SimonPytlick

’Øjeblikket’ med Simon Pytlick:  ”Jeg kigger rundt, og voksne mænd og kvinder står og græder”

Eller vælg, hvor du vil lytte
Foto: Kristina Pedersen

’Øjeblikket’ med Simon Pytlick:  ”Jeg kigger rundt, og voksne mænd og kvinder står og græder”

Eller vælg, hvor du vil lytte

Håndboldspilleren Simon Pytlick vil blive husket for, at han i 2023 var den første til at løfte VM-pokalen foran hele Danmark. I denne episode af ’Øjeblikket’ fortæller han om, hvordan han selv har fortrængt dette øjeblik, når Sarah Bro besøger ham i Gudmehallerne.

Sponsoreret En del af serien:

Øjeblikket

'Øjeblikket' er en podcast fra Danske Spil i samarbejde med Heartbeats.

Der er nogle afgørende øjeblikke i enhver stor sportskarriere, hvad enten det er skuffelser eller sejre. Hvad enten det sker ved det første stævne eller den sidste store slutrunde. Det er de momenter, der alle er med til at skabe en topatlet.

Sarah Bro besøger en række af Danmarks bedste idrætsprofiler på deres egen hjemmebane og prøver selv sporten på egen krop. Her fortæller atleterne om de mange timer, de har slidt, og hvordan deres bagland har båret dem frem mod toppen.

Danske Spil sender hvert år overskuddet fra lotterierne direkte til udlodningsmidlerne, og sidste år var der mere end 1,7 mia. kr. til idræts-, kultur- og foreningslivet i Danmark. Overskuddet fra Danske Spils lotterier går til udlodningsmidlerne. Overskuddet fra de øvrige selskaber går tilbage til samfundet til gavn for os alle.

I Gudme, en by på Sydøstfyn, der ligger mellem Kværndrup og Lundeborg, kan du aflægge Broholm Slot eller Gudme Kirke en visit. Du kan være heldig at hilse på en af de ca. 900 indbyggere, men du kan også besøge Gudmehallerne.

Her har intet mindre end en af verdens bedste håndboldklubber, GOG, til huse. Og så er det en af herrelandsholdets største stjerners gamle hjemmebane.

Simon Pytlick beskriver Gudmehallerne som en kasse på en mark, men intet desto mindre er hallen så meget mere end det for ham. Og det er den også for i hvert fald 900 andre mennesker.

”Håndbold er alt der er i den her by. Det er lige før det er deres største religion,” siger han.

Professionelle forældre

Med to forældre, der selv har været tilknyttet GOG på professionelt plan, er der ikke noget at sige til, at den i dag 23 år gamle Flensburg Handewitt-spiller har et hårdtslående håndbold-hjerte. 

Som helt lille var han også med til at fejre, da klubbens seniorhold vandt danmarksmesterskabet. Her startede Simon Pytlicks drøm om en dag at kunne gøre det samme. 

Han måtte dog følge klubben gennem en konkursberetning og 15 mesterskabsløse år, før han i 2022 kunne kalde sig selv danmarksmester sammen med resten af ligaholdet i sin barndomsklub. 

”Vi kommer ind i Gudmehallerne og kommer op på den balkon, der er derinde, og så står hele hallen i gul og synger. Jeg får kigget lidt rundt og ser jo nogle af dem, som jeg har kendt siden jeg var helt lille, voksne mænd, voksne kvinder, stå og græde,” siger han. 

”Det har min hjerne bare fortrængt”

Få sekunder inden Danmark vandt finalekampen til VM i håndbold i 2023, blev Simon Pytlick omfavnet af en god ven fra ungdomsårene i GOG. Mathias Gidsel, som to år forinden selv vandt sit første VM i håndbold, ville ikke kun fejre sejren med sin barndomsven – han ville sikre sig, at han ikke besvimede i den ekstreme sejrsrus.

”Det er jo ikke engang, fordi der bliver sagt så mange ting. Der bliver bare skreget og råbt. Folk er jo i ekstase,” siger Simon Pytlick om adrenalinsuset. 

Det øjeblik blev kulminationen på en måned, som ikke kun var fysisk udfordrende for den unge fynbo. Den konstante mediedækning, som kun steg i intensitet, efter han sikrede sig sin VM-guldmedalje, var nemlig også en stor udfordring for Simon Pytlick. 

Da han trådte ud på rådhusets balkon i København, fik han som den første fra holdet lov til at løfte VM-trofæet foran alle tilskuerne. Det kan han bare ikke huske.

“Det er jo helt magisk at få lov til at stå der, men det er ligesom om, at det har min hjerne bare fortrængt,” siger han.   

Lyt til ’Øjeblikket’, hvor Simon Pytlick også fortæller om, hvordan det var alt andet end håndbold, der gav ham følelsen af, at det andet danmarksmesterskab med GOG var så godt som hjemme, aftenen inden de skulle spille finale mod Aalborg Håndbold.

Footer graphics