitar, så må du ikke gå glip af School of X. Bag aliaset står Rasmus Littauer, og han er alt andet end en ’Hr. Hvem‑som‑helst’ i den danske musikbranche. Før sin solokarriere var han trommeslager for MØ, Soleima og i en periode også The Minds of 99, og han har haft samarbejder med både Liss, Trentemøller og sin kunstneriske kompagnon Noah Carter.
Hans seneste album ’Seventh Heaven’ (2024) var ét af årets allerbedste. Lyden er svævende, drømmende og euforisk, mens teksterne er hudløst ærlige og sårbare. Albummet viser smukt hans evne til at kombinere nærværende lyrik med et raffineret, elektronisk lydunivers. Jeg kan allerede mærke lyden af publikums stemmer, når vi skråler med på det flydende omkvæd i ‘Bad Design’ – “you and I, we were lovers undefined”…
/Asger Lorenzen
Elias Rønnenfelt – onsdag 2. juli 23.00 på Avalon
Der er dem, der spiller rockstjerne, og så er der dem, der er født til at være det. Elias Rønnenfelt tilhører uden tvivl sidste kategori. Iceage‑frontmanden, der de seneste år har arbejdet på sit soloprojekt i eget navn, har virkelig fået vind i sejlene: først med det anmelderroste ’Heavy Glory’ fra oktober sidste år og siden med ’lucre’, udgivet i februar i samarbejde med London‑singer‑songwriteren Dean Blunt.
Jeg har oplevet ham både med fuldt band på Hotel Cecil og helt stripped down i en bowlinghal på SPOT Festival, og begge gange leverede Elias Rønnenfelt, som jeg mener er én af vor tids skarpeste, levende sangpoeter, en musikalsk oplevelse ud over det sædvanlige.
/Asger Lorenzen
Fontaines D.C. – onsdag 2. juli 20.30 på Orange Scene
Jeg så for nylig et klip af Fontaines D.C.s koncert på den spanske festival Primavera, og det bekræftede, hvad jeg allerede havde på fornemmelsen: Her har vi at gøre med tidens største rock-band. Der er ganske vist ikke mange konkurrenter indenfor kategorien af bands, der stadig laver musik i et øvelokale med en klassisk kombination af guitar, bas og trommer, men irske Fontaines D.C. er på alle måder på toppen af deres karriere lige nu. De peaker. Og det skyldes især, at de turnerer med deres fremragende album ‘Romance’ (2024) i ryggen. De er blevet anklaget for at være for kommercielle, men sådan er det jo altid for beskidte rockbands, når de får succes, og når de spiller på Orange Scene, forventer jeg så klart, at der er skruet godt op for attituden og guitarforstærkerne. Personligt glæder jeg mig også til at opleve deres frontmanden Grian Chatten, der er en Ian Curtis-dobbeltgänger med præcis den enigmatiske aura, som rockmusikkens store ikoner altid har været gjort af.
/Thomas Balslev
Von Quar – tirsdag 1. juli 19.00 på Eos
Ved første øjekast ligner Von Quar et forvokset efterskole-band, der er tilfældigt sammensat til årets forårskoncert, men det skal man ikke lade sig skræmme af. Ganske vist er der tale om et helt ungt band, men den her flok – for der er virkelig tale om en decideret flok bestående af et fuldt liveband med en hel blæsersektion og diverse omstrejfere i fodboldtrøjer– de kan virkelig spille musik. Glem alt om laptops og forprogrammerede beats, Von Quar er live-musik i den reneste og mest kaotiske forstand. Genremæssigt er vi ovre i såkaldt hooligan-rave ført an af den Red Bullske frontmand Mikkel Øster. Hypen omkring det her band er kæmpe på grund af deres hæsblæsende koncerter, og jeg har på fornemmelsen, at deres koncert på Eos tirsdag aften bliver én af dem, folk kommer til at snakke om resten af festivalen.
/Thomas Balslev
Hillari – mandag 30. juni 16.30 på Gaia
Den norsk-filippinske sanger Hillari har fløjet lavt på radaren i Danmark. Det er nok ikke så sært. Med sine blot 20 år er det begrænset, hvor meget hun har kunnet sprede sig i den musikalske sfære. Men der er god grund til at stoppe op og tage et lydbad i hendes bløde R&B beats, der mikses perfekt med hendes silkebløde vokaler, når hun indtager Gaia-scenen mandag 30. juni. I 2025 udkom hendes anden EP, der handler om den eksistentielle rejse mod at blive voksen. Det gør hun ikke blot med sine tekster, men også i lyd, der er mere eksperimenterende og genrebrydende end hendes tidligere sange. Jeg glæder mig til at boppe med til soulfulde bangers som ‘Lose it all’ og ‘Two cents’.
/Nina Pratt
A.G. Cook – lørdag nat 5. juli 02.15 på Apollo
Det føles en smule bizart at anbefale den britiske musikproducer A.G. Cook, fordi jeg ved oprigtigt ikke, hvad jeg skal forvente, når han gæster Apollo den 5. juni. Men når man er kendt som hovedåren bag hyper- og synthpop, der er blevet katapulteret ind i mainstream-musikmaskinen med hjælp fra blandt andet Charli XCX, så forventer jeg alligevel lidt af et show. Og jeg skal da også være ærlig og sige, at jeg håber, at brat-sangerinden gæster settet med nogle af deres fælles hits, herunder Britpop og Lucifer, nu hun er at finde på matriklen. Uanset tror jeg, at det bliver et ret episk spektakel, når A.G. Cook står bag pulten.
