Hvis youtuber og klimaaktivist Gittemary kunne rejse tilbage i tiden og snakke med sit yngre jeg, har hun særligt en ting, hun vil tale om: “Jeg ville snakke om den tomhed, der kommer af at basere sit liv på materielle ting,” fortæller hun.
I denne episode af ‘Livets Skole’ taler Signe Amtoft og Caspar Eric med Gittemary Johanson om hendes rejse fra modeblogger og hyperforbruger til ‘bæredygtig badass’. I denne episode taler de derfor om, hvordan man som studerende kan balancere bæredygtighed, økologi og et smalt økonomisk råderum.
“Når man baserer sit eget velbefindende på ‘hvad har jeg købt idag’ – så bliver det en meget flygtig lykke,” fortæller Gittemary om skiftet fra dyre tasker til at posere med affald – og særligt at tage ansvar for det affald, som livet efterlader sig. For hvordan er man bæredygtig i et system, som ikke er designet til det?
Derudover taler de om det bæredygtige-sprog, samt den ‘perfekthedskultur’ man kan møde i forbindelse med klimakamp for “… man bliver ikke perfekt alligevel, så det behøver man slet ikke at tænke på,” fortæller Gittemary om sin egen kamp for en zerowaste-livestil.
LYT OGSÅ TIL:
Podcasten er sponsoreret af streamingtjenesten Studybox, der tilbyder de studerende fuld adgang til deres studiebøger med et abonnement.