/Nina Pratt
TootArd – fredag 4. juli på Apollo kl. 23.30
Forrige gang TootArd gav koncert på dansk jord var i Den Grå Hal på Christiania tilbage i februar 2024, hvor jeg var så heldig at komme med på et afbud til den ellers helt udsolgte koncert. Det var tydeligt, at rygterne om deres euforiske koncert på Roskilde Festival i 2023 havde spredt sig, med god grund. De to statsløse brødre bag duoen, Hasan og Rami Nakhleh fra Golanhøjderne i Syrien, leverer noget så magisk og sjældent som et miks af mellemøstlige rytmer, dansedisco og firserfunk. Jeg mener det, når jeg siger, at det er fysisk umuligt at stå stille til deres koncerter.
/Julie Bruun
Tyla – lørdag 5. juli på Orange Scene kl. 23.15
Sjældent har jeg været så skuffet over en aflysning, som da Roskilde Festival sidste år måtte melde ud, at den sydafrikanske popkomet Tyla havde meldt afbud. Jeg havde brugt hele foråret og forsommeren på at skamlytte til hendes debutalbum, der udkom sidste forår, hvor man blandt andet finder sommerbangeren ‘Water’ fra 2023. Men NU sker det! Og jeg er slet ikke i tvivl om, at det bliver både dansabelt, svedigt og sexet, når Tyla skruer op for charmen og varmen.
/Julie Bruun
Bright Eyes – Torsdag 3. juli 21.00 på Avalon
I mange år har festivalen bevidst eller ubevidst udsultet indie-publikummet, men i år er det blevet bedre. Derfor bevæger jeg også min magelige, midaldrende krop derned for første gang i lang tid. Der er også kommet mere country, selvom det snart ville klæde festivalen at hyre et kæmpe navn i den fremadstormende genre som fx Zach Bryan (det ville blive en kæmpe fest).
For mig er Bright Eyes hovedattraktionen i år og en virkelig god booking. Han er nemlig både et indieikon og har dermed noget nostalgisk over sig, men også fordi han har holdt sig relevant med ekstrem stærke udgivelser de seneste par år. Især samarbejdet med Phoebe Bridgers under navnet Better Oblivion Community Center resulterede i et mesterværk.
Men han kan også på egen hånd og har et kæmpe katalog af gode sange. Forhåbentlig drukner han ikke i de mange andre gode tilbud torsdag aften, men dem, der møder op her, får indie-rock af den fineste slags.
/Emil Norsker
Jasmine.4.T – lørdag 5. juli 12.00 på Gaia
Mens Bright Eyes er ikonet, er Jasmine 4.T fremtiden. Men de er en del af samme skole. De har også stjernen Phoebe Bridgers tilfælles, som har signet og produceret Jasmine 4.T på hendes pladeselskab.
Det er dejlig indie-pop, der indikerer, at genren stadig kan levere relevante nye toner og navne. Hun har fået et utaknemmeligt tidspunkt lørdag middag, men hvis man på nogen måde kan stavre sig op, kunne det blive en af de varme overraskelser, hvor man om få år kan sige, at man hørte hende på en lille scene.
/Emil Norsker
Ga7riel & Paco Amoroso – onsdag kl. 20.00 på Avalon
Under deres tempofyldte dansenummer ’EL ÚNICO’ fører de argentinske gutter Ga7riel & Paco Amoroso sig frem, når de deler saftige detaljer med hinanden om de piger de hver især ses med. De to gutter lærer hurtigt, at de begge dater en pige med en halstatovering, sort hår og silikonebryster. Faktisk finder de ud af, at de har sex med den samme pige. Fuck.
Selvom nummeret har en mere elektronisk lyd på debutalbummet ’BAÑO MARÍA’ fra 2024, blev duoens sladderspalte under deres Tiny Desk Concert fra oktober samme år akkompagneret af et yderst velspillende ti mand højt latino-, funk-, trap-, altmuligband, som de argentinske drenge også tager med sig, når de rammer Roskilde Festival i år.
Videoen fra det lille skrivebord har i skrivende stund næsten 40 millioner visninger på YouTube, og derfor lyder anbefalingen også, at man som minimum snuser til den kåde stemning i Avalonteltet – også selvom man skal se Fontaines D.C. på Orange Scene en halv time.
/Andreas Skøtt Lenstrup
Florence Adooni – fredag kl. 19.00 på Avalon
Den moderne lydbølge fra det afrikanske kontinent skyller igen i år ind over festivalpladsen, og derfor er der rig mulighed for både at dykke ned i populære afrobeats fra nigerianske Oxlade og house-tunge amapiano rytmer med sydafrikanske Tyla.
Hvis man derimod savner at soppe lidt rundt i traditionelt vestafrikansk highlife, bør man stikke tåen i vandet til Florence Adooni på Avalon-scenen fredag kl. 19.00. Selvom hendes dugfriske debutalbum også rummer enkelte dråber af funk, house og disco, er den afrikanske sangerinde mest af alt loyal overfor den dansevenlige frafra gospel, der, ligesom hende selv, stammer fra det nordlige Ghana.
Derfor bliver hun også hyldet på hjemstavnen som The Queen of Frafra Gospel, og efter at have spillet en af sine første internationale koncerter på Roskilde Festival tilbage i 2023, kan man kun forvente, at hun sammen med sit sublime orkester har det som en fisk i vandet, når hun skal spille igen i år.
/Andreas Skøtt Lenstrup
